Historie - Ørnbjerg Naturperler

Formet af den sidste istid

De fire naturperler på Djursland er primært formet af det såkaldte Ungbaltiske Isfremstød – det sidste store isfremstød under den sidste istid for omkring 14.000 – 15.000 år siden. Efterhånden som dødisen smeltede, sank sandsletten pletvis sammen mellem enkelte tilbagestående bakker med flade toppe. Stubbe Sø er sammen med Langsø og Øjesø de største

dødishuller på smeltevandssletten. Naturstien mellem Ebeltoft og Gravlev forløber på  det sydligste stykke på overgangen mellem morænelandskab og den dødisprægede smeltevandsslette, der findes i trekanten mellem Øjesø, østsiden af Stubbe Sø og Skærsø Plantage. På det nordlige stykke krydser stien en fjordarm, som eksisterede, da Stenalderhavet var på sit højeste - tre til fire meter over nuværende havniveau - for 6.000 til 7.000 år siden. Hyllested Bjerge ligger på toppen af randmorænebakkerne, som blev presset op under isfremstødet.

Ørnbjerg Mølle

Ørnbjerg Mølle omtales første gang i 1552, og der blev malet mel på den indtil 1961. Det år købte direktør Blegvad Stenz møllen, og han igangsatte en meget omfattende restaurering af både møllen og den dertilhørende gård. I 1970 blev møllen genåbnet, og siden har Naturstyrelsen overtaget området – dog mangler den firlængede møllegård, som blev fortæret af flammer i 1988.

I 1970 kunne Blegvad Stenz indvie sin nyrestaurerede mølle efter en restaureringsproces, der blev påbegyndt i1961. I 1980 overtog Naturstyrelsen Ørnbjerg Mølle, men i 1988 ramte katastrofen. Den firlængede møllegård, som Blegvad Stenz ellers for egne midler havde totalrenoveret, brændte, mens selve møllen slap fri af flammerne.

I 2009 blev Ørnbjerg Møllelaug oprettet med det formål at bringe nyt liv i den gamle vandmølle, og i 2013 var restaureringen færdig – blandt andet takket være en række store donationer.

Bønderne kom til Ørnbjerg Mølle for at få malet deres korn. Da princippet var ”først til mølle”, var der ofte meget ventetid, der skulle fordrives. Mange kornmøller havde gæstgiveri, hvor bønderne og deres trækheste kunne få forplejning, mens de ventede – ofte i dagevis. Tobak og hjemmebrygget øl var gratis i møllestuen, mens der skulle falde betaling for mad og snaps. Der blev afregnet i korn, og der gjaldt i øvrigt også formalingen. 

Den gamle jernbane

Gravlev Natursti er anlagt på banelegemet af den nedlagte Ebeltoft-Trustrup privatbane. Jernbanen, der havde en totallængde på knap 23 km, blev indviet i 1901 og har gennemgået hele udviklingen fra dampdrift til dieseltog. Så sent som i 1961 befordredes 183.000 rejsende på strækningen. Men den hårde konkurrence fra privatbilismen førte til banens nedlæggelse i 1968, og i 1972 overtog miljøministeriet banearealerne og etablerede Gravlev Natursti. Stien administreres i dag af  Naturstyrelsen. 

Gratbjergfesten

Også Gratbjerg, det højeste punkt i Hyllested Bjerge, har spillet en rolle i hverdagslivet for år tilbage. Således havde den socialdemokratiske forening i Hyllested indtil lidt over midten af 1950’erne en årligt tilbagevendende begivenhed, der trak et stort deltagerantal ikke alene fra byen, men også fra hele omegnen – nemlig Gratbjergfesten. En fest, som begyndte en forsommerlørdag ved middagstid med optog med røde faner og hornmusik. Efter at have vandret rundt i Hyllested drog optoget op på Gratbjerg, hvor en udvalgt taler fik lov at tale til borgerne fra en opsat talestol. Også et kor bestående af lokale damer optrådte, inden den medbragte kaffe og øllet kom op af kurvene, og ellers stod resten af dagen og aftenen på bal i forsamlingshuset.