Naturvandring om Naturnationalpark Bidstrupskovene

Kom med på naturvandring om Naturnationalpark Bidstrupskovene - lørdag den 26. september 2026

Billedet viser en del af projektområdet for Naturnationalpark Bidstrupskovene og ruten (blå streg) for naturvandringen den 26. september 2026

I forbindelse med høringen af projektbeskrivelse og forvaltningsplan for Naturnationalpark Bidstrupskovene afholder Naturstyrelsen en offentlig naturvandring lørdag den 26. september 2026.

Turen starter kl. 11.00 med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved Avnstrup, og foregår som en gåtur på ca. 3 km. Undervejs vil Naturstyrelsen fortælle om planerne, indenfor de større temaer:

• Valg af store planteædende pattedyr og etablering af hegn

• Genopretning af naturlige hydrologiske forhold

• Rydning og strukturfældning

• Friluftsfaciliteter

• Biodiversitetsfremmende tiltag

• Monitering

Det meste af turen går på befæstede skovveje og trampespor i terrænet, men der vil også være små afstikkere væk fra stierne.

Vi er retur ved parkeringspladsen ca. kl. 14, og runder turen af i bålhytten, hvor Naturstyrelsen byder på en bid mad. Her vil være mulighed for at stille flere spørgsmål og se på konkrete kort.

Se høringssiden hvor du kan finde projektbeskrivelse og forvaltningsplan (pdf-dokument) samt link til det interaktive kort.

Læs mere om den kommende Naturnationalpark Bidstrupskovene

Praktiske oplysninger

Tid: Lørdag den 26. september kl. 11.00 – 15.00.

Mødested: P-pladsen ved Avnstrup, Avnstrupvej 22, 4330 Hvalsø (Hejede Overdrev på google.maps)

Medbring: Praktisk fodtøj til vandring og tøj efter vejret

Tilmelding: Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Turen er gratis.

Yderligere info / kontaktperson: Jonas Morsing Thomasen, tlf. 24 79 95 17.