Avnø

Rød rute

Foto: Tania Lundberg Lykkegaard

Turen ud over engene byder på et rigt fugleliv og gode udsigter. Husk at holde hunden i snor. På turen langs kysten er der en god udsigt ud over Avnø Fjord til Avnø Røn. Her kan du være heldig at se sovende sæler på fjordens mange store sten. Fra fugleskjulet bag den gamle skydevold er der god udsigt over fjordens righoldige fugleliv, bl.a. på Hylteholmene mod nord.

Engene var tidligere landingsbane for flyvevåbenets pilotuddannelse. Nu er der en righoldig natur med mange fugle, padder, insekter og vilde urter. Hold dig til den afmærkede rute i perioden 15/3 - 15/7, da fuglene her yngler på engene.

Turens højdepunkt: Her er der mulighed for både at se sæler og tusindvis af vandfugle. Og bliver du til mørkets frembrud, er det et perfekt sted at kigge på stjerner.

Kort over ruten

Parkering og rutens start:

Ved Avnø Naturcenter

Se p-pladsen på Google Maps

Længde: 2.5 km
Naturtype: Det åbne land
Faciliteter: Toiletter, bål- og lejrpladser samt information i naturcentret
Offentlig transport: Bus 640 kører fra Næstved station og Vordingborg station til Sallerup By. Herfra er der ca. 4,5 km til Avnø.

Se naturguiden for området MANGLER LINK

Se turfolderen for området MANGLER LINK