4. Skovridergården Mantzhøj
Skovridergården ”Mantzhøj” er bygget 1829-31 som erstatning for en gammel udflyttet fæstegård, der tidligere fungerede som skovriderbolig. Gården er bygget af 165.000 stk. brændte sten fra teglværket, der blev oprettet til samme formål inde i Ulkerup Skov. Desuden blev der brugt 60 favne store kampesten til gårdens fundament.
Navnet ”Mantzhøj” stammer fra den tyskfødte Johan Henrik Mantzius, der var skovens første skovrider i perioden fra 1757 til 1793. Det var på det tidspunkt, hvor den gamle skovlandsby blev nedlagt, og skoven blev indhegnet.
5. Vildtbanepælene
Ved indkørslen til P-pladsen ved Ulkerup Skov på Egebjergvej står der to såkaldte vildtbanepæle med Christian 7's monogram på og årstallet 1778. Pælene er to ud af i alt 12 pæle af sten, der markerede grænsen til det område i Odsherred, hvor kongen havde jagtretten. Oprindeligt stod pælene lidt sydvest for Asnæs. På kongens jagtterræn bag pælene var jagt strengt forbudt for alle andre end kongen.
At kongen mente det alvorligt, understregede han med en forordning om, at bønderne ikke måtte holde løse hunde. De kunne have en hund bundet på gårdspladsen, men kun hvis den var blevet ”lemmet”. Det vil sige, at den skulle have det ene forben amputeret af.
Krybskytter blev straffet med døden, men det skete sjældent. Man mener, at det skyldtes, at folk vendte det blinde øje til, hvis de så eller hørte noget.
6. Gammel Odsherredsk bøg
Det gamle bøgetræ er over 200 år gammelt og er et af de originale odsherredske bøgetræer. Det vil sige, at det stammer fra lokalt indsamlede frø, der er sået ud i skoven.
Da man i 1782 målrettet begyndte at så nye bøgetræer, hentede man frø fra Tyskland, da man mente, at det gav gode stærke træer. På det tidspunkt så det skralt ud for de danske skove. Kun ca. 2-4 procent af landet var dækket af skov mod 12-14 procent i dag. I dag står de odsherredske bøgetræer urørt i en del af skoven, der får lov til at passe sig selv.
Lidt længere nede af stien, kan du se to bevoksninger med ca. 100 år gamle bøgetræer. De er resultatet af ”moderne” skovbrug, hvor man har valgt at fremelske høje slanke træer med stor udnyttelsesværdi.
7. Horsebjerg
Horsebjerg er med sine 44 meter o.h. det højeste punkt i Ulkerup Skov. Navnet antyder, at der har græsset heste på området.
8. Teglværksegen
Det imponerende egetræ er med sine ca. 400-500 år det ældste træ i hele skoven. Det er 28 meter højt, og omkredsen i brysthøjde er 4,5 meter, så der skal en pæn stor familie til, hvis man sammen skal kunne nå rundt om stammen.
Træer af den kaliber er yderst sjældne. De blev typisk brugt til skibsbyggeri, og Teglværksegen var da også i fare for at blive fældet, da man i årene efter 2. verdenskrig skulle bygge et nyt træskib til at besejle Østgrønland. Skibet skulle erstatte ”Hans Egede” og ”Gertrud Rask”, der begge gik ned i 1942. Det fik navnet ”G.C. Amdrup” og blev bygget på Helsingør Skibsværft.
Odsherred Skovdistrikt leverede egetræ til skibet, men da en skibsingeniør ville bruge Teglværksegen til stævn i det nye skib, bad skovrideren så mindeligt, om han ikke kunne finde et andet træ. Det lykkedes, og Teglværksegen står stadig og samler årringe.
”G.C. Amdrup” blev sat i rutefart i 1948, men brød i brand på en hjemrejse fra Grønland, brændte og sank i Skagerak den 17. juli 1951. Alle om bord blev reddet.
Teglværksegen har fået sit navn efter det teglværk, som blev oprettet i skoven for at brænde sten til skovridergården ”Mantzhøj”. Teglværket lå ca. 50 meter øst for egen, hvor man stadig kan se rester af de gruber, som brændingen foregik i.
9. Savgrav
Tidligere var det svært at transportere store træer. Derfor var det ofte nødvendigt at skære store stammer op til planker m.m. i skoven. Det skete i en savgrav, hvor to mand – den ene nede i graven og den anden på selve kævlen – savede stammen igennem med en lang, let buet håndsav. I dag kan du se savgraven som en firkantet fordybning i jorden.
10. Leerholm Agre
I den gamle egebevoksning findes et system af gamle smalle agre, som hørte til den nedlagte landsby, afgrænset af rækker af sten. Egetræerne stammer fra 1790, hvor agern blev sået i riller. Træerne er fredede.
11. Fægangen
Man passerer i meget spids vinkel et jorddige, der udgør den østlige grænse af den nedlagte landsbys fægang. Kvæget blev drevet ad fægangen ud til det fælles overdrev til græsning. Den nordlige del af skoven kaldes stadig ”Overdrevet”. Langs fægangen ses stadig rester af gamle toftegærder.
12. Stendysse fra bondestenalderen
Der har boet mennesker i Odsherred lige fra den tidlige stenalder. Også i Ulkerup Skov, hvor man kan se en stendysse fra bondestenalderen. Dyssen er 14 meter lang og halvanden meter bred med en del hånd- til hovedstore sten i overfladen. På toppen er der et kammer bestående af tre bæresten og en tærskelsten samt en svær dæksten. På nordsiden ligger et par randsten. Dyssen er beklædt med græs og mos.
13. Ulkerup Overdrev
Ulkerup Overdrev på ca. 46 hektar forbinder Ulkerup og Annebjerg Skov. Det er et dejligt sted at gå eller cykle sig en tur. Det er Naturstyrelsen, der ejer størstedelen af området, og du må færdes frit, når blot du tager hensyn til dyrene og husker at lukke lågerne efter dig.
I gammel tid græssede kvæget fra Ulkerup og nærliggende landsbyer på overdrevet. Der har i tidens løb har været planer om at plante skov på området, men i slutningen 1980erne opgav man helt tankerne om at plante skov. I stedet besluttede man at genskabe det gamle landskab med græssende dyr på overdrevet. Der er genskabt otte mindre søer og vandhuller, der er forbundet med åbne vandløb, og overdrevet er på vej til sit gamle udseende.
Mange ynglefugle har søgt til Ulkerup Overdrev, og du kan bl.a. se vibe, gråand, troldand, blishøne og grønbenet rørhøne. Af andre arter kan nævnes svaleklire, gravand, rødben, fiskehejre, musvåge og tårnfalk.
Overdrev er i det hele taget kendetegnet af en stor variation af dyre- og planteliv. Man skønner, at 88 truede plantearter er knyttet til naturtypen overdrev. Det svarer til 38 procent af samtlige truede plantearter i Danmark.