Her er 6 forslag til lege, I kan lege i naturen
Ting-finder-leg
Husk hvilke ting der ligger under tæppet, og find dem alle på kort tid.
- Gem forskellige ting fra naturen under et tæppe - det kan f.eks. være en kogle, agern, sten, fjer m.m.
- Lad børnene kigge på alle tingene i 30 sekunder, hvorefter tingene tildækkes igen.
- Nu skal børnene finde alle tingene i naturen på f.eks. 10 minutter.
Peter-Plys-legen
Byg små både og sæt dem i vandet.
- Byg både eller tømmerflåder af f.eks bark, siv og pinde m.m.
- Isæt dem i en sø eller å og se om de kan flyde.
- Hvis der er strøm og vind kan man konkurrere om, hvis båd der kommer længst.
Klatretræ
Udfordr dine klatreevner på et klatretræ
- Find et godt klatretræ - enten oprejst eller væltet.
- Gå balancegang eller klatre.
- OBS! Husk at ikke klatre højere op end man kan tåle at falde
Skattejagt
Naturen er oplagt til at lege skattejagter i.
- Brug f.eks. en æggebakke som skattekiste.
- Pak skattekisten med forskellige genstande fra naturen - f.eks. blomster, mos, grene, sten, fjer, ager, m.m.
- Giv børnene skattekisten og lad dem finde og samle samme genstande i naturen.
Vandhulssafari
En sjov og enkel naturaktivitet med fiskenet og spand.
- Tag en spand og et fiskenet med ud til en sø eller å.
- Hæld forsigtigt indholdet op i en spand nærstuder alle tingene.
- OBS! Husk at hælde tingene tilbage samme sted.
Kram-et-træ
Kan du genkende det træ, du har krammet med bind for øjnene?
- Giv en person bind for øjnene, og før ham eller hende hen til et træ.
- Personen skal nu kramme, mærke og sanse træet.
- Før derefter personen væk fra træet igen, og lad ham eller hende dreje rundt om sig selv et par gange.
- Tag personens bind af, og lad ham eller hende finde træet.