Hannen er rød på toppen af hovedet, og hunnen har en rød nakkeplet. Fuglen laver reder i store gamle træer med sit kraftige næb og er dermed afhængig af at leve i skove, hvor gamle træer bevares. Især gamle løvskove er attraktive for sortspætten, som hakker nye reder i stammerne hvert år. Dermed efterlader sortspætten huller i stammerne, som andre dyr også kan bruge til skjul og reder. På den måde er sortspætten med til at øge biodiversiteten i de skove, den lever i. Og netop gamle træer og redemuligheder for hulrugende fugle og dyr vil der blive flere af i den urørte skov. Når en skov bliver urørt betyder det bl.a., at træerne får lov til at stå og blive gamle, vælte i storme eller henfalde naturligt, så svampe og insekter får flere levesteder.
Sortspætten lever i øvrigt af myrer, særligt herkulesmyrer, som den finder i gamle træer eller stubbe i skovbunden. Du kan kende sortspætten på dens karakteristiske trommelyd, som er så kraftig, at den kan høres op til to kilometer væk. Du kan høre, hvordan det lyder på dette link til Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside: DOFbasen
Du kan blive klogere på de kommende urørte skove ved enten at deltage i de skovvandringer, som bliver arrangeret hen over august og september, eller ved at læse mere om Urørt skov og forvaltningsplaner.