Holmsland Klit

Holmsland Klit strækker sig fra Søndervig i nord til Nymindegab i syd. Klitnaturen her giver helt særlige naturoplevelser - både udsigter i højden og jordforbindelse på de flade klitheder. Om sommeren fyldes stranden med liv, og her er god plads, så det ikke føles trangt.

Find vej

Parkering: Der er bl.a. p-plads ved Bjergeborg.

Se p-pladsen på Google Maps

Find flere p-pladser på udinaturen.dk

Offentlig transport:

Du kommer ikke let til området med offentlig transport, men der går bus fra Skjern til Nymindegab.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk

Praktisk

Oplevelser ved Holmsland Klit

Hent pdf-kort over seværdigheder

1. Velkommen til Holmsland Klit

Holmsland Klit strækker sig fra Søndervig nord for Ringkøbing Fjord til Nymindegab i syd. Den er vokset sydpå fra det nordlige fastland og er et eksempel på en klassisk fremskudt bakkeø, der har udviklet sig til en landtange. I 1700-tallet nåede landtangen den sydlige ende af Ringkøbing Fjord, og fjorden blev således afsnøret fra havet.

Tangen er dannet ved en stadig ophobning af sand. Efter dannelsen af tangen har mere sand lagt sig oven på den, og klitten blev dannet. Fra midten af 1800-tallet begyndte man at bekæmpe sandflugten, dvs. sandets bevægelse ind over land, ved at plante særlige typer bevoksning, som kan gro og trives i den næringsfattige sandbund.

Hvide, grønne og brune klitter

Man taler om hvide, grønne og brune klitter. Den vestvendte del af klitten kaldes den hvide klit, for her sørger den stadige påvirkning fra vinden og havet for, at kun ganske få plantearter kan vokse – og dermed lyser den hvide sandbund op mellem de grønne strå. Her vokser fx marhalm, som har lange rødder dybt i sandet og derfor er hårdføre over for sandfygning og blæst.

Fra klittens top og ned ad dens "bagside" findes mere næringsholdigt sand, og her vokser forskellige planter som f.eks. havtorn, og den kaldes derfor for den grønne klit.

Den brune klit findes ved foden af klittens bagside. Her begynder afblæsningsfladen bag klitten – dvs. det store flade areal, som er skabt af blæsten, men i dag beskyttes mod den af havklitten. Her ligger sandet stille, og det giver gode vilkår for, at klitheden, en særlig beskyttet naturtype, kan udvikle sig. Her vokser blandt andet den naturlige lyng.

2. Hegnet

Hegnet er et særligt område, hvor mange små søer har dannet sig efter at området blev brugt til at grave ral til den "nye" Lillebæltsbro. Terrænet er kuperet, og de 9 søer har skabt gode vilkår for, at orkidéer og klitvintergrønt trives her. I sommerhalvåret hjælper kvæg den biologiske proces på vej ved at holde dominerende planter nede, så de særlige arter får plads.

I området kan du også besøge Dødemandsbjerget, hvor omkomne sejlere ligger begravet.

3. Bjerregård

Tæt ved sommerhusene i Bjerregård findes et lille stykke skov, der blandt andet huser nogle bemærkelsesværdigt høje bjergfyr. Skoven er plantet på et stykke åbent land, hvor det ellers kan være svært at få skov til at vokse. De høje træer udgør en såkaldt værnskov, som tjener til at beskytte træerne bagved fra vind og vejr. I de kommende år vil Naturstyrelsen udvikle området til løvskov med eg, birk og skovfyr, så det bliver en varieret, bæredygtig skov, der får lov at udvikle sig mere på sine egne præmisser.

I skoven findes et Naturrum – altså et rum i naturen, hvor der er plads til leg og aktiviteter. Naturrummet er lavet i samarbejde med grundejerforeningen i Bjerregård, som ønskede sig bedre adgang til naturen fra sommerhusene.

Ud for Bjerregård er kysten smal og aktiv med en stejl nedgang umiddelbart efter lavvandslinjen. På begge sider af Bjerregård er havet roligt – men lige her er det vildt og uforudsigeligt.

4. Bjergeborg

Kystlinjen flytter sig, og det påvirker både stranden og klitten. Ved Bjergeborg kan du opleve en dynamisk klit, dvs. en klit, der forandrer sig med tiden. Klittens sand flytter sig, og sandets slid og tildækning af sand og vegetation skaber ny klitnatur.

5. Havrendingen

Denne del af klitten har fået sit navn fra en klitoverskylning i forbindelse med en storm. Havets kraft gennembrød klitten og skabte en rende på dens bagside. Efterfølgende besluttede Naturstyrelsen aktivt, at ikke tilplante området for at se, hvordan netop en sådan naturlig hændelse påvirker klitnaturen. Hvordan tilpasser naturen sig de nye forhold?

Overskylningen skabte "sandtunger", der strækker sig lang ind i landet. De kan fx ses fra sømærket ved Bavnebjerg.

6. Bavnebjerg

Bavnebjerg er en "klassisk klit", som vi kender den. Det er en rolig klit med hjælme og marhalm, og bag den strækker klitheden sig med blødere lave klitter og klitmoser.

Bag klitten kan du fra sømærket ved Havrvig opleve en imponerede udsigt over Ringkøbing Fjord på den ene side og Vesterhavet på den anden side.

I Havrvig nord for sømærket og Bavnebjerg Klit kan du se en af de gamle redningsstationer, der lå placeret langs vestkysten. Her var der udstyr og infrastruktur til brug for redningsaktioner på havet.

Læs mere om kystredning her