I de kommende uger høster Naturstyrelsen Nordsjælland frø fra skovfyr i Lystrup skov.
I skoven vokser der nemlig en robust type skovfyr – den egner sig f.eks. til at være i områder med mere frost og blæst – samt på jordbunde med ringe vækstbetingelser.
Frøene høstes fra lift, hvor koglerne plukkes med hænderne. Koglerne måles i hektoliter (hl). 1 hl kogler giver normalt mellem 0,5 og 1 kg frø, der kan blive til ca. 60.000 nye skovfyrplanter. Det kan være nødvendigt at skære grene af i forbindelse med plukningen, ligesom der nogle steder skal ryddes spor for at traktor med liften kan komme frem til træerne.
Læs mere om Naturstyrelsens arbejde med frøavl her