Kom med ud og oplev efteråret i den kommende Naturnationalpark Gribskov

Den 24. september kl. 11-13 kan du komme med på naturvandring i den kommende Naturnationalpark Gribskov og få en forsmag på, hvad der venter, når naturen bliver vildere.

15 naturnationalparker er på vej over hele landet med vildere natur. Nu inviterer miljøminister Lea Wermelin alle ud i de kommende naturnationalparker for at opleve efteråret og få en forsmag på, hvad der venter, når naturen bliver vildere.

Lørdag den 24. september kl. 11-13 bliver der afholdt naturvandring i den kommende Naturnationalpark Gribskov.

Turen bliver afholdt med afsæt i en ny guide til den kommende naturnationalpark, hvor Naturstyrelsen har udformet en tur, hvor man undervejs lærer den kommende naturnationalpark bedre at kende.

På turen kan man både opleve storslået natur og sjældne arter, der allerede findes i den kommende naturnationalpark samt se steder, der viser, hvorfor der fortsat er behov for at give naturen mere plads.

Det bliver en naturvandring for familien, aktiviteter for børnene og mulighed for at bage pandekager over bål.

Guiden vil fra den 22. september også kunne findes på Naturstyrelsens hjemmeside, så man kan tage turen på egen hånd en anden dag.

Tid og sted: Naturvandring i den kommende Naturnationalpark Gribskov

Lørdag den 24. september kl. 11-13

P-pladsen ved Ottevejskorset, Kildeportvej, 3400 Hillerød

·

Læs Miljøministeriets pressemeddelelse om alle naturvandringerne her

Læs mere om processen for etableringen af Naturnationalpark Gribskov her

Yderligere oplysninger:

Anna Thormann på 40 61 02 72