Fra omkring den 10. august og til slutningen af oktober vil man i Ovstrup skov på Falster kunne støde ind i dette skilt hvis man besøger skoven.
I 2024 blev Naturstyrelsen færdig med forvaltningsplanen for Ovstrup skov. Planen beskriver det arbejde der skal gennemføres for at skabe de bedste forudsætninger, når der i fremtiden ikke længere skal produceres tømmer og andre træprodukter i skoven.
Konkret skal der fjernes træarter som ikke naturligt forekommer i Danmark, f.eks. ædelgran. Samtidig skal der skal skabes mere lys og luft i hele skoven som vil mere med til, at skabe flere og mere varierede levesteder i området.
Du kan læse meget mere om forvaltningsplanerne og se de konkrete planer på denne side:
Forvaltningsplaner for urørt skov
Som en del af naturgenopretningen vil vi efterfølgende sikre os, at levestederne fastholdes og forbedres. Det er f.eks. ved at etablere skovgræsning på dele af arealet og genskabe tidligere moser og søer.
Adgang til skoven i perioden
Der vil stadig være adgang til skoven i perioden hvor arbejdet står på. Vi vil med skiltning i skoven fortælle hvor maskinerne arbejder og der vil være opsat sikkerhedstrekanter tæt på maskinens arbejdsområde. Det er vigtigt at holde god afstand til maskinen for din egen sikkerheds skyld.
Hvis du hellere vil gå en tur uden maskiner, kan en tur i Hannenov skov anbefales.
Denne side vil løbende blive opdateret når der er ny information om naturgenopretningen.
Hvis du har spørgsmål til naturgenopretningen kan Naturstyrelsen Storstrøm kontaktes på mail: sts@nst.dk