Dyr
Dådyrene
Dådyr er i størrelse midt imellem rådyr og krondyr. Hjortene sætter om foråret nye gevirer, som efterhånden kan ende som store ”skufler”. I oktober-november har dådyrene brunsttid, og så kan man høre hjortene udstøde strubelyde, for at gøre sig bemærket overfor dåerne
Rådyrene
Der er kun få rådyr i Slotved Dyrehave, da de ikke trives særligt godt under hegn. Rådyret er kun et flokdyr om vinteren, men spreder sig ud hver for sig i det tidlige forår. Råbukkens ”opsats” vokser ud om foråret før parringstiden som er i juli – august. I december kastes opsatsen igen.
Krondyrene
Krondyrene er først kommet til Slotved Skov i 2018, hvor der blev sat tretten hinder og tre hjorte ud. Alle stammer fra Jægersborg Dyrehave. Kronhjorten er den største af de tre hjortearter man kan møde her, og den sætter et endnu mere imponerende
gevir end dåhjorten. Kronhjortene har brunsttid i september–oktober og de udstøder da højlydte brøl, som kan høres langt væk. Krondyr har ikke en decideret hale, men et lysere parti omkring halepartiet kaldet ”spejlet”.
Hjortene samler og bedækker flere hinder og de sætter deres kalve næste forår i maj – juni måned. En voksen kronhjort vejer over 200 kg og et fuldt udvokset gevir på en ældre hjort kan veje over 10 kg.
Grævling
Du kan – hvis du er heldig - se en grævling i Slotved Skov. Når det kræver lidt held, skyldes det, at grævlingen er et natdyr og ret sky. Men alene tanken om, at Danmarks største landrovdyr gemmer sig et sted inde mellem træerne, er fascinerende. Du kan lede efter dens spor i fugtig bar jord og efter dens hule, som uhyggeligt nok kaldes ’graven’. Grævlingens hule har typisk flere indgange.
Ræv
Ræven lusker omkring i skoven, og kommer du en tidlig morgen eller en sen aften og sidder helt stille, vil du måske se den.
Hare
Morgen og aften er de bedste tidspunkter, hvis du vil møde harerne i skoven og på de åbne sletter og overdrev.
Egern
Egern er almindelige i det meste af landet – også her i Slotved Skov. Derfor skal der ikke mange traveture til, før du oplever de små, smukke buskhalede dyr springe rundt i træerne. Du vil sikkert se både flotte rustrøde og mere brunlige egern.
Padder
I vandhullerne yngler Butsnudet Frø, Skrubtudse og Lille Vandsalamander.
Insekterne
Blomstrende træer, som Hvidtjørn, Fuglekirsebær og forskellige arter af pil samt solbeskinnede træstammer i skovbrynene er med til at give gode betingelser for insekter. På de få overdrev ses sommerfugle som Seksplettet Køllesværmer, Okkergul Pletvinge og Isblåfugl, men mere almindelige er dog Lille Ildfugl og Nældens Takvinge.
Fugle
Der yngler Huldue, Natugle, Kernebider, Rødstjert, Broget Fluesnapper, Grå Fluesnapper, Spætmejse, Sumpmejse, Skovsanger, Stor Flagspætte og Grønspætte. Ravn, Musvåge og Rød Glente ses ofte i området.
Planter
Slotved Skov domineres af bøg, herunder gamle bevoksninger af lokal proveniens. D.v.s. at frøene stammer fra lokalområdet. Et typisk træk for bøge af lokal Vendsyssel-proveniens er, at de har større evne til at sætte skud fra stubben efter fældning eller efter afbidning og derfor kan fremstå flerstammede og med lav kronesætning. I området forekommer de dog også med større enkelt stammer. Variationen fremmes også af en varieret jordbund med både sand, grus og ler.
Området er stærk kuperet og med mange slugter. De fugtigere partier domineres af Rød-El og Ask. Spredt ses Stilk-Eg, Alm. Røn, Hassel, Ahorn, Birk, Selje-Pil samt Rødgran og Ædelgran. Tidligere marker deler skoven i mindre og større partier og efterlader lange skovbryn. I skovbrynene ses Hvidtjørn, Almindelig Hyld og Bævre-Asp.
Skoven rummer mange bregner, mindst 8 forskellige arter. Af de mere ualmindelige kan nævnes Bjergbregne og Kambregne. På de op til 250 år gamle træstammer vokser mange sjældne mosser og laver. Det er netop i gammel, løvskov, som den i Slotved Skov, at man finder stor variation af især svampe og laver. En af de sjovere repræsentanter for laverne er Almindelig Skriftlav (Graphis scripta), der næsten ligner gamle hieroglyffer.