Oplevelser i Folehaven og Hørsholm Slotshave

I Hørsholm Slotshave kan du gå tur under de selvsamme lindetræer, der bevidnede romancen mellem dronning Caroline Mathilde og Struensee. Eller du kan gå på jagt efter bronzealderhøje i Folehaveskoven. Der er ikke mindre end 59.

Hent pdf-kort over seværdigheder

1. Hørsholm Slotshave

Her midt i slotshaven lå Hirschholm Slot omgivet af et barokt haveanlæg. Slottet blev bygget i 1744 og gik for at være et af de smukkeste slotte i Europa. Nordens Versailles blev det kaldt, men Christian 6.'s nye sommerresidens fik ikke nogen lang levetid. Allerede i 1810 blev det besluttet at rive det forladte slot ned.

Slottet og slotshaven er mest kendt for at være rammen om dronning Caroline Mathilde og Struensees kærlighedsdrama. Den purunge Caroline Mathilde var gift med den sindssyge Christian 7., men i 1770 indledte hun et forhold til kongens tyske livlæge, Johann Friedrich Struensee. I 1771 tog Struensee reelt magten i Danmark, og samme sommer flyttede han ind på Hirschholm Slot med Caroline Mathilde. Her tilbragte parret det, der siden er blevet kaldt Hirschholmsommeren.

Men lykken blev kort. I foråret 1772 blev Struensee fjernet fra magten og henrettet. Caroline Mathilde blev landsforvist og døde få efter efter. Og slottet sygnede hen og endte med at blive revet ned. Man sagde, at det døde af skam. Filmen “En kongelig affære” fortæller hele historien.

I dag er slotshaven en yndet park i Hørsholm. Man kan stadig se linjerne fra det gamle barokke haveanlæg med de mere end 250 år gamle lindetræer, der har overlevet det kongelige drama og mere til.

I bunden af haveanlægget kan du se seks cementpiller. De rummer stumper af slotshavens skulpturer. De blev til på foranledning af en lokal apoteker og hedder i folkemunde apotekerpillerne. Nord for haveanlægget ligger ridebanen.

2. Hørsholm Kirke

Da Hirschholm Slot blev revet ned, lod man i første omgang slotskapellet stå, men det varede ikke længe, før man besluttede at bygge en helt ny kirke. Kirken er tegnet af C.F. Hansen, der også er manden bag Vor Frue Kirke i København. Den hvide nyklassicistiske bygning med det lave tårn er da også stærkt påvirket af C.F. Hansens arbejde med Vor Frue Kirke. Hørsholm Kirke blev indviet i 1823, og i dag er kirken den mest søgte i området.

3. Kongens Dam

Tæt ved Folehavehus har Naturstyrelsen genskabt Kongens Dam. Her opdrættede man karper til taflet på Hirschholm Slot i 1700-tallet. Med årene forsvandt dammen, indtil Naturstyrelsen i 2014 fældede et stykke granskov, gravede dammen ud og regulerede vandtilførslen, så der nu er en stor dam med en ø i midten til glæde for skovens gæster – såvel som for dyr og planter. Bagved kan man fornemme mosen.

Det nye vådområde får lov til at udvikle sig selv. Frøerne har allerede fundet det nye vandhul, og det samme har insekter som sommerfugle og guldsmede. De første fisk dukker op. Det er fuglene, der bringer æg med sig til Kongens Dam. I det hele taget er de åbne skovområder med vand med til at sikre biodiversiteten i skoven.

4. Planteskolehuset

Det lille hvide hus lige nord for Folehavevej stammer fra 1792 og blev brugt til vinteropbevaring af frø og planter. Det var en del af Danmarks første forstplanteskole, der blev anlagt i 1787 af forstmanden Schäeffer. I planteskolen opdyrkede man både danske og udenlandske træsorter og buske.

På det tidspunkt så det sort ud for de danske skove. Man regner med, at kun to procent af landet var dækket af skov mod ca. 14 procent i dag. Dels var store dele af skoven i Nordsjælland blevet hugget ned under svenskekrigene. Dels græssede bøndernes dyr i skoven, og bønderne havde også ret til at hente brænde og tømmer til deres huse og gærder i skoven. Faktisk lignede mange skove store græssletter med øer af træer og buske.

Derfor kom der sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet for alvor fokus på at plante skov og indhegne den eksisterende skov. Og hertil kunne man bruge en forstplanteskole.

Arealerne omkring det hvide planteskolehus er senere blevet brugt til forsøgsudplantninger, og du kan fx se, at en del af træerne har navneskilte. I dag får de fleste træer lov til at blive stående, og du kan bl.a. se nogle kæmpestore grandis. Det lille hvide planteskolehus bliver mest brugt som udflugtsmål for børnehavebørn.

5. Linstows grav

Midt i skoven finder du C.H. von Linstows grav. Linstow var overforstmester og stod i spidsen for de danske skove indtil sin død i 1823. Han fik ti år før sin død som noget helt særligt lov til at indrette en begravelsesplads for sig selv om sin familie i Folehaveskoven.

Gravstedet ligger i midten af et stjerneformet anlæg på 22 hektar, som i 1802 blev plantet til med otte forskellige slags nåletræer. Tanken var, at man skulle kunne sammenligne væksten på de forskellige arter og se, hvad der var bedst at satse på. I dag er der mest ædelgran og lærk tilbage af den oprindelige beplantning. Men du kan stadig fornemme symmetrien i det gamle anlæg.

6. Bronzealderhøjene

Hørsholm har alle dage været et godt sted at bo, og det vidner de mange bronzealderhøje i skoven om. 59 er der i alt. Ved Folehavevej passerer du tre stykker – to på den ene side af vejen og en på den anden. De har ikke været udgravet, men de indeholder sandsynligvis en grav med en kiste med en lokal rigmand eller hans hustru. Højene har signaleret magt og velstand. De mange høje i Folehaveskoven har sandsynligvis ligget mere frit, så forbipasserende folk har kunnet lade sig imponere og måske også afskrække, hvis man havde krigeriske tanker.

Samtlige gravhøje er udsat på kortet, og her kan du også finde flere sten med skåltegn. Man mener, at skålstenene stammer fra bronzealderen, og at de er symboler på frugtbarhed.

7. Langdysserne

Du kan også finde rester af langdysser fra stenalderen i Folehaveskoven. Lidt inde i skoven syd for Mathildevej ligger resterne af to langdysser. Den nordligste er den bedst bevarede. Den er 32 meter lang og 9 meter bred. Nogle af de store randsten står stadig, men dækstenene over de tre gravkamre er for længst fjernet.

På Hørsholms Egns Museum ved Hørsholm Slotshave kan du komme helt tæt på to grave fra stenalderen. I den ene grav ligger en mand og en kvinde. I den anden en mand og et lille barn. Hver en knogle ligger, som da de døde blev begravet for 7500 år siden.

På Gammel Holtegaard kan du se Vedbæk-fundene. Ved Vedbæk har der været en boplads i den sidste del af jægerstenalderen for 7000 år siden. Her blev en helt ung kvinde gravlagt med sit nyfødte barn. Barnet blev lagt på en svanevinge.

8. Lille Frises Eng

Når du kører ad Folehavevej passerer du Lille Frises Eng, hvor køer og heste græsser. Indtil 1994 var her granskov. Men de gamle rødgraner blev fældet, og nu er det kreaturerne, der sørger for, at skovengen ikke vokser til. De sikrer også, at mindre robuste og mere sjældne planter som fx orkideer får en chance. I disse år arbejder Naturstyrelsen på at skabe flere lysåbne og flere vådområder i skoven til glæde for planter og dyr samt for skovens gæster.

9. Arboreret

Mellem Hørsholm Slotshave og Folehaveskoven ligger Arboretet. Arboretet er en samling af over 8.500 træer og buske. Hver eneste art er omhyggeligt registreret og GPS-placeret. I alt er der over 2000 arter, hver med sit navneskilt.

Arboretet hører under Københavns Universitet og bruges af forskerne til bl.a. genetiske studier, samspil mellem arter og mikroorganismer og til at undersøge træernes reaktion på klimaforandringer. Men Arboretet er i sig selv en spændende oplevelse at gå tur i, og hvis du er glad for rhododendron, så er der mere end 150 arter at beundre.

Helseskoven Octovia og terapiskoven Nacadia er to nyere dele af Arboretet i Hørsholm. De bygger på forskning, der viser en positiv sammenhæng mellem ophold i grønne områder og fysisk, mental og social sundhed. Terapihaven og helseskoven bliver bl.a. brugt af forskellige patientgrupper fra hospitaler, plejehjem og krisecentre.

Læs mere om Arboretet på Københavns Universitets hjemmeside

10. Hørsholm Egns Museum

På Hørsholm Egns Museum, der ligger ved Hørsholm Slotshave, kan du dykke ned i forhistorien og møde stenalderjægerne fra Nivå, der fra graven får lov til at fortælle om deres liv og kultur. Du kan bl.a. hilse på en 5-årig stenalderdreng, der blev begravet i jægerstenalderen for omkring 7.500 år siden.

Museet fortæller også den spændende historie om Hirschholm Slot. Om dronning Caroline Mathildes kærlighedshistorie med kongens livlæge Struensee, der tog magten i landet og dronningen til sin elskerinde. Parret tilbragte deres sidste lykkelige sommer på Hirschholm Slot.

Se mere på Museum Nordsjællands hjemmeside