Forår
De første grønne spirer titter frem fra skovbunden i stævningsskovene. Er det lunt i vejret, viser slåen og mirabel deres hvide blomster frem allerede nu. Fra de høje træer kan du høre gransangerens karakteristiske ”tjif-tjaf-tjif-tjif-tjaf”. Gæssene i Gulstav Mose, ved Keldsnor og de andre vandhuller begynder at finde sammen i par og diskuterer højlydt, hvor der er bedst at slå sig ned.
Solen er begyndt at få varme. Efter en kold nat stiger temperaturen hurtigt, og luften er tør og klar. Tidspunktet er ideelt, hvis du vil opleve udsigten fra Sydlangelands højdedrag som f.eks. Fakkebjerg. Herfra kan du på en klar dag se både Lolland og den nordtyske kyst. Også fiskene reagerer på varmen og bliver mere aktive. Er du heldig, kan du fange havørred og torsk fra stranden ved Dovns Klint.
Nu blomstrer maj-gøgeurt og de andre vilde orkideer i stævningsskovene og i det åbne landskab. Exmoor-ponyerne kan vise de første føl frem, og rådyrene har fået lam. I klinterne er digesvalerne i fuld gang med at bygge reder, og den sjældne klokkefrø kvækker sin kukuk-lyd. Karmindompappen er kommet tilbage fra vinteropholdet i Sydøstasien og synger i Gulstav Mose.
Sommer
Træernes løv er tæt, og en tur gennem hasselkrattet afslører ”huler”, hvor man kan gemme sig. I skovens lysninger nyder sommerfuglene sommervarmen i læ for vinden. Fuglesangen når sit højeste lige før Skt. Hans. Så er forårets hektiske aktivitet med redebyggeri og udrugning overstået, og naturen kan slappe lidt af.
Det er højsommer og badetid. Dovns Klint og Lunden ligger som regel i læ, og der er masser at se på i det lave vand ved kysten. Bundforholdene skifter mellem sand, grus og tang, og vandet vrimler med smådyr, alger og fiskeyngel. I tangskoven kan du stryge fjordrejer til frokosten. Husk badesko – og snorkel, hvis du vil gå på opdagelse under vandet.
Den sølvskinnende multe er en fin spisefisk, som bliver lokket hertil af stigende vandtemperatur. Multen er vegetar og bider ikke på hvad som helst. Med en klump franskbrødsdej og lidt snilde kan det dog lade sig gøre at få den på krogen.
Hvas avneknippe med de knivskarpe kanter blomstrer i Gulstav Mose og Fakkemosen. På strandengene blomstrer strandasters og andre planter, der tåler salt. Her kan du også finde nogle halvrunde forhøjninger. Det er den gule engmyres tuer. Myren er tilpasset det våde miljø og kan sagtens overleve en oversvømmelse i ny og næ.
I hestenes indhegning ”græsser” stæreflokke, og trækfuglene træner deres unger til den lange rejse mod syd. Unge fugle er ikke lige så sikre på vingerne som deres forældre, og det benytter rovfuglene sig af. Fra fugletårnet i Gulstav Mose kan du se rørhøgen svæve på udkig efter et måltid. Og hvis vandfuglene pludselig bliver enige om at lette på én gang, kan det være vandrefalken, der er på spil. Den kan dykke med op til 300 km i timen og er yderst elegant i luften.
I skoven kan du finde hindbær.
Efterår
Kolde nætter og klare morgener giver gode muligheder for at opleve fuglenes efterårstræk mod syd. Fuglene flyver først, når vejret og vinden er med dem. Mens de venter, benytter de lejligheden til at ”tanke op” i naturens forrådskammer. Her kommer rovfugle som fiskeørn, havørn og vandrefalk forbi. Musvåger i flokke på op til 500 fugle skruer sig til vejrs på de varme luftstrømme, og småfugle som blåmejser og sangere venter på godt rejsevejr.
De mange fugle lokker også fugleinteresserede til, og flere steder har frivillige fra DOF sat net op for at fange og ringmærke fuglene.
I skoven kan du finde brombær, hyldebær og mirabeller. Har det regnet, kan du fylde svampekurven med champignon og støvbold i hestenes indhegning.
Skoven har skiftet til efterårets glødende farver, og fra skovbunden breder sig en krydret duft af muld. De sidste trækfugle gør klar til at tage af sted, og på vandet samles gæs og ederfugle. Det kolde vand sætter liv i fiskene, og der er gode chancer for at fange bl.a. torsk.
En stormfuld november giver mulighed for anderledes naturoplevelser. Når træerne er faldet, kan man se deres rødder og andre detaljer, som før var usynlige. Gamle bøgetræer kan være hjemsted for kolonier af velsmagende østershatte. November er også sæson for jagt på rådyr. Naturstyrelsen sørger for at holde bestanden nede på et passende antal dyr.
Vinter
Julen nærmer sig, og skoven er et oplagt sted at samle pynt til juledekorationerne. Du må samle alt, hvad der ligger i skovbunden, som kviste, svampe og kogler. Fyr- og poresvampe findes på gamle træstubbe, og hvis du vil undgå småkravl og -kryb i julepynten, kan du lægge svampene i fryseren. Er der stadig liv i svampene, når du tager dem ud igen, giver du dem bare en ekstra tur.
Mange ting i skoven træder tydeligere frem, når træerne står uden blade. Det gælder også stendysserne i Gulstavskovene og i Lunden.
Overvintrende vandfugle samles i våger i isen på søer og nor. Rovfugle og ræve tager de fugle, som er bukket under i kulden. Ligger der sne i skovbunden, kan du prøve at skrabe lidt af sneen væk. Så vil du opdage et hulrum mellem den og jordoverfladen. Her er der liv af edderkopper, biller og andet småkravl. Også markmusen søger ly for vinterkulden her og laver lange gange under sneen. Det benytter ræven sig af, og kommer du i skumringen, kan du opleve den på musejagt.
Hestene finder lidt græs ved at skrabe sneen væk, men lever ellers af strå og kviste. Kommer du i snevejr, kan du se dem gå rundt med sne på ryggen. Pelsen isolerer så godt, at den ikke smelter.
En februardag ved bålet med varm kakao i kruset og ristede pølser på pind er en langtidsholdbar oplevelse for hele familien. Sydlangeland har flere gode bålpladser, og med varmt tøj og lidt brænde i rygsækken er der basis for en anderledes skovtur. Fiskene lader sig heller ikke skræmme af kulden, og der er gode chancer for at få havørred eller torsk på krogen.