Naturstyrelsen Kronjylland inviterer til skovvandring ved Mønsted Kalkgruber for at fortælle om planerne for områderne.
De statslige, skovbevoksede arealer inden for områderne er udlagt til urørt skov. I de urørte skove er der, i endnu højere grad, fokus på at fremme skovens naturindhold. Blandt andet ved at favorisere en højere andel af hjemmehørende træarter, skabe plads til skovlysninger, moser og skovsøer samt gamle træer og døde træstammer.
Før Naturstyrelsen går i gang med at omdanne skove, der tidligere har været forvaltet med naturnær skovdrift, til urørt skov, skal der udarbejdes en forvaltningsplan for arealet. Planerne sendes i offentlig høring, så naboer og andre interessenter kan kommentere planerne.
Men allerede nu er der mulighed for at give input til arbejdet med forvaltningsplanerne, når Naturstyrelsen afholder skovvandringer. Tidlig involvering og åben dialog med skovens mange brugere er fortsat et vigtigt element i processen med at udvikle naturindholdet og biodiversiteten i statsskovene og samtidig tilgodese de mange friluftsinteresser.
Få mere information om hvilke forandringer der sker i Naturstyrelsens skove her:
Du kan læse mere om urørt skov på Naturstyrels arealer her:
https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/uroert-skov
Der er ingen tilmelding og alle er velkomne. Mødet involverer en gåtur på cirka 2 km.
Lørdag den 10. Februar 2024 kl. 10.00
Forventet varighed ca. 1 time.
Mødested: Mønsted Kalkgruber, Kalkværksvej 8-10, 7850 Stoholm
Bare mød op og husk tøj og sko efter vejret – vi glæder os til at se jer.