Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Stenbjerg Landingsplads
De maleriske fiskerhuse ved Stenbjerg Landingsplads er en magnet på både lokale og turister. Helt automatisk føler man sig trukket hen mod de karakteristiske hvide huse og får lyst til at sætte sig på bænkene udenfor og nyde en kop medbragt kaffe. Her kan man sidde med lune og læ i ryggen op ad muren, mens man fornemmer luften, vinden og saltvandet.
Husene er bygget af fiskerne i Stenbjerg omkring år 1900 og fik på det tidspunkt navnet Stenbjerg Huse.
Et stykke ind i 1900-tallet vandt motorbådene indpas, og hvor man tidligere kun havde fisket med krogliner, begyndte man nu at fiske med garn, trawl og snurrevod. Derfor opstod der et behov for at kunne opbevare redskaberne under tag og samtidig have et sted, hvor fiskerne kunne vedligeholde deres udstyr. Og derfor byggede fiskerne redskabshusene.
Det erhvervsmæssige fiskeri med store både ophørte i 1972, og husene, som var bygget af hjemmestøbte sten og forhåndenværende materialer truede med at forfalde. Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads gennemførte i 2000 en omfattende restaurering, og husene anvendes nu af fritidsfiskerne. Et af dem er indrettet til temacenter for Nationalpark Thy.
2. Redningshuset ved Stenbjerg Landingsplads – med udstilling
Redningshuset på Stenbjerg Landingsplads er en rød teglstensbygning, som blev bygget i 1931, og som blev brugt frem til 1969. Siden blev det fredet som en typisk repræsentant for redningshuse fra den periode. Den grønne port i gavlen mod vandet, hvor redningsbåden blev bugseret ud og ind, har de to karakteristiske dannebrogsflag vippet ind over hinanden. Nøjagtig som man ser det på andre redningsstationer langs Vestkysten.
Huset havde også plads til mandskabets øvrige udstyr, f.eks. redningsbælter, kikkerter og telefon, som de skulle bruge, når de sejlede ud efter skibe og søfolk i nød. Desuden var det i redningshuset, at raketapparatet havde plads. Raketapparatet kunne flyttes til stranden, hvorfra det kunne skyde en line ud til strandede skibe i brændingen tæt på kysten. Når først linen var fæstnet på skibet, trak man et tov med en redningsstol ud til skibet og fragtede derefter mandskabet ind på land - person for person.
Redningshuset på landingspladsen overtog opgaverne efter en ældre bygning med samme funktion, som blev bygget i 1894 midt i Stenbjerg. Dengang mente man, at det var godt at have huset liggende tæt på de fiskere, som udgjorde mandskabsgruppen og boede i byen. Herfra trak heste redningsbåden til stranden.
Men fra 1920’erne blev der mindre brug for redningsbåden, fordi ulykker, som strandinger og forlis til havs blev sjældnere. Da man byggede det ny redningshus, blev redningsbådens ypperste opgave at hente nødstedte fiskere ind til land.
Først i 1965 overtog Stenbjerg en brugt motoriseret redningsbåd fra Klitmøller. Og fire år efter tog redningsmandskabet i Stenbjerg af sted for sidste gang.
Redningshuset blev siden indrettet med en spændende udstilling om redningsvæsenet. Blandt andet kan du se en rednings-robåd fra 1892. Båden er nøjagtig mage til robåden, som blev brugt i Stenbjerg, men denne har været brugt i Thyborøn og ved Thorupstrand.
Udstillingen i redningshuset er åben i sommerhalvåret mod en mindre entre.
3. Stenbjerg By
Stenbjergs nøjagtige alder kendes ikke, men bebyggelsen går tilbage til slutningen af 1600-tallet. Dengang hærgede sandflugten i Thy. Sandet lagde sig over markerne og gjorde det svært at dyrke jorden, og bønderne blev fordrevet mod øst. Men nogle af de jordløse slog sig ned som nybyggere midt i sandflugtsområdet, hvor de ernærede sig ved havfiskeri, kombineret med det landbrug, som den fattige jord kunne kaste af sig.
4. Käte Lassens Hus
Stenbjergs barske og eksotiske miljø har gennem tiden tiltrukket billedkunstnere. Den mest kendte af dem er skagensmaleren P. S. Krøyer, som i 1899 på vej hjem fra bryllupsrejse til Paris sammen med sin kone Marie tilbragte to måneder på Stenbjerg Kro. Også kunstneren Jens Søndergaard har boet og malet her. Du kan se hans hus på Jens Søndergaards Vej, hvor en kulørt galionsfigur, som Søndergaard malede, står i forhaven.
Den tyske kunstner Käte Lassen cyklede som 25-årig nyuddannet kunstner i 1905 til Stenbjerg fra sit hjem i Flensborg og blev så begejstret for naturen og menneskene ved havet, at hun vendte tilbage igen og igen. Mens de fleste andre kunstnere malede landskaberne i Thy og ved Vestkysten, var Käte Lassen en stor fortolker af menneskene og deres liv og følelser.
Ved det hus i Stenbjerg, som Käte Lassen boede i i sommermånederne, og som nu hedder Käte Lassens Hus og er nu i offentligt eje, er udhuset indrettet som udstillingssted og åbnet i dagtimerne fra påske til efterårsferien. Her kan du se historien om de kunstnere, som har opholdt sig i Stenbjerg og brugte menneskene og naturen som motiver i deres kunst.
5. Stenbjerg Kirke
Den smukke rødstenskirke i Stenbjerg er bygget i 1895 og adskiller sig fra mange andre kirker langs Vestkysten ved at have et korsformet kirkerum. Indenfor er kirken udsmykket af kunstmaleren Johannes Bech, og udenfor står stenskulpturen ’Vidner’, som kunstneren Erland Knudssøn Madsen skabte i 2007.
6. Observationsbunker fra 2. verdenskrig
Som mange andre steder langs den jyske vestkyst er der også på stranden ud for Stenbjerg levn fra Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Blandt andet ligger en observationsbunker i klitten ved Stenbjerg Kirke Vej. På stranden fandt man under krigen liget af en amerikansk soldat, flyveren Bernhard Sabbath, og begravede ham i sandet. De lokale lov at flytte liget til kirkegården, hvor det lå begravet indtil krigen sluttede, og soldaten kunne begraves igen hjemme i USA. Hvis du gerne vil studere den danske del af Atlantvolden nærmere, er det en god ide at køre til Hanstholm og besøge Batteri Hanstholm og Museumcenter Hanstholm.
Læs mere på museumscenterhanstholm.dk
Læs naturguide for Hanstholm Vildtreservat
7. Gravhøje fra bronze- og stenalderen
En lang række gravhøje fra bronzealderen og en langdysse fra yngre stenalder i den østlige del af Stenbjerg Klitplantage vidner om, at området var bebygget meget tidligt i historien. Du kan gå en tur ad Gravhøjs-ruten og se nogle af dem. Gravhøjene, som du ser i plantagen i dag, er fredede, og flere andre er blevet sløjfede.
8. Fredet klithede
Stenbjerg Klithede er en del af det store klitlandskab, der sammen med plantagerne bagved udgør et enestående naturområde langs vestkysten af Thy. Midt i den 680 hektar store fredede herlighed ligger den maleriske Stenbjerg Landingsplads, hvorfra der er klitheder så langt øjet rækker. Det meste af klitheden ligger på hævet havbund fra stenalderen, og derfor er jordbunden næringsfattig sandjord. Klitheden strækker sig knap 2 kilometer ind i landet, og først 5-6 km fra kysten rejser stenalderhavets gamle kystskrænter sig. Siden stenalderen har landskabet hævet sig 2-5 meter og forbundet en række øer, som Thy dengang bestod af.
Sammen med de øvrige klitheder langs vestkysten i Thy udgør Stenbjerg Klithede en væsentlig årsag til, at man oprettede Nationalpark Thy i 2008. Klithederne er nemlig i europæisk sammenhæng en meget sjælden naturtype. Plante- og dyrelivet er helt specielt og tilpasset de særlige forhold, der findes i klitter, heder, hedemoser og hedesøer. Blandt karakterplanterne er hedelyng, revling, klokkelyng, mosebølle, porse, tranebær og soldug, og blandt ynglefuglene ses trane og tinksmed.
På grund af de helt specielle natur-vilkår i klithederne har Danmark en særlig forpligtelse til at pleje og bevare dem. Klithederne trues blandt andet af tilgroning fra de omliggende plantager. Med henblik på at genskabe klitheden fjernes mindre dele af plantagerne, og de selvsåede træer på hederne bliver regelmæssigt ryddet, ligesom vegetationen bliver afgræsset og pletvis afbrændt.
Klithederne i Nationalpark Thy har status af EU-Habitatområde, som indebærer, at de indgår i et europæisk net af naturområder, der har betegnelsen Natura 2000.
Natura 2000 består af to slags områder: habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er levesteder, der skal bevare forskellige typer af natur og forskellige dyr og planter. Fuglebeskyttelsesområder skal tilsvarende beskytte levesteder for bestemte fugle.
I Natura 2000-plejeplanerne er det fastlagt, hvordan naturbevarelsen i praksis skal foregå for det enkelte område. Hederne skal holdes fri for uønskede træer, de skal plejes jævnligt ved afbrænding, og den naturlige vandstand skal genskabes ved at lukke grøfter.
9. Stenbjerg Klitplantage
Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By mod syd og øst.
Det meste af Stenbjerg Klitplantage ligger som klitheden på hævet havbund, som er meget sandet jordbund. Terrænet veksler mellem flade sletter og store klitpartier, og fem-seks kilometer fra havet rejser stenalderhavets gamle kystskrænter sig. Øst for de gamle kystskrænter består jordbunden af ler og grus med underliggende kalk, og derfor er der meget mere frodigt. Det kan du tydelig se, fordi en række træarter – foruden klitplantagens typiske bjergfyr – vokser her.
Stenbjerg Klitplantage blev anlagt i 1895 med et formål om dels at holde på sandet og dels at skaffe arbejde til den lokale befolkning.
I 2004 blev Stenbjerg Klitplantage ramt af den værste skovbrand i mands minde. Branden hærgede i to døgn og raserede omkring 150 hektar skov. Dele af det brændte område blev ryddet, nogle steder er der blevet plantet grupper af løvtræ, mens de sodsværtede stammer andre steder har fået lov til at blive stående, til de falder af sig selv.
Formålet med klitplantagerne er ikke længere kun at dæmpe sandflugten og producere træ. I dag arbejder man med naturnær skovdrift, så skoven kan forynge sig selv og bestå af flere træarter i forskellige aldre og størrelser. Det gør man for at øge skovens biodiversitet og stabilitet.
10. Faddersbøl Mølle
Faddersbøl Mølle nævnes første gang i 1662. Dengang var den en vandmølle, som herremændene, Kaas’erne fra Faddersbøl Hovedgård ejede gennem generationer. Det var en fin mølle, der blev drevet af åløbet fra Sjørring Sø, og dengang nævntes som en af i alt 5 møller i Thy med to kværne.
Siden tog andre møllere over, og i 1859 købte og nedlagde kaptajn Jagd møllen fordi den lå i vejen for hans planer om at udtørre Sjørring Sø. Sælgeren, møller Holst, brugte pengene han fik for vandmøllen, på at bygge en ny flot hollandsk vindmølle, som er den mølle, der ligger i Faddersbøl i dag.
Møllen var i drift frem til 1968, hvorefter den i årtier stod efterladt vingeløs. I 1992 købte staten både møllen og omgivelserne for at rejse skov. Og med hjælp fra EU´s landdistriktspulje og Naturstyrelsens naturforvaltningsmidler lykkedes det at skaffe penge til at restaurere møllen. I april 2002 stod møllen smuk og nyrestaureret klar til at vise sig frem og fortælle historie for publikum. En gruppe af lokale historie entusiaster har sammen med Naturstyrelse Thy skabt en plancheudstilling, som du kan se inde i møllen. Udstillingen fortæller blandt andet om egnens geologi og landskab, møllens funktion og historie og om områdets friluftsmuligheder.
11. Båken i Stenbjerg
På heden sydvest for Stenbjerg står en såkaldt båke. Det er et af de i alt 23 sømærker, som 1884-85 blev opført langs Jyllands vestkyst. I sin tid hjalp sømærkerne sømænd på havet med at bestemme deres position. Sømærkerne, som hedder båker, har forskelligt udseende og var som sådan også tegnet ind på de gamle søkort. De kan have cirkelformede toppe, trekantede, firkantede eller timeglasfigur. Båkerne er bygget i træ og er op til 12 meter høje. Oprindeligt stod 23 båker på kysten. Nu er der 11 tilbage, som alle er fredede som kulturhistoriske og arkitektoniske islæt i landskabet. To andre båker i Thy står i Bøgstedrende og Vigsø.