Dyr
Nakskov Fjord er et vigtigt raste- og yngleområde for fugle. Gæs, ænder, terner, svaner, måger og andre vand- og vadefugle samles i titusindvis på strandengene for at finde føde og få unger. Også frøer og tudser stortrives ved de mange vandhuller. På Vestlolland lever en af Danmarks største bestande af løvfrøer.
Nakskov Fjord og strandengene langs den er et af de vigtigste raste- og yngleområder for vade- og vandfugle i det østlige Danmark. 8.526 hektar af Nakskov Fjord og Indrefjorden er omfattet af Natura 2000-reglerne, som skal beskytte særlig værdifuld og sårbar natur. Størsteparten af det beskyttede område er vand.
Knopsvanen er fjordens mest markante ynglefugl
Ynglefuglene holder især til på de mange øer og holme. Knopsvanen er den mest markante ynglefugl i fjorden. Mere end 200 par yngler her. Også ederfuglen yngler på flere holme.
Måger og terner lever i kolonier på Vejlø
Den privatejede Vejlø er en godt sted at opleve kolonier af måger og havterner. Af hensyn til fuglene anbefales det at se på fuglene fra det lave dige, som skiller strandengen og det dyrkede. Alle er velkomne, men giv venligst besked på gården, inden du går ud til fuglene. Husk kikkert!
Fjorden har også stor betydning som træk- og rasteområde for arter som sædgås, sangsvane, troldand, blishøne og toppet skallesluger.
Vandfugle holder rast mange steder i fjorden
De rastende vandfugle kan opleves i store dele af fjorden. De største koncentrationer af fugle ses i Bogø Vig og på de inddæmmede arealer syd for fjorden. Området her er i de seneste år blevet den vigtigste rasteplads i Danmark for tundrasædgåsen fra det nordvestlige Sibirien. I nogle år kan man møde op mod 5.000 gæs af denne race her. De har typisk selskab af tusindvis af andre gæs som grågås, blisgås og bramgås.
Oplev fugleflokkene fra diget syd for fjorden
Mange vadefugle, der yngler på øerne, flokkes på markerne i Det Forsvundne Ørige for at søge føde. Det gælder bl.a. klyde og rødben. De store fugleflokke tiltrækker andre sultne fugle som havørn, vandrefalk, rød glente og fiskeørn. Et godt sted at opleve fuglene er diget mellem Nakskov og Langø. Herfra er der en fin udsigt over bugten. Du kan gå eller cykle på diget hele vejen mellem Nakskov og Langø.
Fiskeørnen jager i Nakskov By
Også Indrefjorden kan byde på spændende fugle som rørhøg, lille lappedykker og skægmejse. I træktiden er der ofte besøg af fiskeørnen, som går efter de fede aborrer. Blandt ynglefuglene er gråand, skeand, blishøne, toppet lappedykker, grågås og knopsvane. Du kan også se rastende troldænder og taffelænder her, lige som den sjældne rustand kan
Kolonier af fiskehejre og skarv ved Lille Vejlø og på Rommerholm
I Lille Vejlø Skov findes en ynglekoloni af fiskehejre, og på Rommerholm lever en koloni af mellemskarv.
Sjælden mus holder til omkring Nakskov
Brandmusen lever kun få steder i Danmark, men i området omkring Nakskov har den en fast bestand. Musen holder til i skovbryn og på marker og er let at kende på den sorte rygstribe i den røde pels. Brandmusen klatrer dårligt og ses næsten altid på jorden.
Strandtudsen snerrer i vandhullerne på Albuen
Vandhullerne – de såkaldte bække – på Albuen giver gode betingelser for frøer og tudser. På Albuen lever en af Østdanmarks mest livskraftige bestande af strandtudse. Her er landskabet hverken drænet eller dyrket, og det passer tudsen fint. Den opleves bedst i lune, vindstille nætter i april og maj. Her kan du høre hannernes kvækken, der lyder som en rullende, ru snerren.
Tudsefløjt lyder ved Tårs og på Enehøje
Den grønbrogede tudse – også kaldet fløjtetudsen på grund af dens specielle lyd – har været stærkt truet. I de senere år er der gennemført en målrettet indsats for at redde de overlevende bestande, bl.a. på Lolland. Her lever tudserne bl.a. på Enehøje og i strandsøerne nord for Tårs. Den grønbrogede tudse ligner en skrubtudse i militært camouflagetøj. Dens kvækken lyder som fløjtetriller, og når mange hanner kvækker på samme tid, lyder det som en konstant fløjtelyd.
Hør koret af løvfrøer ved Tårs
Nord for Tårs ligger mange små vandhuller, hvor naturpleje har hjulpet den sjældne løvfrø til at stortrives. På stille, lune aftener i maj og juni kan man høre et imponerende kor af hanner, som prøver at lokke hunnerne til.
Sjældne insekter på Enehøje
På Enehøje lever mange sommerfugle og andre spændende insekter som sort oliebille og den store sandgraveedderkop, som kan ses på den lune vestskrænt. Enehøje er også det eneste levested for båndet tandbuk i Østdanmark.
Planter
Strandengen er det typiske landskab omkring Nakskov Fjord, og på engene her vokser mange sjældne planter. Området byder også på flotte kystskovbryn, hvor træer og buske vokser helt ned til stranden. Lindetræerne i skoven ved Lindelse vidner om varmere tider, da det meste af Danmark var dækket af lindeskov.
Engelskgræs farver Albuen lyserød
Albuen er hjemsted for op mod 100 arter af planter, som er tilpasset det omskiftelige liv på strandengene. En typisk plante på Albuen er engelskgræs, der i forsommeren farver strandengene lyserøde. De lokale kalder den for “brødblomst”, fordi de lyserøde blomster dufter som nybagt rugbrød.
Find sjældne planter på turen ud ad Albuen
Mange af fjordens sjældne planter kan opleves på det første stykke af tangen, hvor den er bredest. På en tur ad diget kan man være heldig at se strand-mandstro, som vokser i sand. Hjorterod med hvide blomsterskærme er en anden kystplante, som primært vokser på strande nær Storebælt.
Vild selleri er stamfader til de sellerityper, vi bruger i køkkenet, og smager ligesådan. Planten henter sin næring fra tang. Soløje-alant med de store, gule kurvblomster kræver kalk for at trives og er ret sjælden.
Strand-stenkløver, som også har gule blomster, er endnu en typisk plante for området.
Den høje strandkarse med de hvide blomster er sjælden i det vestlige Danmark, men udbredt ved Nakskov Fjord.
Et mylder af plantearter på 3 hektar
Også på øen Kuddeholm ud for Hestehovedet vokser usædvanligt mange arter af planter på bare 3 hektar jord. Øen har aldrig været opdyrket, men er i århundreder blevet brugt til græsning. Når græsset på den måde holdes nede, trives mange planter, som ikke kan klare sig på steder med højere og tættere plantevækst. En af dem er tætblomstret hindebæger med smukke lyslilla blomster. Også den gule soløje-alant findes på Kuddeholm. Blomsterne trækker i juli og august mange sommerfugle til.
Gamle lindetræer trækker tråde til oldtiden
I Lindelse og Hellenæs Skov kan du se gamle lindetræer, der vidner om en svunden tid, hvor klimaet var varmere. Dengang for 7.000 – 8.000 år siden dækkede store lindeskove det meste af Danmark. I Hellenæs Skov findes et flot kystskovbryn med tjørn, naur, benved, krogede ege og lindetræer, som alle har slået rod her ved egen hjælp. Bøgetræerne, som vokser i ly af skovbrynet, er derimod plantet af mennesker.
De mægtige naur-træer på skrænterne ved stranden i den sydlige udkant af Lindelse Skov er rester af den oprindelige vegetation på stedet.
Strandbeden er stamform til sukkerroe og rødbede
I bunden af vigen mellem den gamle havn og det nye færgeleje ved Tårs ligger en strandeng med spændende planter som strand-stenkløver og strandbede. Strandbeden med de fine små blade er sandsynligvis stamformen til kendte kulturplanter som sukkerroe og rødbede. Strandbedens blade kan spises og har en bitter og lidt salt smag. De friske blade kan indgå i en blandet salat.