Historie - Hannenov og Ovstrupskovene

Hvor Hannenov Skov står i dag, overlevede lokalbefolkningen for mere end 800 år siden en fjendtlig belejring takket være et solidt voldanlæg. Voldene ligger der endnu. Senere kom skoven til. Siden 1791 har den tilhørt staten og leveret alt fra egeplanker til pyntegrønt. Begge skove rummer store naturværdier og er derfor føjet til listen over Natura 2000 områder, som kræver særlig beskyttelse.

Istidslandskab med højderygge

Landskabet på den nordlige del af Falster er skabt under sidste istid for mere end 15.000 år siden. Smeltevandet efterlod store mængder grus i form af åse eller højderygge. Falster Ås er et system af åse, der udgår fra det nordøstlige Falster og slutter ved Listrup syd for Hannenov Skov. Virket Sø nordøst for skoven er et gammelt dødishul, hvor isen var særligt længe om at smelte.

Skovene gemmer på mange gravhøje

Det nordlige Falster har været beboet siden oldtiden. Talrige gravhøje og stendysser i Ovstrup Skov fortæller om menneskers aktivitet siden bondestenalderen. Vest for Nybyvej nær Lervejshus ligger fem rundhøje på række. På begge sider af Lervej i den vestlige del af skoven findes talrige gravhøje. I Bangsebro Skov ved Nykøbing F. kan du opleve Snedkerhøje, en samling af otte gravhøje fra bronze- og jernalderen.

Et halvt kilo jernalderguld fundet i Borremosen

Et af de mest spektakulære jernalderfund, der nogensinde er gjort i Danmark, dukkede op af jorden i Borremosen lige nord for Hannenov Skov i 1937. Under pløjning på en mark ved mosen fandt en tjenestekarl en halsring af guld. Ringen fra slutningen af 400-tallet vejer godt et halvt kilo og er prydet med forskellige mønstre og dyrebilleder. Den kan i dag ses på Nationalmuseet.

Læs mere om ringen på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk

Voldanlæg bygget til at beskytte befolkningen

Jernalderen var præget af konflikter og store folkevandringer på kryds og tværs af Europa. Fra den tid stammer voldanlægget Falsters Virke eller bare Virket. Det er 1,3 km langt og løber gennem Hannenov Skov. Voldsystemet har fungeret som en tilflugtsborg, hvor lokalbefolkningen kunne søge beskyttelse i farlige tider. Der er gjort rige gravfund i nærheden. Det tyder på, at området i jernalderen har været hjemsted for en magtfuld elite.

Læs mere om Falsters Virke på historisk atlas

 

Voldene reddede falstringerne under vendernes belejring

Virket har også været i brug i middelalderen. Krønikeskriveren Saxo fortæller, at falstringerne i 1158 søgte i dækning bag voldene, da de blev angrebet af en stor vendisk flåde. Falster var et grænseland, som jævnligt blev udsat for plyndringer af naboerne på den modsatte side af Østersøen. Men Falsters befolkning var brave folk, beretter Saxo. ”Falstringerne, hvis mod var lige så stort som deres land var lidet, bødede ved kækhed på deres fåtal”, skriver han.

 

Skovene har tilhørt staten siden 1791

Op gennem århundrederne kom det meste af Falsters jord i kongens eje. Godserne blev ofte givet til enkedronningerne som ”livgeding” eller underhold. I 1766 blev krongodset på Falster sat på auktion. Senere købte staten en del af jorden tilbage. Landbrugsjorden blev solgt videre, mens en stor del af skovene forblev i statens eje. Hannenov, Ovstrup og Bangsebro Skov har været statsskove siden slutningen af 1700-tallet.

Vandstanden i Tingsted Å blev sænket

Hannenov og Ovstrupskovene ligger kun få meter over havets overflade. Det lave terræn kan være svært at få afvandet, så træer kan trives. I 1871-72 sænkede man derfor vandspejlet i Tingsted Å med ca. 1 meter ved at grave en række grøfter. I 1950-51 blev vandstanden sænket med yderligere 1 meter.

Tørvegravning skabte store naturværdier

Borremosen er et moselandskab mellem Hannenov Skov og Ovstrup Skov. Under 2. Verdenskrig blev der gravet tørv her. Vandhullerne er resterne af de gamle tørvegrave. En del af Borremosen kaldes Listrup Lyng og indgår i et større Natura 2000-område. I Listrup Lyng opdagede man i 2003 den sjældne stor kærguldsmed, som yngler i vandhullerne. Listrup Lyng er siden udpeget som habitatområde for stor kærguldsmed.

 

Motionsrute i maratonformat

I 2004 åbnede Motionsslangen, og den blev senere udvidet i 2012. Den i alt 42 km lange motionsrute fører rundt om Nykøbing F. Undervejs går den gennem Bangsebro Skov, Sønder Kohave og Hannenov og Ovstrup Skov. Motionsslangen er etableret i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Guldborgsund Kommune og sports- og motionsforeninger i Nykøbing F.

Hent en folder for Motionsslangen her

Om navnet

Oprindelsen til navnet Hannenov eller Hannenau kendes ikke med sikkerhed. Det har muligvis slaviske rødder lige som mange andre stednavne på Lolland-Falster. Navnene er bragt til øerne af de slaviske vendere, som i middelalderen bosatte sig her.

Tidslinje

Ca. 15.000 f.Kr.:

Falster Ås dannes af smeltevand fra istidens gletchere

Ca. 4000 f.Kr.: 

Bondestenalderens mennesker begraver deres døde i stendysser og gravhøje i den nuværende Ovstrup Skov

Ca. 400 - 800: 

Forsvarsvolden Virket opføres i den nuværende Hannenov Skov

1158: 

Falstringerne modstår en vendisk belejring ved at søge tilflugt bag Virkets volde

1766: 

Falster sælges på auktion 

1791: 

Hannenov Skov købes tilbage af staten

1871-72 og 1950-51:

Store dele af Hannenov og Ovstrupskovene afvandes, da vandspejlet i Tingsted Å sænkes

1937:

En tjenestekarl finder guldring i Borremosen

2003:

39 sølvmønter fra 1600-tallet dukker op i Bangsebro Skov

2004:

Naturstyrelsen, Guldborgsund Kommune og foreninger åbner 1. etape af motionssporet Motionsslangen

2011:

Hannenovskovens Hestelaug får fondsmidler til at etablere en shelterplads for hestefolk 

2012:

Motionsslangen udvides til maratondistance og binder skovene på Midtfalster sammen