Efterår
Der er svampe i klitplantagen nu. Du må gerne samle til eget forbrug.
Tag en tur i klitplantagen og studér de bjergfyr, som blev plantet for mere en 100 år siden for at holde på sandet og dæmpe sandflugten. Nu da løvtræerne ikke længere strutter så grønt, kan du fokusere på bjergfyrens grene, som nærmest krøller hen over jorden.
Tag på ravjagt efter en efterårsstorm, når stormen har rusket godt op i havbunden. Langs Vesterhavskysten er det særligt godt at lede efter det brun-gule rav, som er fossilt harpiks, der er dannet i nåleskovene for 24 til 65 millioner år siden. Vælg gerne en dag med fralandsvind efter en storm, for så vil understrømmen flytte det lette rav ind på stranden.