Naturstyrelsen udbyder forpagtning af græsningsareal ved Helenelyst Vest

Budfrist den 1. april 2025 kl 12

Forpagtningen udbydes af:
 
Naturstyrelsen Søhøjlandet
Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg

Kontaktperson: Sidsel Bob Hedemand
E-mail: sbohe@nst.dk 
Telefonnummer: 61 92 11 10


1.    Beskrivelse af forpagtningen

Kontrakten omfatter et varieret areal, med både §3 eng, overdrev, sø og vandløb samt unge ege- og bøgebevoksninger. Arealet ligger på hhv. nord- og sydsiden af Edwin Rahrs Vej og områderne er forbundne via den eksisterende faunapassage under vejen, hvor den ene side af passagen indgår i den samlede indhegning, således at kreaturerne frit kan passere. Den sydlige og vestlige del af græsningsarealet er pt. Ikke hegnet, men vil blive det i løbet af foråret/sommeren 2025. 
Helenelyst Vest ligger vest for Brabrand i Aarhus kommune. Markbloknumre fremgår af nedenstående tabel:

Navn på areal

Markbloknr.

Ha

Tidsperiode

Helenelyst Vest

567225 – 70

567225 – 30

7,22 ha

1.1.2025 – 31.12.2029

Arealet udbydes til græsning med kvæg af robust race, jf. Miljøstyrelsens faktaark om robuste racer. 

Arealerne må afgræsses i perioden 1. maj til 31. oktober men kan efter aftale med Bortforpagter gå på arealet i længere tid, hvis vejrforhold og fødegrundlag tillader det. Se vedlagte kontraktudkast for flere oplysninger.

Det af kontrakten omfattede areal må ikke gødes eller kalkes, og der må ikke anvendes pesticider. 

Slæt og maskinel slåning/brakpudsning er ikke tilladt uden forudgående aftale med Bortforpagter.

Af hensyn til møgbiller skal brugen af ormemidler begrænses til behandling, og må ikke gives forebyggende. Under evt. behandling skal dyrene fjernes fra arealet.

Offentligheden har adgang til arealet. Særligt opsøgende eller nervøse (uvane) dyr må ikke sættes ud på arealet. 

Forpagter skal minimum én gang årligt gennemgå hegnet og sørge for, at hegnet friholdes for vegetation. 

Kontrakten løber i fem år, fra 1. januar 2025 til 31. december 2029 med mulighed for fem år forlængelse, om begge parter ønsker det. 

Yderligere information om arealet og om vilkår kan findes i kontraktudkastet (bilag 2).

2.    Afgivelse af tilbud

Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3. 

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.

Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret. 

På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.

Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Søhøjlandet: SHL@NST.DK 

Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Helenelyst Vest og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.

3.    Frist for afgivelse af tilbud

Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: SHL@NST.DK eller pr. post på Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg senest d. 1. april 2025 kl. 12:00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. 

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse. 

De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.

4.    Forbehold

Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4 og indsende den sammen med din tilbudsblanket. 

Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.

5.    Vurdering af tilbud

Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud. 

6.    Kontraktgrundlag

Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.

7.    Annullation

Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor. 

8.    Tidsplan

17.03.2025

Offentliggørelse af udbudsmateriale

01.04.2025 kl. 12:00

Frist for modtagelse af tilbud

Uge 14

Forventet ordretildeling.

Uge 15

Forventet kontraktindgåelse.

1.1.2025

Kontrakten træder i kraft

9.    Spørgsmål og rettelser

Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.

10.    Bilagsliste

Bilag 1: Kortmateriale
Bilag 2: Kontraktudkast
Bilag 3: Tilbudsblanket 
Bilag 4: Tro – og love erklæring
Bilag 5: Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger