Oplevelser i Grønholt Vang

1. Grønholt Voldsted

Midt i Grønholt Vang ligger Grønholt Voldsted tæt ved Præstemosevej. Voldstedet består af en kvadratisk høj på 3-4 meter omgivet af en cirka 5 meter bred voldgrav. Ved foden er banken cirka 30 x 30 meter, mens den på toppen er cirka 18 x 18 meter. Oven på højen har der højst sandsynligt stået et tårn af træ omgivet af et palisadehegn. Voldstedets høje borgbanke med voldgraven omkring er en borgtype kaldet en motte. Denne borgtype blev især brugt af europæiske stormænd i den tidlige middelalder.

Man ved ikke, hvem der byggede Grønholt Voldsted, da der ikke findes middelalderlige beskrivelser af stedet. Men voldstedet er efter al sandsynlighed bygget i middelalderen af en stormand, der ville sikre sig selv og sin familie.
De ældste kilder, der nævner voldstedet, stammer fra 1700-tallet. Disse kilder fortæller alle, at voldstedet lå i Tulstrup Hegn. Det skyldes, at skellet mellem Gamle Grønholt Vang og Tulstrup Hegn dengang lå 150 meter vest for voldstedet – hvilket også kan ses på gamle kort. I slutningen af 1700-tallet blev skellet imidlertid rykket et par hundrede meter mod øst, og dermed kom voldstedet til at ligge i Gamle Grønholt Vang.

I 1851 foretog Frederik 7. en udgravning af voldstedet. Han fik gravet to tværgående snit vinkelret på hinanden gennem banken. Kongen har sandsynligvis ledt efter spor fra en stenbygning, men man fandt intet ved udgravningen, ligesom man overså eventuelle stolpehuller fra trækonstruktioner på toppen af voldstedet. Frederik 7. efterlod stedet i en sørgelig forfatning, men i 1936-38 blev voldstedet restaureret. Grønholt Voldsted er i dag et fredet fortidsminde.

2. Hulveje

I den vestlige del af Grønholt Vang findes en lang række hulveje. Hulveje ses tydeligst på bakkeskråninger, hvor de er opstået ved, at vognhjul har slidt sig ned i terrænet. Disse vejforløb er opstået i middelalderen eller endnu tidligere, inden befæstede veje med en fast, hård overflade blev anlagt. Når hjulsporene blev for dybe, kørte man i et nyt spor ved siden af. Hulvejsspor kan tydeligst ses i den vestlige del af Grønholt Vang.

3. Tulstrup-bebyggelsen

I Grønholt Vangs østlige del, Tulstrup Hegn, lå bebyggelsen Tulstrup. Endelsen-rup (egentligt -torp, som betyder udflytning) fortæller, at den blev bygget i vikingetiden eller middelalderen. Det understøttes af fund, som viser, at bebyggelsen eksisterede i middelalderen.

I slutningen af middelalderen og i renæssancen lå her en fæstegård og en mølle, som ejedes af forskellige adelsslægter. Både gården og møllen forsvandt i 1656, hvor præsten i Asminderød fik tilladelse til at tage træ fra bygningerne til præstegården.

Gården er endnu ikke lokaliseret, men rester af dæmningen og omløbskanalen kan ligesom mølledammen ses i den centrale del af Tulstrup Hegn. Gården og møllens omtrentlige placering er i dag markeret med en rød piktogrampæl i terrænet mellem Præstedammen og Dæmningsmosen.

4. Frændesø Dam

I Grønholt Vangs nordvestlige del ligger Frændesø Dam. Den er i dag afvandet og tilplantet med skov, men i 1700-tallet fungerede Frændesø Dam som en mølledam. Nord for søen lå en dæmning, en omløbskanal og en mølle. Dette mølleanlæg stammer sandsynligvis fra middelalderen.

I nærheden lå også en gård kaldet Gammel Grønholt, som i slutningen af middelalderen hørte under hovedgården i den nærliggende landsby, Stenholt, som ikke eksisterer i dag. Resterne af denne gård er endnu ikke fundet.

5. Hænge-egen

’Hænge-egen’ eller ’Den krøllede eg’ er sandsynligvis 200 år gammel. Egens sammenvoksede grene danner to huller, hvor syge mennesker ifølge overtroen kan kravle igennem og dermed blive raske. Tidligere blev stedet benyttet ved vildtparader efter kongejagter.

6. Parforcejagtsti

Fra Grønholt trinbræt og nordpå løber en gammel parforcejagtsti. Denne jagtvej er en del af det omfattende stjerneformede netværk af jagtveje, der blev anlagt i Nordsjælland i slutningen af 1600-tallet. Disse karakteristiske veje blev brugt til parforcejagt, som foregik til hest med kongen som jagtherre.

7. Grønholt Å

Grønholt Å løber langs skovens sydøstlige skel. Åen løber ud i Langstrup Å, som fortsætter ud i Nive Å, der ender i Øresund.