Bisonerne har gjort skovens natur mere mangfoldig
Reintroduktion af den europæiske bison (Bison bonasus) i Almindingen på Bornholm; Effekt på biodiversiteten af karplanter over en 5-årig periode fra 2012-2017
Speciale af Bjarke Schäfer, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2017.
Et af målene med at bringe europæisk bison tilbage til den bornholmske natur var at gøre skoven til rigere og mere artsrig natur. Det var forventningen, at bisonerne ville påvirke naturen så den blev mere varieret, og dermed kunne være hjemsted for flere arter af dyr og planter. Specialet viste, at der var sket målbare fremskridt i projektets første fem år. Naturstyrelsen hjalp Københavns Universitet med at undersøge artsrigdommen i 2012 og 2014, og den specialestuderende gentog undersøgelserne i 2017. Her blev der fundet en stigning i antallet af plantearter i fem ud af 13 undersøgte naturtyper i skoven. Den positive effekt blev fundet i afdrifter (område hvor alle træer er fældet), våd eng, ellesump, gammel egeskov og ung egeskov. Naturstyrelsen bemærker, at de første knap 7 års erfaringer viser, at der også er beskyttet Natura2000 natur i Bisonskoven, som bisonerne ikke får græsset tilstrækkeligt, blandt andet de våde områder omkring Svinemosen. Det vil derfor være nødvendigt at pleje disse områder på anden vis hvis de beskyttede naturtyper skal bevares.
Large herbivores in temperate woodlands - effects on vegetation composition and dynamics
PhD- afhandling af Lasse Gottlieb, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2021
Afhandlingen undersøgte effekten af skovgræsning generelt, og foretog undersøgelser både i Bisonskoven og ved skovgræsning med kvæg. Den overordnede konklusion var, at tilstedeværelsen af store, græssende dyr i skovlandskaber kan have en stor og positiv påvirkning på vegetationssamfundet og artsrigdommen. To af afhandlingens fire artikler omhandlede Bisonskoven:
I den første artikel undersøgtes den fortsatte udviklingen i antallet af arter af karplanter i bisonskoven, og konklusionen var, at artsrigdommen var steget på grund af de europæiske bisoners påvirkning. Effekten var størst i egeskov og mens der ikke sås en effekt i bøgeskov. Mosser blev også mere talrige. I den anden artikel blev det undersøgt, hvordan de europæiske bisoner påvirkede træopvæksten. Konklusionen var, at bisonerne især hæmmede opvækst af eg og røn, mens bøg og rødgran generelt var upåvirkede. I forhold til bisonernes skrælning af bark var det igen eg og røn der blev påvirket mest.
Bisonerne spiser mange træer og buske
Meta-barcoding afslører en høj andel af træer og buske i den Europæiske bisons (Bison bonasus) føde på Bornholm, Danmark – Lokal tilpasning eller global misforståelse?
Speciale af Emilie Nicoline B. Schmidt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2016.
Traditionelt siger forskningen, at europæisk bison først og fremmest er græssere (det vil sige, at arten lever af skovens og engenes græs og urter) og at arten kun sekundært er en såkaldt browser, som spiser kviste, blade og bark. Men specialets analyse af afføring fra de bornholmske bisonerne viste, at indholdet var ca. 50 procent materiale fra træer og buske. Det kunne tyde på, at europæisk bison gerne tilpasser deres diæt efter hvad de kan finde mest af i naturen, og at bisonerne i Almindingen kan vise sig at få en endnu større effekt på skoven end forventet.
Bisonernes appetit på bark har ikke påvirket træernes vækst på kort sigt
Den europæiske bisons, bison bonasus, påvirkning på stilkeg og rødgran i Almindingen på Bornholm
Speciale af Betina Brender, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, 2016.
I Bisonskoven drives der stadig traditionel skovdrift, det vil sige, at Naturstyrelsen fælder træer som bliver solgt som tømmer. Man ved fra Polen, at bisonernes forkærlighed for at æde unge træer og bark fra større træer fører til økonomiske tab for skovdriften. I Almindingen er det især rødgran og stilkeg som får barken skrællet af, når bisonerne æder bark om vinteren. Specialet undersøgte, om skrælningen påvirkede træernes vækst, men der kunne ikke påvises en negativ effekt inden for de få år, undersøgelsen dækkede. Naturstyrelsen bemærker, at projektet i skrivende stund kun har været i gang i små 7 år, så de langsigtede konsekvenser af bisonernes barkskræl har ikke vist sig endnu. Hvis der fortsat skal produceres tømmer inden for bisonhegnet vil det i hvert fald også give ekstra udgifter til midlertidige hegn, fordi det vil være nødvendigt at indhegne de unge træer i længere tid end man normalt ville gøre i en skov uden bisoner – ellers vil dyrene æde mange af træerne, mens de er små.
Hvor spiser og opholder bisonerne sig?
Føde- og habitatpræferencer hos europæisk bison (Bison bonasus) på Bornholm
Speciale af Frida Jønsson, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2014.
Specialet undersøgte ved hjælp af GPS-data hvor i indhegningen bisonerne opholdt sig, og undersøgte hvor bisonerne dannede veksler i skovbunden og hvor de bed bevoksningen ned. Resultatet var, at bisonernes foretrukne føde fandtes i indhegningens løvskove, men at flokken ofte opholdt sig på de åbne arealer, særligt Nyhusengen i den sydlige ende af skoven. Bisonerne opholdt sig meget i den tætte nåleskov om sommeren, måske for at undgå de mange sommerturister, men en anden forklaring kunne også være, at der er mere nåleskov end løvskov i indhegningen. Om sommeren var det især hindbær, stor nælde og småtræer som blev spist, mens barken fra rødgran og egetræer var særligt eftertragtet om vinteren.
Almindingen er et velegnet bisonhabitat
Den europæiske bison (Bison b. bonasus) i Almindingen, Bornholm – Bachelorprojekt af Lotte Møller Pedersen og Cecilie Bech Stensgaard, Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet, 2015.
I Bachelorprojektet sammenholdtes bisonernes GPS-registrerede færden med en analyse af indhegningens vegetationstyper. Analysen viste, at dyrene opholdt sig i alle vegetationstyperne i løbet af et år, og konkluderede, at Almindingen derfor er et egnet habitat til bisoner, fordi der et optimalt fødeudvalg hele året.
Bisonerne opholder sig mest i det åbne om natten og i skoven om dagen
Introduktion af den europæiske bison, Bison bonasus, til Almindingen på Bornholm
Speciale af Nathia Hass Brandtberg, Adfærdsøkologigruppen, Biologisk Institut, Københavns Universitet, 2012.
Specialet analyserede ved hjælp af GPS-data hvor i indhegningen bisonerne opholdt sig og konkluderede, at man kunne se en signifikant tendens til, at de opholdt sig mere i åbne områder om natten og i nåleskov om dagen. Specialet indeholdt desuden blandt andet et bud på en forvaltningsplan samt analyse af relevant dansk og international lovgivning.
Bisonerne skaber turisme og jobs
Den imagemæssige og samfundsmæssige effekt af bison på Bornholm
Rapport udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Naturstyrelsen, 2015.
Center for Regional- og Turismeforskning undersøgte ihvilken samfundsmæssig effekt Almindingens bisoner havde. Konklusionen var, at der er ca. 100.000 besøg i Bisonskoven om året, og at bisonerne bidrager til at turister har et ekstra forbrug på ca. 2,3 mio kr. samt en merbeskæftigelse på ca. 1,8 årsværk på Bornholm og ca. 1 årsværk i det øvrige Danmark.