Historie - Fodsporet

Fremskridtet kom med toget

I DSB’s køreplan kigger man forgæves efter stationer som Fodby, Hyllinge, Sludstrup, Sandved og Flakkebjerg. På sporene i dette hjørne af Sjælland har der siden 1986 ikke kørt andet end et veterantog i ny og næ. Men engang bragte toget fremskridt og velstand til egnen mellem Slagelse, Skælskør og Næstved. Byer og fabrikker voksede op og blomstrede langs banen, som åbnede i 1892.

Øl og frugtgrød

I de følgende årtier spillede jernbanen en afgørende rolle for udviklingen i dette lidt afsides område. Før banen kom, lå der ved Dalmose kun en kro, men i årene efter blev Dalmose en af de største stationer på strækningen. I Skælskør voksede landskendte virksomheder som Skælskør Frugtplantage – dem med frugtgrøden – og Harboes Bryggeri sig store i kraft af banen.

Toget på retur

Men efter 2. Verdenskrig vendte udviklingen. Bilen vandt frem på bekostning af toget, og i 1950 kørte det sidste passagertog mellem Dalmose og Skælskør. Mellem Slagelse og Næstved overlevede passagertrafikken indtil 1971, og i 1986 kørte det sidste godstog på strækningen mellem Slagelse og Sandved. Banen blev derefter kun brugt til sporadisk kørsel med veterantog på en mindre strækning ved Skælskør. Og som lokal smutvej for fodgængere, som risikofrit kunne spadsere på skinnerne.

Masser af oplevelser

I 2007 besluttede Trafikstyrelsen, at banen endeligt skulle nedlægges, og i 2009 blev arealet overdraget til Naturstyrelsen. Sammen med Slagelse og Næstved kommuner gik man i gang med at virkeliggøre planer om at forvandle den nedlagte bane til en oplevelsesrute med masser af aktiviteter, grøn natur og frisk luft. Med en donation på 36 mill. kr. fra Nordea-Fonden og yderligere finansiering fra de to kommuner og Naturstyrelsen blev Fodsporet en realitet, og i oktober 2011 kunne de første fodgængere og cyklister bevæge sig ud på Sjællands længste natursti.

Flakkebjerg Opdragelsesanstalt

Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev grundlagt i 1836 for at give ”forsømte og vildledte drenge” en chance for at få en ordentlig opvækst. Hvis de ikke hurtigt makkede ret, fik de dog tørre tæsk, og det virkede i nogle tilfælde. I beretningen for 1892 skriver forstanderen om en 15-årig, at han ”fortalte væmmelige Historier og sang liderlige Viser”. Men én afstraffelse var ikke nok, så han fik én mere. ”Han har derefter opført sig upåklageligt,” bemærker forstanderen.
Flakkebjerg Opdragelsesanstalt lukkede i 1972. Bygningerne huser i dag Flakkebjerg Efterskole.

Cikorieeventyret ved Basnæs

Cikorieplanten med de blå blomster var fra begyndelsen af 1930’erne et udbredt syn på markerne mellem Tjæreby og herregården Basnæs. Cikorie har den egenskab, at den kan fremhæve smagsstofferne fra kaffebønnen. Ved ristning omdannes plantens sukker og stivelse til en substans med en kaffelignende, bitter smag. Pulveret blev brugt til at ”strække” den ægte – og langt dyrere – kaffe og i nogle tilfælde erstatte den helt. Under besættelsen var kaffeerstatning som Rich’s og Danmarks meget brugt. I dag er de to mærker forsvundet, men Richs gamle tørreri kan stadig ses fra vejen mellem Tjæreby og herregården.

Harboes Bryggeri

Harboes Bryggeri blev grundlagt af brødrene Jørgen og Adolf Harboe sammen med købmanden Jørgen Lotz. Det første bryg kom på gaden i 1883 – i trætønder, som blev kørt ud med hest og vogn. I dag er Harboes Bryggerier et af de største i Danmark, med datterselskaber i Tyskland og Estland. Bryggeriet producerer i dag øl, sodavand og forskellige læskedrikke samt maltekstrakt, som bl.a. benyttes i bagerier.

Jernbanen

Hvor Fodsporet nu går, blev der i årene 1889-92 anlagt en mere end 40 km lang banestrækning. Anlægsarbejdet krævede teknik og rå muskelmasse. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede for, at banen mellem Næstved og Slagelse blev en realitet.

Et job for børster

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Slagelse og Næstved og sidebanen til Skælskør gik i gang i 1889. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede i løbet af de næste tre år for, at banestrækningen blev en realitet. Til det omfattende gravearbejde fik banebørsterne hjælp af en engelsk dampgravemaskine, der var noget af et særsyn i Danmark på det tidspunkt. I Næstved måtte der laves dæmningsarbejde,  hvor den nye bane mødte Susåen. Strækningen mellem Næstved og Slagelse gik via 14 viadukter og broer, 31 stenkister – små broer eller render, hvor sporene krydsede et vandløb, og 123 overkørsler.

Forsinket åbning

Banearbejdet var afhængigt af banebørsternes arbejdskraft. Til tider klagede de over, at de fik for lidt i løn. I maj 1890 strejkede 200 banebørster med krav om, at daglønnen skulle hæves fra 2,50 kr. til 2,75 kr. Samme år blev der ansat opsynsmænd til at holde øje med, at banebørsterne passede deres arbejde.
Efter anlægsloven skulle banen have været åbnet i oktober 1891. Men sådan kom det ikke til at gå. Koldt vintervejr og mangel på arbejdskraft betød, at man ikke kunne overholde den planlagte frist. I stedet måtte indvielsen vente til maj 1892.

Læs mere på www.historiskatlas.dk

Ledvogteren

Langs banen blev der bygget 28 ledvogterhuse. Ledvogterens opgave var at lukke de led, der var på begge sider af jernbaneoverskæringen, når toget kom. På den måde forhindrede man trafikanter på vejen i at komme på tværs af toget. I årene 1958-61 blev de bevogtede overkørsler udstyret med blinklys og bomanlæg, og ledvogterne var blevet overflødige.

Militærsporet

Militærsporet var godt 1,5 km langt og blev bygget samtidig med banen. Det skulle, som navnet antyder, benyttes af militæret i tilfælde af store transportopgaver, f.eks. ved krig eller mobilisering. Sporet gik fra Slagelse‐Næstved‐banen og endte i banen mellem Næstved og Køge, så militære transporter kunne undgå Næstved station. Sporet blev dog nedlagt allerede i 1926, fordi det ikke kunne holde til vægten af nye og tungere lokomotiver.

Broen over Susåen

Banen passerer Susåen en enkelt gang via den største bro på strækningen. Broen af granit og jern har et spænd på 25 meter, og banen går ti meter over vandspejlet. Broen kostede 55.000 kr. at bygge, hvilket svarer til knap 4,4 mil. nutidskroner. Med åbningen af Fodsporet har broens pyloner fået en ny funktion – som klatrevægge.