Forår
Den 1. marts kan lige så godt være vinter som vår på Bornholm, hvor foråret kommer lidt senere end i det øvrige Danmark. Men selv om dagene kan føles vinterlige, så er foråret i gang, og både hare og ravn har allerede unger.
I løbet af marts begynder plantagens ynglefugle at vende hjem fra træk. Tranen er blandt de tidlige, og hvis det er koldt, kan man opleve parringsdans og trompeteren i sneen på engen i Søndre Borgedal.
Men snart bliver det lunere, og morgenluften fyldes af fuglesang. Anemonerne springer ud, og når solen går ned, synger den sjældne perleugle.
Så kommer der blade på træerne. I maj blomstrer den tyndaksede gøgeurt, vandflagermusen flyver over Borgedalssøen, og rådyrene sætter deres lam.
Sommer
Sommeren er generelt en stille men travl tid i naturen. Især efter midsommer, hvor fuglesangen tager af. Skoven er grøn og tæt, fuglene ligger på æg eller har allerede unger i rederne. Alle kræfter bliver brugt på yngelpleje.
Flagermusene jager i skumringen over Borgedalssøen. Lige som de mange ynglende småfugle fanger de insekter, som der efterhånden er kommet mange af.
Når det bliver varmt nok kommer også sommerfuglene på vingerne og ses i skovens lysninger. Bær og frugt modnes. Og hvis det regner, kommer de første kantareller.
En undtagelse fra sommerfreden er rådyrene. Selv om råen har lam, parrer rådyrene sig i sommerens løb, men først efter at råbukkene har afklaret deres territorielle uenigheder, somme tider ved drabelige kampe gevir mod gevir. Råerne har forsinket drægtighed, og det betyder, at de æg, der bliver befrugtet i sommervarmen, først begynder at udvikle sig ved nytårstid.
Efterår
Lige som foråret kommer også efteråret lidt senere på Bornholm end i det øvrige Danmark. Derfor opleves september ofte som en sommermåned.
Men lyset svinder, og det er høsttid. Skoven og dens lysninger svulmer af bær og frugter, skovbunden af svampe. Jagttid er det også, for både dyr og mennesker, for der er masser af dyreunger, ikke mindst fugle og mus, og endnu flere insekter. Men som temperaturen falder forsvinder insekterne. De dør eller går i dvale. Og så må de fugle der lever af insekter trække sydpå. Mange af de fugle, der klarer sig med andre kostemner bliver i plantagen, mens atter andre kommer til fra nord.
Flagermus og pindsvin forbereder sig på vinterhiet, og bladene skifter farve.
Også rådyrene skifter farve, fra den rødlige sommerpels til den kraftige gråbrune vinterpels med hule hår, der er gode til at isolere. Samtidig har de travlt med at æde sig fede, så de har reserver at trække på, hvis vinteren bliver streng.
Til sidst er sommeren uigenkaldeligt forbi, frosten kommer, bladene falder og træerne står nøgne.
Vinter
I naturen er vinteren en kamp for overlevelse. De fleste planter er visnet ned, og afventer som enten frø eller rødder, at lyset og varmen skal komme igen. Mange dyr har enten forladt landet eller er gået i hi. De dyr, der er tilbage, bruger hovedsageligt energi på at finde føde. Men det kan være svært nok, især hvis vinteren er streng.
Småfuglene finder gerne frø fra de afblomstrede visne urter, og ved granskovene kan man opleve små flokke af blandede småfugle som mejser og spurve, der finder insektæg gemt i revner og sprækker på træerne. Af og til er der halemejser med i flokken, og andre gange er der fuglekonger. Fuglekongen er Danmarks mindste fugl og en af de få insektædere, der kan overvintre i landet, fordi den med sin lille størrelse og sit fine spidse næb er ekspert i at finde og æde netop æg og larver, der overvintrer i træernes bark.
De dyr, der prøver at klare vinteren i plantagen i vågen tilstand, lever i bogstaveligste forstand en farlig tilværelse. For i strenge vintre med meget frost dør både mange fugle og rådyr af sult og kulde. Men det er naturens orden, og det er som regel de svageste dyr, der går til. For arten betyder det, at der er bedre plads til de overlevende stærke individer, når foråret kommer. På den måde får de stærkes gener gode betingelser, og det er på langt sigt til gavn for arten.
Men selv den hårdeste vinter får en ende. Og i februar blomstrer hasselbuskene og man kan mærke, at dagene bliver længere, og at foråret igen er på vej.