Historie - Avnø og Svinø

Øer blev skabt af vand og is

Landskabet omkring Avnø og Svinø er et morænelandskab af ler, sand, sten og grus. Det blev formet af isen for ca. 17.000-18.000 år siden. Svinø Nor og Dybsø Fjord har sikkert oprindelig været søer. Under havstigningen efter istiden for ca. 2.500 år siden trængte det salte vand ind, og Svinø og Avnø blev til øer.

Jættestuer stammer fra bondestenalderen

De tidligste beboere fangede fisk i fjorden og fik kød fra rensdyr, hvis trækrute gik over Svinø. Jættestuerne Måneshøj og Svinø Østerhøj stammer fra den såkaldte tragtbægerkultur i bondestenalderen for ca. 5.500 år. siden.

Fra kongelig græsning til friherregods

Avnø var op gennem middelalderen en del af kongens vildtbane, der i 1720 indgik i Vordingborg Rytterdistrikt. Øen blev også benyttet til græsning for kronens heste. I 1774 blev rytterdistriktets jord delt i 12 hovedgårde og solgt på auktion. En af dem var Avnø, som blev købt af storkøbmanden Reinhard Iselin (1714-1781).

Iselin var født i Schweiz, men kom som 25-årig til København, hvor han i løbet af ti år opbyggede et af Danmarks største handelshuse og blev en hovedrig mand. Den danske regering satte så stor pris på Iselin, at han blev belønnet med titlen som friherre, eller baron.

Da baronen døde, opdelte enken hans store sydsjællandske ejendomme i to godser – Iselingen og Rosenfeldt. Avnø blev lagt ind under Rosenfeldt, og i de næste årtier blev øen handlet flere gange. I 1875 kom øen igen under Rosenfeldt Gods, og stueetagen i den nuværende hovedbygning blev bygget. I 1916 kom der en ekstra etage på.

Læs mere på rosenfeldt.dk

Avnø og Svinø afvandes

Langt op i 1800-tallet foregik turen til Avnø stadig til fods eller med vogn over de mest lavvandede områder i sundet mellem Svinø og Avnø. Men Svinøs bønder var driftige mænd, og omkring 1850 begyndte de at bygge dæmninger. Formålet var dels at gøre Avnø landfast, dels at afvande Svinø Nor.

I den første dæmning var der ingen pumpe, men en sluse. Slusen åbnede af sig selv, når vandet stod højere ind mod land end i fjorden. Det var dog ikke nok til at sikre de nyindvundne engarealer mod at blive oversvømmet ved højvande. I 1932 stiftede bønderne på Svinø ”Pumpelaget for Køng m.fl. moser”, og i slutningen af 1936 var afvandingen af i alt 2.000 hektar fuldført, og opdyrkningen af arealerne tog fart i de følgende år. Pumpestationen er fra denne periode.

Første flyvestation i telt

Men allerede ti år forinden var de første skridt taget til det, der skulle blive Avnøs skæbne gennem det meste af århundredet. I sommeren 1926 var Marinens Flyvevæsen på udkig efter et nyt sted til deres skoleflyvning, og Avnø blev valgt. I første omgang lejede man 40 hektar og satte en telthangar op. Mere var ikke nødvendigt, for man fløj kun om sommeren. Siden købte ministeriet 65 hektar til flyveplads, kasernebygning og hangarer, og kasernebygningen stod klar i 1937.

Tyske flyvere og flygtninge på Avnø

Under 2. Verdenskrig brugte tyskerne Avnø som flyverskole og byggede flere hangarer, barakker og et antiluftskytstårn med en trækabine til flyvelederne. Hulningerne til antiluftskytsbatterier kan stadig ses ved kysten, lige som skydevolden mod vest stammer fra denne tid.

Aktiviteten blev stadig mere hektisk, efterhånden som Luftwaffe skreg på flere piloter. En lokal beboer talte i krigens sidste år op mod 60 starter og landinger i timen. Han lagde også mærke til, at der var to mand i maskinerne, som kun var bygget til én. Den ekstra last betød, at flyene ofte kom for tæt på vandet, og der var mange havarier.

I krigens sidste dage blev Avnø brugt til indkvartering af i alt 1.026 tyske flygtninge. Af dem døde de 17 på Avnø.

Blomster og en tur i branddammen

I 1950 fik Danmark for første gang et egentligt luftvåben. Luftmarinestation Avnø skiftede navn til Flyvestation Avnø, og frem til lukningen i 1993 fik alle Flyvevåbnets piloter deres basisuddannelse her. Når eleven havde gennemført sin første soloflyvning, blev han modtaget med en buket vilde blomster – og en tur i branddammen.

Elevernes flyvning var underlagt strenge regler, men nogle kunne ikke dy sig. En bog om Flyvestation Avnøs historie kan berette om skinangreb på eksprestoget fra Rødby til København. Og om sagesløse landmænd, som måtte springe af traktoren og søge dækning i en grøft, når piloteleverne fløj lavt.

Læs mere i bogen Flyvestation Avnø her

Udbygningen blev til afvikling

Manglen på piloter førte i 1980’erne til en større udbygning af flyvestationen. En anden medvirkende årsag var Arbejdstilsynets kritik af forholdene omkring kontroltårnet. Flyvelederne sad i tyskernes gamle trækabine, som nu stod på taget af den ene hangar.

I 1987 blev planerne om et bygningskompleks med en grundplan på 600 kvm vedtaget. Byggeriet af den nye operationsbygning – O-bygningen – gik i gang i juli måned, og rejsegildet for den topmoderne bygning fandt sted 13. november 1989. Tre dage inden var Berlinmuren faldet, og ”best case”-scenariet i en rapport om dansk forsvar i 90’erne var blevet til virkelighed. Det betød, at flyverskolen skulle flyttes fra Avnø til en af de jyske flyvestationer. Man kunne spare 4 mill. kr. om året ved at nedlægge Avnø.

O-bygningen blev taget i brug i 1991. Beslutningen om at nedlægge Flyvestation Avnø faldt i maj 1992. Flyverskolen har i dag hjemme i Karup. Og den 25. januar 1993 fløj det absolut sidste fly fra Avnø.

Voldsom debat om Avnøs fremtid

Det blev samtidig startskuddet til års heftig debat om, hvad Avnø så skulle bruges til.
Danmarks Naturfredningsforening rejste fredningssag samme år for at beskytte Avnøs enestående natur med strandenge og overdrev. Andre så hellere, at området blev udviklet til en regional flyvestation for privat flyvning.

I 1995 var fredningen en realitet. Men der skulle gå syv år mere, før Naturklagenævnet havde talt, og sagen blev afgjort til naturens fordel. I 2003 blev en stor del af bygningerne revet ned. Tilbage blev en hangar, en rød barak og O-bygningen fra 1991.

Avnø Hovedgård blev solgt og senere udstykket i ejerlejligheder, mens Rigspolitiet overtog den gamle kaserne og en stor del af fredsskoven.

Avnø atter under vand

I 2004 åbnede Avnø Naturcenter i O-bygningen. Det skete i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Vordingborg og Næstved kommuner, der driver naturskole med mulighed for overnatning i den ene ende af bygningen.

Vand er fortsat et betydningsfuldt element på den lavtliggende Avnø, hvor naturcentret står i kote 0. Masser af vand på engene skaber gode livsbetingelser for masser af dyr og planter. Derfor blev dræningen indstillet i 2005, og flere nye søer opstod.

Men ved stormfloden i november 2006 brød diget ved Mulvig sammen på grund af dårlig vedligeholdelse. Naturcentret blev oversvømmet med store skader på både bygninger og inventar. Centret blev genopbygget i de følgende år, det gamle dige blev forbedret, og ude på arealet blev der bygget nye diger. De har flere gange bevist deres værd, og Naturcentret kan i 2024 fejre 20 års jubilæum.