Året rundt i Oksbøl Skov

Forår

 

Løvfrøerne begynder at kvække sidst i april. Den lille, grønne frø yngler i vandhuller, hvor der er meget sol.

Maj er også tiden, hvor orkideen tyndakset gøgeurt viser sine smukke purpurrøde blomster. Duften er ikke lige så charmerende – blomsterne lugter af kattetis. Du kan finde dem både i skovbunden og på de åbne overdrev.

Mose - Foto: Naturstyrelsen

Sommer

I juli er løvfrøens haletudser blevet til frøer. De forlader vandhullerne og går på land.

Haren finder græs og urter på de åbne arealer i og omkring skoven. Og råen sætter lam.

 

Efterår

Oksbøl Skov ligger på én af de vigtigste ruter for rovfuglenes efterårstræk over Danmark. Fra midten af august til sidst i oktober kan du opleve bl.a. havørn, rørhøg og rød glente på vej mod vinterkvarterer i syd. Chancen for at se fugletræk er størst, når vinden er i vest.

Havørn - Foto: Naturstyrelsen

Efteråret er også svampetid. Du kan finde både gode spisesvampe og mere sjældne arter.

 

Vinter

Skoven har tabt bladene, så dyrene er blevet lettere at få øje på.

Havørnen kan komme forbi og gøre indhug blandt vintergæsterne i Oksbøl. Ørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op til 245 cm.