Projektet

Projektet startede 1. november 2001 og løber over 5 år.

Projektet koster i alt 35 mio. kroner, hvoraf EU-kommissionen har ydet et tilskud på ca. 20 mio. kroner, altså omkring 60%. Pengene går først og fremmest til genskabelse af den naturlige tilstand gennem rydning af tilgroede arealer, afbrænding, afgræsning og genoprettelse af vandhuller.

Naturstyrelsen står for administrationen af projektet, i tæt samarbejde med Nordjyllands, Viborg, Ribe og Sønderjyllands amter, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Forsvaret.

Den danske klithede omfatter knap 50.000 ha. Det svarer til ca. 1% af Danmarks areal. I forbindelse med klithede-projektet plejes godt 10% af den samlede klithede.

Alle projektområder ligger indenfor de såkaldte habitatområder, der omfatter 100.000 hektar, hvoraf 28% er på land og 72% på havet. Projektet dækker over 24.000 hektar.

Projektet løber i perioden 2001-2005. Nedenfor er de enkelte plejemetoder omtalt.

Mosaikafbrænding

Gennem afbrænding af heden forynges hedens vegetation. Hedelyngen er tilpasset til brand og dens frø spirer bedst efter opvarmning.

For at sikre rumlig variation afbrændes felter i størrelsesordenen 50 gange 50 meter. Især områder med gammel lyng og revling brændes.

Hvert år brændes nye felter. Herved skabes en mosaik af hedevegetation i forskellige succesionsstadier. Den store variation giver rum for en stor biologisk mangfoldighed.

Afbrænding hører til den tilbagevendende pleje. Behandlingen skal gentages på det samme areal med ca 20 års mellemrum. Hvis ikke plejen gentages, vil lyngen efterhånden ældes og dø. I stedet vil andre arter indfinde sig. Til sidst vil arealet springe i skov.

Teknikken bag afbrændingen er:

1. For at kontrollere branden slås et smalt bælte rundt om det område der skal brændes.

2. Herefter brændes - ligeledes af sikkerhedshensyn - et smalt bælte i læ-siden af området. En såkaldt modbrand.

3. Først nu antændes branden i vindsiden.

Afbrænding må af hensyn til brandfaren og ynglefugle mv. kun foregå i perioden 1.10-31.3.

Mosaik-afbrænding foregår på i alt cirka 2000 hektar.

Den nye lyng der spirer efter afbrænding er eftertragtet af kronvildt og råvildt. På billedet ser du nyspiret klokkelyng 1/2 år efter afbrænding. Krondyr har fourageret (spist) i området, hvilket krondyrfaldet (ekskrementer) vidner om. Det forbedrede fødegrundlag danner grundlag for en sundere og større vildtbestand til glæde for publikum og jægere. Samtidig er vildtets fouragering med til at holde lyngen ung og vital.

Rydning af spredt opvækst

Rydning af spredt opvækst foretages på ca. 3.500 hektar.

På flade arealer og hvor opvæksten samtidig er meget spredt anvendes en traktor-monteret knuser. Det er langt den billigste metode.

Rydning af massiv opvækst

Hvor opvæksten af de selvsåede nåletræer er mere massiv, og i kuperet terræn, må rydningen foretages med  håndkraft (motorsav). Den massive, kratagtige opvækst kan være svær at "angribe" for maskiner, fordi strukturen er så tæt. Fordelen ved denne metode er endvidere, at den er skånsom mod terrænet.

De fældede træer skal væk fra arealet. Dette sker typisk ved flisning på stedet og efterfølgende udkørsel. Herved opnås, at de næringsstoffer som indeholdes i træerne ikke kommer til at belaste klithedens naturlige vegetation.

Rydning af massiv opvækst foretages på ca. 540 hektar.

Bevoksningsrydning

Formålet med bevoksningsrydningen er at øge arealet med klithede og forbedre de landskabelige værdier.  Især rydning af bevoksninger tæt på vådområder er givet høj prioritet, fordi biodiversitetsgevinsten forventes at være størst her. Rydning af læhegn, hvor de forekommer på heden, er med til at skabe landskabelig sammenhæng.

Fældningen sker manuelt eller med skovningsmaskine. Efterfølgende flises træet, hvorefter det kørers i depot. Billedet ovenfor viser en flisningsmaskine i aktion og et depot, hvorfra flisen læsses til brug på f.eks. et kraftvarmeværk.

Der ryddes i alt ca. 260 hektar med bevoksninger.

Genskabelse af naturlig afvanding

Projektet medfører, at vandet vender tilbage til arealer, der tidligere var drænet. Tilbageholdelse af vandet sker gennem spærring eller tilkastning af grøfter.

På Lyngbos Hede på Oxbøl Statsskovdistrikt er Ribe Amt via grundvandspejlinger igang med at undersøge, hvordan en stor afvandingsgrøft kan tilkastes, uden at dette får negative konsekvenser for et bagvedliggende sommerhusområde.

Genskabelse af paddelokaliteter

I forbindelse med projektet genskabes 30 vandhuller, hvor padder, herunder strandtudsen, kan yngle.

Vandhullernes placering er bestemt på baggrund af en feltundersøgelse udført af konsulentfirmaet, Amphi Consult, der er specialiseret i biologisk rådgivning om padder.  Flere paddearters fødesøgningsmuligheder forbedres i øvrigt ved at der etableres græsning i tilknytning til vandhullet. Se nedenfor.

Kreaturgræsning

Ekstensiv græsning med kreaturer eller får er med til at pleje klitheden. Græsningen skal være ekstensiv, så  vegetationen ikke nedslides for meget og så ynglefuglene ikke får rederne trådt itu.

Kreatrurgræsningen medfører en begrænset optrædning af plantedækket, så bl.a. hedelyngen får mulighed for at spire. Afbidning af hedelyng får den til at danne rodskud (vegetativ foryngelse).

For at sikre at græsningen ikke medfører at heden tilføres næring er det ikke tilladt at tilskudsfodre.

Der etableres afgræsning på cirka 370 hektar.

Slåning

Hedevegetationen afslås på cirka 500 hektar.

• Klithedeprojektet