Dyr
Tre danske hjortearter – råvildt, dåvildt og kronvildt – lever i Valby Hegn. Omkring trætoppene kan du også se og høre ravnen, og mange sommerfuglearter lever i skoven.
Kronhjorten kom fra Tisvilde Hegn
Danmarks største hjorteart, kronhjorten, holder til i og omkring Valby Hegn. Dyrene stammer fra en bestand, som i 1970’erne blev udsat i Tisvilde Hegn længere mod vest. Herfra har de bredt sig til flere af de mindre skove i Nordsjælland, og i Valby Hegn kan du møde både i skoven og på markerne omkring den, hvor de søger efter føde. Chancen for at se dem er størst i brunsttiden om efteråret. Også dåvildt og råvildt lever i Valby Hegn.
Svenske elge i Valby Hegn
Sågar elge har man kunnet støde på i Valby Hegn. En svensk elgko, som i næsten 20 år levede i og omkring Gribskov, døde i skoven i 1951. På samme tid levede der også en elgtyr i Valby Hegn, og Ekstra Bladet gik i spidsen for at finde en ny mage til den. Valget faldt på ”Svea”, en ung, svensk elgko, som var vokset op i fangenskab, efter at den som kalv var blevet fundet med et brækket ben.
Svea blev sejlet over Sundet og sat ud midt i Gribskov. Men den havde tilsyneladende ikke sans for friheden, for efter få dage gik den rundt midt i Helsinge. Flere forsøg på at overtale Svea til at leve som en rigtig elg faldt til jorden. Hver gang dukkede den kort tid efter op i Helsinge, hvor den især viste stor interesse for bagerens vindue. Svea endte sine dage i en zoologisk have i Randers. Også tyren, som i mellemtiden var begyndt at blive aggressiv over for skovgæsterne, måtte lade livet. Den blev skudt af skovrideren i Mårum i 1952.
Ravnene flyver over skoven
Ravnen er en anden markant beboer i skoven. For 50 år siden var den et sjældent syn i Danmark, fordi den var næsten udryddet. I dag er den imponerende fugl med den metalglinsende fjerdragt og et vingefang på op til 130 cm fredet og igen blevet almindeligt udbredt. Ravnen er her hele året og bevæger sig ikke langt væk fra yngleområdet. Fuglene danner par for livet, og om foråret kan du opleve deres akrobatiske øvelser i luften over redestedet. Ravnene flyver næsten altid parvis, og deres dybe, grove ”rårk” kan høres på lang afstand.
Ravnen spiller en vigtig rolle i den nordiske mytologi. Odins to ravne Hugin og Munin fungerede som spejdere, og Ravnebanneret, som var danernes flag før Dannebrog, viste en ravn på en rød bund.
Hør musvågen mjave
Også musvågen holder til i skoven, hvor den kan finde masser af mus og andre gnavere, som er dens vigtigste føde. Musvågens stemme gør den let at kende – den mjaver nærmest som en kat.
Gå på sommerfuglesafari i Valby Hegn
Vil du opleve sommerfugle, er Valby Hegn et godt sted at gå på opdagelse. Mindst 15 forskellige arter lever i og omkring skoven. Den smukke guldhale er en af dem. Den flyver i august og september og lægger sine æg på bl.a. slåen og mirabel.
Andre forholdsvis sjældne insektarter i Valby Hegn er blodrød blomsterbuk, cigarruller og stigebukken med de flotte, sort-hvide tegninger.
Læs mere om arterne i Valby Hegn her.
Planter
Valby Hegn byder på partier med frodig løvskov og spiller en vigtig rolle som produktionsskov. Men her er også særlige naturperler som en mose med gamle elletrunter, enkelte lysninger og enge og stemningsfulde skovbryn, hvor træerne får lov at passe sig selv.
Rig skov med masser af vand i undergrunden
Valby Hegn er på 367 hektar. Hovedparten er løvskov – bøg, eg, ask og birk, mens der vokser nåletræer på godt 100 hektar. Især rødgran og sitkagran, som blev plantet efter et voldsomt stormfald i 1981. Jorden er rig på både næring og vand, og spredt blandt de tætte beplantninger findes mange moseområder, hvor naturen får lov at passe sig selv. Dele af området har tidligere været drænet for at få bedre udbytte af jorden. Men nu går udviklingen i retning af at sløjfe drængrøfterne og lade vandet finde sit naturlige forløb i terrænet. Det giver en mere varieret natur med flere arter af planter og dyr – og dermed større naturoplevelser for skovens gæster.
Eventyrlige elletrunter i Pers Mose
Jorden under Valby Hegn er overvejende stiv lerjord, hvor især eg trives godt. I den nordlige ende af skoven findes en særligt fin bevoksning med eg. Længere sydpå vokser især bøg blandet med avnbøg, ahorn og birk. Langs Tobro Å, hvor jorden er dårligere, vokser douglasgran og lærk. I skovens nordvestlige hjørne ligger Pers Mose. Her kan du se eventyragtige elletrunter, krogede af alder, men stadig levende. De gamle rødel-træer blev plantet i 1887. Siden 1994 har dette område haft status som urørt skov. Her passer naturen sig selv uden menneskers indblanding. Andre områder med urørt skov findes langs en del af skovbrynet mod øst og i det sydvestlige hjørne af skoven.
Tobro Mose blev til åben eng
Valby Hegn er en tæt skov uden mange lysninger. Men omkring den sydlige del af Tobro Å ligger et større engområde. Her gennemførte man i 1994 et projekt for at få en skovdrift, som er mere i pagt med naturen, og i den forbindelse blev en del af Tobro Mose ryddet for træer. Området holdes åbent af vildtet, og desuden fjernes vedplanter med jævne mellemrum.
Anemonetæppe i skovbunden
Den frugtbare skovbund giver liv til et stort udvalg af planter. Før bøgen springer ud om foråret, er jorden dækket af ét stort tæppe af hvide anemoner, og ved vådområder vokser bl.a. engnellikerod. Planten får i maj sine særprægede, nikkende blomster, som er blegt orange med brune, hårede dækblade. Også stænglerne er brune og hårede.
Den rødlilla nøgle-skræppe og hjertebladet gemserod med de gule, margeritlignende blomster er forholdsvis sjældne i Danmark. Men du kan være heldig at se dem på de fugtige arealer i Valby Hegn. Begge blomstrer i juni-juli.
I moserne vokser tagrør, dunhammer og græsarten kær-star med blågrønne, trekantede blade.
Valby Hegn er også et godt sted at samle svampe.