Kvalitetsopfølgning
Naturstyrelsens Driftscenter udfører jævnligt stikprøvevis kvalitetsopfølgning blandt de maskiner, som Driftscentret har kørende på Naturstyrelsens arealer.
En medarbejder fra Driftscentret kommer ud til den enkelte maskinfører, og de gennemgår i fællesskab den tekniske del af opgaveløsningen, f.eks. stødhøjde og spordybde. Resultatet af gennemgangen registreres i Naturstyrelsens digitale kvalitetsopfølgningssystem.
Herefter skal den hugstansvarlige skovfoged besvare en række spørgsmål om maskinførerens løsning af den bestilte opgave, f.eks. i forhold til hugststyrke og hensyn til fortidsminder.
Det samlede resultat af kvalitetsopfølgningen sendes til den pågældende maskinfører.
Vejledning til Driftscentrets digitale kvalitetsopfølgning findes her.
Kvalitetskrav for de enkelte opgavetyper
Naturstyrelsens krav til kvaliteten af det udførte arbejde afhænger af opgavetypen. Via nedenstående links kan du se kvalitetskravene for de enkelte opgavetyper:
Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes
Konsekvenserne af manglende opfyldelse af kvalitetskravene fremgår af de enkelte kvalitetskrav, jf. ovenstående links.
Gentagne påtaler og/eller advarsler som følge af manglende opfyldelse af kvalitetskravene kan få konsekvenser for den pågældende maskinfører og kontrakten med den pågældende entreprenør.
Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte den enkelte produktionsleder.