Hvert år besøger mange gæster Faddersbøl Mølle – men lige nu ligner den ikke sig selv.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er dele af møllevingerne nemlig taget ned, da de var angrebet af råd.
”Faddersbøl Mølle mister midlertidigt nogle af sine karakteristiske detaljer – men sammen med Møllelauget i Faddersbøl arbejder vi på at finde en løsning, så møllen igen kan stå intakt – og fungere som et vigtigt vartegn for Faddersbøl by"
fortæller specialkonsulent Morten Brown Stummann fra Naturstyrelsen Thy og fortsætter:
”Vi prioriterer vores gæsters sikkerhed højt - og selvom møllen pt ikke ligner sig selv, så er den stadig åben for gæster. Man kan fx se en spændende udstilling derinde”
Faddersbøl Mølle, der blev opkøbt af Naturstyrelsen Thy gennemgik en omfattende restaurering, og blev færdiggjort i april 2002. Møllen huser en spændende plancheudstilling, som det lokale møllelaug har været med til at udvikle.
Udstillingen giver indsigt i geologi, landskab, møllens funktion og historie - desuden fremhæver den de friluftsmuligheder, der findes i området.
Læs mere om Faddersbøl Mølle her: