Bliv naturforsker for en dag

Bliv naturforsker for en dag

Den urørte skov rummer mange spændende dyr og fænomener - og du kan blive klogere på naturen på en helt almindelig skovtur. Det er lettest, hvis du vælger et lille område på fx 2 x 2 meter og koncentrerer dig om det.

Her er et par idéer til, hvordan du kan blive naturforsker for en dag:

  • Find så mange forskellige dyr og planter som muligt indenfor området. Sæt streger på et stykke papir, når du finder en ny art. Hvor mange kan du finde?

  • Brug kamera eller telefon til at tage billeder af så mange forskellige arter, som du kan finde.

  • Sæt et ur og find så mange dyr og planter som muligt, inden tiden er gået! Hvis I er flere på tur, kan I konkurrere om, hvem der finder flest!

  • Hvis du vil have en lidt større udfordring, kan du kigge på Naturstyrelsens liste over interessante dyr i urørt skov. Gå på jagt efter det, du ser på listen, og sæt kryds, når du har fundet dem.

Du er meget velkommen til at dele dine billeder på Instagram under hashtagget #udinaturen, så andre kan se, hvad du har oplevet i skoven.

Har du lyst til at vide mere om de mange spændende arter i de danske skove, kan du tage forskerbrillerne på og slå op i Miljøstyrelsens artsleksikon.

Udforsk arter på arter.dk

Hvilke dyr kan du finde i den urørte skov?