Dyr
I Frøslev Plantage og Frøslev Mose kan du møde krondyr, rådyr og dådyr, og omkring Frøslevlejren lever vilde kaniner. Også hugormen og det flotte markfirben trives i det sandede landskab, og de mange småfugle i skoven tiltrækker rovfugle som musvåge, duehøg og ravn.
Tre slags hjorte og vilde kaniner
Tre af Danmarks fire hjortearter lever blandt grantræer og klitter i Frøslev Plantage. Råvildtet har altid været her, mens kronvildt og dåvildt er indvandret gennem de sidste 20 år. Mange af plantagens dådyr nedstammer fra dyr, der er sluppet løs fra områdets hjortefarme.
Chancen for at møde dyrene er størst, hvis du kommer en tidlig morgen eller i skumringen. Kronvildtet er aktivt om natten og bryder sig ikke om forstyrrelser. Derfor ses de sjældent i dagtimerne. Dådyrene er mindre sky og ses typisk på skovvejene.
Omkring Frøslevlejren ser man ofte den vilde kanin, som er udbredt i Sønderjylland. Vildkaninen er indvandret til Sønderjylland fra Tyskland i 1920’erne.
Også ræv, grævling og hare lever i området.
Hugormen stortrives blandt lyng og klitter
Hugormen – Danmarks eneste giftslange – har altid haft gode livsbetingelser på de åbne, lyngklædte områder i plantagen. Især om foråret er der mange hugorme på de sydvendte skråninger i Frøslev Polde, og man skal se sig for, når man færdes i området. På den tid af året har solen endnu ikke magt til at varme slangerne grundigt op, og de er derfor langsomme og uopmærksomme. Også i Frøslev Mose er der en del hugorme.
Ulve i Frøslev Mose
Frøslev Mose husede fra midten af 1600-tallet og de næste 100 år en af de største ulvebestande i Sønderjylland. Efter at ulven igen er set i Danmark, er der en vis sandsynlighed for, at den vil kunne dukke op i det store moseområde.
Læs mere om pattedyrene i Miljøstyrelsens artsleksikon
Hold øje med sortspætte og sortstrubet bynkefugl
Frøslev Plantage rummer masser af småfugle. Finder du et roligt sted, kan du opleve bl.a. mejser, spurve, finker og sangfugle. Også flere rovfugle holder til i skoven, f.eks. musvåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk og ravn, og om natten kan du høre uglen. Hvis du er særlig heldig, kan du nogle steder i plantagen opleve sortspætten. Den er let at kende på sin røde kalot.
En karakteristisk og sjælden fugl er sortstrubet bynkefugl, som har nogle af sine vigtigste danske ynglepladser i Frøslev Plantage og Frøslev Mose. Den lille, rustrøde fugl lever af insekter, som den tager på jorden eller i luften. Fuglen er let at få øje på, når den sidder i toppen af en busk og spejder efter bytte.
Fuglekiggeri i Frøslev Mose
Frøslev Mose får ofte besøg af fuglekiggere. Mange småfugle, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Slesvig, kan finde på at yngle her som nye arter i Danmark. Stedet er bl.a. kendt for flere par ynglende traner.
Bisamrotten er en invasiv art
Grænseområdet besøges også af dyr, som vi helst ikke vil have udbredt i den danske natur. En af de såkaldte invasive arter er bisamrotten – en stor gnaver, som kan veje op mod to kilo. Den hører hjemme i Nordamerika, men blev udsat i det nuværende Tjekkiet i 1905. Herfra har den siden bredt sig til store dele af Europa. I flere europæiske lande holdes bisamrotten også i pelsdyrfarme, og lige syd for grænsen har en bestand etableret sig i naturen. Dyret er svært at få øje på, og måske findes der en fast bestand også på den danske side af grænsen.
Sjældne biller, græshopper og guldsmede
Også blandt insekterne findes sjældne arter i plantagen. Det gælder f.eks. billearten stor skovsmælder, hedegræshoppe og lille kobbervandnymfe, som er en guldsmed.
Planter
Frøslev Plantage er en typisk vestjysk plantage, hvor den markante duft af harpiks fra gran- og fyrretæer fylder luften. Skovvejene er snorlige og krydser hinanden i rette vinkler som gaderne i New York. Men mange steder brydes systematikken af klitter, moser og åbne hedesletter. Og planter skal være af en særlig støbning for at overleve i Frøslev Plantage.
Barsk klima kræver hårdføre planter
Den magre sandjord og et barsk klima med nattefrost i de fleste af årets måneder betyder, at kun få plantearter trives i Frøslev Plantage. Fra begyndelsen i 1880’erne, da det preussiske skovvæsen tilplantede området, var rødgran, skov- og bjergfyr de fremherskende arter. De var hurtigtvoksende og kunne klare sig i den magre jord, især fordi nedbøren er rigelig. Her falder ca. 1.000 mm om året. Enkelte steder fik det oprindelige egekrat lov at stå.
Plantagen har et skelet af løvtræ
I dag går udviklingen i retning af at plante mere løvtræ i Frøslev Plantage. Nåletræerne klarer sig ikke så godt på grund af klimaforandringer med stigende temperaturer. Samtidig er de sårbare, når voldsomme storme fejer hen over Danmark. Da stormen ”Allan” slog til i oktober 2013, faldt hvert femte træ i den store plantage.
Løvtræer står bedre fast, når stormene raser, og derfor har man i mange år arbejdet på at etablere et ”skelet” af løvtræ. I de seneste år er der også plantet mere løvtræ ind i skovbevoksningerne.
Flere områder omlægges til åbent land
Samtidig frilægges flere af de mest markante hede- og klitpartier i skoven – til glæde for både planter, dyr og mennesker. Det begyndte for alvor, da de store grantræer på Finkehede lagde sig i en 100-års storm i 1967. Flere af dem var over 35 m høje. Men i stedet for at plante nyt valgte man at fjerne træerne, så lyng og andre hedeplanter kunne brede sig på det sandede område. Denne udvikling er fortsat, så skovens gæster bedre kan se og opleve klimper, polde og andre geologiske specialiteter, som gør Frøslev Plantage unik. Foruden Finkehede er det Den Våde Klimp, Frøslev Lyngpolde og Stormenes Hav. Afgræsning med gallowaykvæg og islandske heste sikrer, at områderne ikke gror til igen med træer og buske.
Nøjsomme græsarter, mos og lav vokser på hederne
Frøslev Plantage er relativt næringsfattig. Kun nøjsomme plantearter kan overleve her. Det gælder f. eks. græsarterne bølget bunke, blåtop og bjergrørhvene, lyng og revling, flere slags mos samt rensdyrlav. Hvor bunden er lidt fugtig, kan du støde på den klatrende lærkespore med små gulhvide blomster. Dens frø spredes af myrerne. I Kådnermose vokser der smukke, udplantede åkander i forskellige farver.
Stort og fint udvalg af svampe i sæsonen
Om efteråret før frosten for alvor sætter ind, er der mange svampe i skoven. Det gælder både rørhatte, kantareller og andre gode spisesvampe. Og flere arter af mælkehatte og den forholdsvis sjældne bævretand, som snylter på gammelt nåletræ. Bævretand indeholder så meget vand, at den i frostvejr bliver til is.
Målinger skal sikre grundvandet
I den sydlige del af plantagen kan du støde på aflåste brønddæksler. De dækker brønde, hvor miljømyndighederne måler mængden og renheden af nedbøren, der siver ned og bliver til grundvand.