Fiskeørnen er landet i Gribskov

Følg med hjemmefra via livestream eller oplev ørnene fra udsigtsposterne i skoven

Hannen blev set første gang i reden i Vandmosen tirsdag den 31. marts kl. 9.55. Han var allerede i gang med at gøre reden klar til hunnens ankomst. Spændende hvornår hunnen viser sig. 

Nu begynder en ny sæson, hvor du kan følge livet helt tæt på.
Fra æg og unger til de første flyveture.

Følg med hjemmefra via live-stream fra kameraet ved reden, som vi har sammen med Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

👉 Følg med live: https://naturstyrelsen.webstream.dk/

I skoven er området omkring reden spærret fra 1. april til 31. august for at beskytte yngleparret. Du kan opleve ørnene fra udsigtsposterne, som står udenfor afspærringen – og husk kikkerten.

Læs mere om fiskeørneparret og hvordan du færdes i området her:
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/hovedstaden-og-nordsjaelland/gribskov/dyr-og-planter/fiskeoern

Denne bænk står på en af udsigtsposterne. Herfra kan du se fiskeørnereden i det fjerne - og du forstyrrer ikke ørnene.