Dyr

Avnø og fjorden besøges af mange ænder, gæs, svaner og andre vandfugle. De kommer her for at yngle eller for at hvile og æde på deres træk til og fra det nordlige Skandinavien. Sjældne tudsearter har fundet et fristed i strandengens små vandhuller, og på stenrevet i fjorden lever en lille koloni af spættet sæl.

Sjældne tudser i småsøerne

Da Avnø blev givet tilbage til naturen, opstod der vandhuller på strandengen. Det har lokket to sjældne padder til – strandtudse og grønbroget tudse. I 2019/2020 er der lavet flere vandhuller på Avnø, for at skabe flere levesteder for frøer og tudser.

Strandtudsen foretrækker vandhuller, som tørrer ud om sommeren, da den ikke bryder sig om konkurrence fra andre padder og vandlevende insekter. Strandtudsens natlige kvækken i yngletiden lyder som et elektrisk bor og kan høres flere kilometer væk.

Den grønbrogede tudse kaldes også fløjtetudsen på grund af dens fløjtelignende kvækken. Fløjtetudsen kan yngle i søer med lidt saltvand fra havet, og hvis vejret er godt, kan de klare udviklingen fra æg til tudse på 3 – 4 uger.

Fuglene regerer på Avnø

Avnø tilhører først og fremmest fuglene. Fjorden og halvøen er en del af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, hvor man året rundt kan opleve mange fugle. Ynglefuglene kommer tidligt for at sikre sig de bedste pladser. Det er f.eks. bomlærke, vibe, rødben og ænder som gråand, skeand, atlingand og knarand. Blandt de mere sjældne er lille præstekrave og dværgterne.

Klyden begyndte at yngle på Avnø, da der i 2012 blev etableret en sø med en ø. Den røde rute fører forbi området, og når der er unger på reden, kan du opleve klyderne flyve frem og tilbage mellem øen og lagunen for at skaffe mad til dem.

I løbet af sommeren kan du se brushaner på vej sydpå efter at have gjort deres pligt på ynglepladsen langt mod nord. Om efteråret kommer flokke af grågæs, bramgæs og hjejler for at raste på Avnø, før turen går sydpå. I fjorden flokkes sangsvaner, blishøns og andre dykænder for at overvintre i de beskyttede lavvandede kystområder. De tiltrækker de store rovfugle.

Planter

I de 60 år hvor der var flyverskole på Avnø, blev engene drænet, græsset slået og jorden jævnet, for at flyene kunne lande og lette. Før den tid dyrkede man korn og græs på området. Nu vender naturen tilbage til den oprindelige tilstand, og langsomt forandres sammensætningen af planter.

Mens Danmarks Naturfredningsforening kæmpede for at få Avnø fredet, undrede flere sig over, at organisationen ville bruge kræfter på at sikre fredning af en græsmark!

Men da drænsystemet blev afbrudt i 2005, opstod der flere lavvandede søer på arealet. Stormfloden i 2006 tilførte salt til engene, og naturplejeplanen sikrer, at næringsstoffer fjernes. I dag er Avnø godt på vej til at få sit naturlige landskab med tørre overdrev og våde, salte strandenge tilbage, og nye plantearter kommer til, mens andre forsvinder.

Rovfuglene holder sig til

Ser du mange fugle gå på vingerne samtidig, er der højst sandsynligt en havørn i nærheden. Den store rovfugl med et vingefang på op til 3 meter kommer ofte til Avnø på jagt efter føde. Også blå kærhøg, rød glente og mosehornugle kan finde på at lægge vejen forbi det store udvalg af føde på strandengen, og rørhøgen har sin rede i tagrørene i strandsumpen.

Hold øje med den spættede sæl

Avnø er et af de bedste steder at opleve den spættede sæl, som er den ene af Danmarks to sælarter. Omkring stenrevet i fjorden lever en koloni på ca. 250 dyr, som er her hele året. Chancen for at se mange sæler er størst fra august til oktober, hvor de voksne dyr skifter pels, og hannerne kommer til området for at parre sig.

Sælerne blev tidligere jagtet som skadedyr, fordi de spiser fiskene i garn og ruser. Fra 1889 til 1927 betalte staten ligefrem skydepræmie for dræbte sæler, og da den anden danske sælart, gråsælen, blev fredet i 1967, var den nærmest totalt udryddet. Den spættede sæl blev fredet i 1977. Siden har begge arter været i fremgang.

Læs mere om sælerne ved Avnø

Saltelskende urter vokser på vaden

I vaden er landskabet ofte oversvømmet af saltvand. Planterne her skal kunne tåle store mængder salt. Det kan bl.a. kveller, også kaldet salturt. Den hårdføre plante kan spises og er i de senere år blevet et populært indslag i salatskålen. Andre planter på vaden er annelgræs, strandgåsefod og strandasters.

Find vild selleri på strandengen

På strandengen er der mindre salt og knap så fugtigt. Her er de typiske planter græsarterne harril og rød svingel, jordbærkløver, hvis visne blomsterstande ligner jordbær, strandvejbred og strandmalurt. Også den sjældne vild selleri kan findes her. Den er stamform til både bladselleri og knoldselleri og lige som dem spiselig. Andre sjældenheder fra strandengen er tætblomstret hindebæger med smukke, lilla blomster, og den gule soløjealant.

Nordens wasabi på overdrevet

Strandoverdrevet er endnu mere tørt og mindre salt. Det giver grobund for planter som engelskgræs, høstborst, engrapgræs, smalbladet hareøre, den giftige skarntyde og den gule kællingetand. Strandkarse, også kaldet ”Nordens wasabi” på grund af dens skarpe smag, er relativt sjælden, men findes her.

I Nokkeskoven vokser mest rødgran og birk med kantbevoksning af poppel. Bunden er flere steder præget af brombær.

Læs mere på fugleognatur.dk