Her i områderne tæt på Hovedstaden drejer sig om følgende skovområder:
- Buresøskovene, som består af Slagslunde Skov, Ganløse Eged, Klokkekilde Skov, Krogenlund, Uggeløse Skov og Bastrup Sø med bredarealer.
- Folehave, Hørsholm Slotshave og Rungsted Hegn.
- Sjælsølund, Stumpedysse Hegn og Breelte Skov.
- Trørød Skov og Kohaven.
Skovrider Kim Søderlund fra Naturstyrelsen forklarer, ”at forvaltningen af statens skove gennem årene har båret præg af, at de har været tilrettelagt med henblik på produktion af træ, og at det derfor er nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, før de skal passe sig selv. Dette består eksempelvis af genskabelse af søer og vandhuller, fældning af oversøiske træarter, skovgræsning på naturmæssigt udvalgte arealer, og øgning af mængden af dødt ved. Samtidig skal der fortsat være gode rammer for forskellige former for friluftsliv i skovene”
På baggrund af gældende retningslinjer og inspiration fra de offentlige møder har Naturstyrelsen udarbejdet et forslag til forvaltningsplaner, som skal beskrive de tiltag, der foreslås bliver iværksat til sikring og udviklingen af naturværdier, så flest mulige får glæde af det samtidig med, at der tages hensyn til dyr, planter og svampe.
”Det er en kompliceret proces og et puslespil, som er vanskeligt at formidle. Af større ændringer, som mange skovgæster kan have en mening om, er eksempelvis, at der foreslås etablering af en fold på 62 ha i Sjælsølund, hvor der skal græsse kreaturer. Ligeledes foreslås at en fold i Uggeløse udvides fra 13 ha til 45 ha.” slutter skovrider Kim Søderlund
Forvaltningsplanerne er i høring frem til 1. marts.
Du kan læse mere om emnet på Naturstyrelsens hjemmeside her: https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/uroert-skov/offentlig-hoering-af-udkast-til-52-stk-forvaltningsplaner-for-uroert-skov
Fra hjemmesiden kan du også afgive hørringssvar.