Veteranisering i Boserup Skov

Rundt om i Boserup Skov, har skovarbejdere været på en utraditionel arbejdsopgave. Stik imod alt hvad de lærer på skolen, lød opgaven nu på at ødelægge de store flotte træer, som de i så mange år har passet og plejet. En opgave vi kalder veteranisering.

I forbindelse med udlægning af urørt skov, hjælper vi naturen på vej. Gennem mange års traditionelt skovbrug har vi passet og plejet skoven. Det skal der nu laves om på, skoven skal passe sig selv og udvikle sig på nye måder. Vores tidligere skovbrug har formet den skov vi ser i dag. Bevoksningerne er ens aldrende og tætte. Dette har skabt et skovbillede med mangel på dødt ved, stående træruiner, gamle træer og lysninger. De bevoksninger, som vi hjælper på vej er derfor bevoksninger som vi ville betegne som hugstmodne, ældre bevoksninger med store flotte træer. Bøg er hugstmoden når de har en alder på omkring 90-120 år. Et bøgetræ kan, hvis det får lov, blive op mod 250 år gammelt.

Med veteraniseringen hjælper vi skoven på vej mod et mere alsidigt skovbillede, hvor der findes træer i flere forskellige livsstadier. Med hjælp fra ild, traktor og motorsav, forsøger vi at efterligne naturlige skader på træerne. Dette vil medføre træets død i varierende hastighed, præcis som vi ønsker det. Nogle træer dør hurtigt af de ting vi udsætter dem for, mens andre kan stå i mange år uden at vise tegn på usundhed. Dette er med fuldt overlæg, jo flere forskellige livsstadier vi efterligner, des flere nye levesteder skaber vi.

Insekter, svampe og fugle nyder alle gavn af disse nyopståede levesteder. Der bliver netop tænkt i levesteder, når veteraniseringen udføres, derfor vil du også se mange forskellige snit i træerne. Nogle hulheder går opad, for at skabe et tørt hulrum hvor andre peger nedad for at opsamle vand og sætte gang i forrådnelsen af træets indre.

Flere levesteder skaber større biodiversitet. Biodiversitet betyder egentligt biologisk mangfoldighed, vi ønsker at skoven skal være levested for mange organismer og bidrage til en stor biologisk mangfoldighed.

Hvis du går på opdagelse inde i bevoksningerne, kan du finde de mange forskellige tiltag og gætte på hvilke beboere de er tiltænkt. Flagermus kan fx godt lide træer med løs bark og tørre hulheder. Når skaderne er friske kan det se voldsomt ud men hvis du vender tilbage til den samme gruppe træer nogle år senere, vil mange af skaderne være svære at få øje på. Dette skyldes træers enorme evne til at regenere, med andre ord heler de sig selv og lever med deres skader mange år endnu. Træerne kan lukke huller og revner med ny bark og dermed formindske skaden. Træet danner kallus omkring skaden, det samme gør æbletræet i haven, når du har beskåret det, det vil forsøge at lukke omkring såret.

Veteraniseringen er sket i grupper, inde i bevoksningerne, væk fra stierne så ingen kommer til skade når træerne på et tidspunkt vælter. Grupperingen skyldes også ønsket om at lave lysninge. Når træerne langsomt dør og formulder skabes en lysning, hvor et nyt og anderledes plante- og dyreliv vil indfinde sig.

Med andre ord, hjælper vi med veteraniseringen, den urørte skov til at få en optimal start på sit vilde liv.

Du kan læse mere om veteraniseringstiltag i Naturstyrelsen:

Træer i urørte skove bliver gjort gamle før tid for at styrke biodiversiteten