I job som Skovhjælper

Skovhjælperne

Skovhjælperne er en arbejdsplads på Naturcenter Herstedhøje, midt i Vestskoven. Skovhjælperne har bl.a. til opgave at hjælpe besøgende. Hvad enten det er en institution, skole, forening eller familier på tur.

Arbejdsopgaverne for Skovhjælperne er meget varierede og foregår i og omkring Naturcentret. Det kunne f.eks. være at finde fiskenet og forstørrelsesglas frem til besøgende, hjælpe med at passe fårene og hønsene, tænde bål.

Det er også Skovhjælperne, der driver caféen i Naturcentret. Her vil der være en til at svare på spørgsmål og tilbyde noget at styrke sig på.

Du er velkommen til at læse mere om Skovhjælperne på www.snfv.dk  eller kontakte Skov, Natur og Friluft Værkstedet via email: cs@snfv.dk.

Skovhjælperne er et samarbejde mellem Naturstyrelsen – Østsjælland og et alternativt dag-beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede - Skov, Natur og Friluft Værksted.