Baggrunden for forslaget til udpegning
Rammerne for udpegningen blev godkendt af den politiske aftalekreds i august 2021 efter involvering af følgegrupperne for urørt skov (se nedenfor). Udgangspunktet har været at udlægge de statsskove, som har størst biodiversitets potentiale i relation til urørt skov. Derfor udpeges gamle løvskove og andre særligt naturmæssigt værdifulde områder på tværs af landet, samt al statsskov i østdanmarks gamle løvskovsegne (ca. øst for israndslinjen) med undtagelse af stævningsskove og skovrejsning sket efter 1980. Hidtidig græsningsskov ændrer status til urørt græsningsskov. Lysåbne naturarealer mindre end 20 hektar indgår og medregnes i arealopgørelsen af urørt skov, når de hører med til skov.
Når denne udpegningsrunde er afsluttet, og der er afklaring på arealet af urørt skov udenfor statsskovene, samt i kommende naturnationalparker, vil der blive taget politisk stilling til hvilke arealer, der eventuelt mangler for at nå op mod de målsatte 75.000 hektar urørt skov på landsplan.
Forskere og interessenter
I efteråret 2020 nedsatte miljøministeren både en forskerfølgegruppe for urørt skov og en interessentfølgegruppe for urørt skov. De to følgegrupper har i juni 2021 anbefalet, at de overordnede retningslinjer for urørt skov også skal gælde kommende urørt skov, og drøftet hvordan udpegningen af ny urørt skov kunne foregå.
Der er tale om et forslag til udpegning, og der kan, som følge af høringen eller rettelse af eventuelle fejl, forekomme ændringer i såvel afgrænsninger som det endelige areal, når den endelige udpegning foreligger. Der vil i forbindelse med den endelige udpegning blive redegjort for eventuelle ændringer.
Læs mere i dokumentarkivet