Historie - Skovene ved Buresø

Geologi

Ved isens sidste fremstød sydfra pressede den bakkerne op foran sig. Dale og slugter blev skabt af vandet fra den smeltende is, når det med voldsom kraft skar sig igennem jordlaget under isen. Hele Mølleådalen er en smeltevandstunnel dannet i isens sidste tid.

Et synligt bevis på isens voldsomme kraft er Myrestenen, der ligger midt inde i skoven i Ganløse Eget. Stenen vejer ca. 60 tons og er 16 kvm stor. Den regnes for Nordsjællands største sten. Den kommer fra det svenske urfjeld og er blevet ført herned med isen.

Stenen er så markant, at stenalderens eller bronzealderens mennesker har indhugget såkaldte skåltegn i den. Der er ni skåltegn, som menes at være kultiske helligtegn. De er relativt små, så du skal lede lidt for at få øje på dem.

Den først skov og de første mennesker

Efter isen kom skoven, og den bredte sig i området. Man regner med, at skovene omkring Buresø er rester af et oprindeligt større samlet nordsjællandsk skovområde. Og det er troligt, at jorden aldrig har været opdyrket i de mest kuperede områder, hvor jorden også har været fuld af grus og sten, der blev ført med isen. Derfor kan der meget vel også have været skov her i mindst 10.000 år.

Sikkert er det i hvert fald, at der har boet mennesker i området i over 5.000 år. Rundt omkring i skovene er der op mod 20 mere eller mindre velbevarede gravhøje. De allerfleste stammer fra den tidlige bondestenalder fra tiden mellem 3.950 og 2.801 f.v.t. Gravhøjen Rokkestenen og Mørkedyssen er to eksempler på gravhøje fra bondestenalderen.

Vandskel og vadested

Mellem Buresø og Bastrup Sø ca. 33 meter over havet i det område mellem Krogenlund og Ganløse Eget, der kaldes ”Småsøerne”, ligger et vandskel. Her udspringer Mølleåen, hvis vand løber ud mod Øresund. Mod vest løber vandet ad Græse Å, Jørlunde Å og Værebro Å mod Roskilde Fjord.

Netop her i dette område har man fundet spor af et væld af gamle hulveje, der nærmest mødes som i et timeglas ved vandskellet i Småsøerne. Man mener, at der ved vandskellet har været et vadested, og at det har været et vigtigt vejkryds både i øst-vestlig og i syd-nordlig retning. Passagen mellem Buresø og Bastrup Sø var i middelalderen en af de få passager på tværs af ådalene mellem Roskilde og Helsingør. Man må forestille sig, at det har været en af den tids mest trafikerede veje.

Bastruptårnet

Bastruptårnet, der ligger lige nord for Bastrup Sø, tyder også på, at her har været en vigtig passage. Tårnet, der er bygget af kampesten beklædt ud- og indvendigt med frådsten – kalksten der dannes ved kildevæld – stammer fra 1100-tallet. Der er fundet spor af en vold og en voldgrav på nordsiden af det runde tårn, der har været meget stort og velbygget for sin tid. Man mener, at hovedopgaven har været at beskytte eller kontrollere trafikken mellem Roskilde Fjord og Øresund.

Krongods

Området har hørt under kronen og senere staten siden midt i 1500-tallet. Ligesom i andre danske skove har bønderne haft lov til at lade deres dyr søge føde i skoven, ligesom de har haft lov til at hente tømmer og brænde til eget forbrug.

Von Langens skov

I 1700-tallet stod det sløjt til med skovene i Nordsjælland. Svenskekrigene havde taget hårdt på skovene. Derfor blev den tyske forstmand Johan Georg von Langen i 1764 kaldt til Danmark for at reformere skovvæsnet. Von Langen begyndte at indhegne skovene og dermed adskille skovbrug og landbrug. Desuden plantede han med stor systematik ny skov og indførte nye træarter i de danske skove, fx ahorn.

Von Langen døde allerede efter 15 år, men arbejdet blev ført videre, og i begyndelsen af 1800-tallet var de fleste skove indhegnede, og bøndernes dyr drevet ud. I Ganløse Eget kan man stadig se de stengærder, der blev sat op for at holde dyrene ude.

De gamle træer

Nogle af de træer, som von Langen plantede, står stadig og kan ses i skovene omkring Buresø. I det hele taget er der mange gamle træer i skovene. I den sydlige ende af Ganløse Eget er der et lille område med bøgetræer, der er plantet i 1695. I den nordlige ende af Uggeløse Skov er der to store bevoksninger med 165-årig bøg og 105-årig ask. Ud mod Småsøerne er der også over 100 år gamle bevoksninger af bøg og birk, og i den sydlige del af Krogenlund kan man se de gamle vrange – forvredne – bøge, som skoven sandsynligvis har fået sit navn efter.

Urørte skove

Mange af de gamle træer får i dag lov til at stå urørte. I de senere år er man gået mere og mere over til naturnær skovdrift. Det betyder ikke, at der skal fjerne ikke hjemmehørende arter og at skoven i stor udstrækning får lov til at så sig selv og passe sig selv. Gamle træer får til at dø en naturlig død til glæde for planter, svampe og dyr.

For skovens gæster betyder det et nyt skovbillede med en mere vild og naturlig skov med mere vegetation i skovbunden og gamle træstammer, der får lov til at ligge og rådne og blive hjemsted for svampe og insekter. Man taler om en skov i flere etager.

Flere levesteder for dyr og planter

Flere lysninger og vådområder er også med til at gøre skoven mere spændende. I Uggeløse Skov har man fx åbnet et stort vådt engområde, der bliver græsset af køer. Her får nogle af de allermest truede arter en ny mulighed for at klare sig. Det kan fx være mudderklire, rødben eller vandrikse.

Mellem Krogenlund og Ganløse Eget arbejder man også på at udvide det åbne området ved Småsøerne. Området er hjemsted for en række orkideer og andre spændende og sjældne planter.

Ganløse Eget og Småsøerne er Natura 2000 beskyttet. Det betyder, at levevilkår for dyr og planter skal beskyttes og ikke må forringes.