Nyminde Plantage

Gul rute

Nyminde Plantage ligger langs østkanten af Nymindestrømmen og har nogle gode udsigtspunkter. Mod nord afgrænses den af Tippeland og mod syd af Blåbjerg Plantage. Vandreruterne i plantagen går gennem både bjergfyrkrattene ude mod vest med udsigtspunktet Hattebjerget og gennem skovbevoksningerne inde bagved i læ af bjergfyrrene. 
Vandreruten er i vinterhalvåret typisk oversvømmet på nogle strækninger, så terræn fodtøj vil være en god ide.

Turens højdepunkt: Hattebjerget med udsigten over Nymindestrømmen fra Vesterhavn til Gammelgab.

Kort over ruten

Parkering og rutens start:

P-pladsen på Søndre Klintvej, nordøst for ruten. Turens starter ved Nymindegab Familiecamping.
Se p-pladsen på Google Maps

Længde: 7 km
Naturtyper: Skov, klitheder, skovmoser
Faciliteter: Bord-bænk og hundeskov i nærheden
Offentlig transport: Bus linje 449 kører fra Nr. Nebel til Nymindegab