Hør om forandringerne i din lokale skov
Borgermøderne har form af to skovvandringer, hvor Naturstyrelsen vil fortælle om rammerne for udlægningen af skovene til urørt skov. Hvad betyder det i praksis for dig, der besøger skovene, hvilke forandringer vil du opleve i skoven og hvorfor laver vi disse forandringer?
For øjeblikket udarbejdes tre forvaltningsplaner for urørt skov i Søhøjlandet. Én forvaltningsplan som beskæftiger sig med arealer umiddelbart syd og sydvest for Gammel Rye, én forvaltningsplan som beskæftiger sig med Siim Skov ved Ry samt en række mindre arealer nord og nordvest for Ry og én plan som kun omfatter arealer ved Kollens Mølle.
På de to kort herunder ses hvilke områder de tre forvaltningsplaner kommer til at omhandle.
I urørte skove er skovdriften ophørt, og målet er i stedet at give naturen de bedste vilkår for biodiversitet. Det betyder blandt andet, at flere træer får lov til at blive gamle, falde sammen eller rådne i skovbunden. De hjemmehørende træarter – såsom eg, bøg og birk – får mere plads og så skabes der lys til skovbunden gennem lysninger. I nogle skovområder er der gode muligheder for genoprette vådområder som skovsøer og moser, der tidligere er blevet afvandet via grøfter.
Læs mere om urørt skov på Naturstyrelsens hjemmeside: https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/uroert-skov
Praktisk information
Vandring i Dalgård den 22. maj kl. 16.30
På turen kan du stille spørgsmål og høre om den forvaltningsplan som omfatter urørt skov i Ny Vissingkloster, Kallehave, Kloster Mølle, Mariedal, Sukkertoppen samt en række mindre arealer. Forvaltningsplanen kommer samlet set til at dække 352 ha skov og lysåben natur.
Mødested: P-pladsen i Dalgård Skov, Emborgvej, 8680 Ry.
Mødestedet er markeret med rød stjerne på det øverste kort. Link til Google maps: https://maps.app.goo.gl/TnB6oGgAmwRaxWXn9
Vandring i Siim skov den 6. juni kl 16.30
På turen kan du stille spørgsmål og høre om den forvaltningsplan som omfatter urørt skov i Siim Skov, Knudhule Strand, Kollens Mølle samt en række mindre arealer i samme område. Forvaltningsplanen kommer samlet set til at dække 87 ha skov og lysåben natur.
Mødested: P-pladsen ved Siim skov, Kildebjerg Skovvej, 8680 Ry
Mødestedet er markeret med rød stjerne på det nederste kort. Link til Google maps: https://maps.app.goo.gl/RZS1uZLcRqFFvr6w6