Dyr

Fugletræk ved Avnø. Foto: Tobias Markussen

Avnø og fjorden besøges af mange ænder, gæs, svaner og andre vandfugle. De kommer her for at yngle eller for at hvile og æde på deres træk til og fra det nordlige Skandinavien. Sjældne tudsearter har fundet et fristed i strandengens små vandhuller, og på stenrevet i fjorden lever en lille koloni af spættet sæl.

Fuglene regerer på Avnø

Avnø tilhører først og fremmest fuglene. Fjorden og halvøen er en del af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, hvor man året rundt kan opleve mange fugle. Ynglefuglene kommer tidligt for at sikre sig de bedste pladser. Det er f.eks. bomlærke, vibe, rødben og ænder som gråand, skeand, atlingand og knarand. Blandt de mere sjældne er lille præstekrave og dværgterne.

Klyden begyndte at yngle på Avnø, da der i 2012 blev etableret en sø med en ø. Den røde rute fører forbi området, og når der er unger på reden, kan du opleve klyderne flyve frem og tilbage mellem øen og lagunen for at skaffe mad til dem.

I løbet af sommeren kan du se brushaner på vej sydpå efter at have gjort deres pligt på ynglepladsen langt mod nord. Om efteråret kommer flokke af grågæs, bramgæs og hjejler for at raste på Avnø, før turen går sydpå. I fjorden flokkes sangsvaner, blishøns og andre dykænder for at overvintre i de beskyttede lavvandede kystområder. De tiltrækker de store rovfugle.

Rovfuglene holder sig til

Ser du mange fugle gå på vingerne samtidig, er der højst sandsynligt en havørn i nærheden. Den store rovfugl med et vingefang på op til 3 meter kommer ofte til Avnø på jagt efter føde. Også blå kærhøg, rød glente og mosehornugle kan finde på at lægge vejen forbi det store udvalg af føde på strandengen, og rørhøgen har sin rede i tagrørene i strandsumpen.

Sjældne tudser i småsøerne

Da Avnø blev givet tilbage til naturen, opstod der vandhuller på strandengen. Det har lokket to sjældne padder til – strandtudse og grønbroget tudse. Strandtudsen foretrækker vandhuller, som tørrer ud om sommeren, da den ikke bryder sig om konkurrence fra andre padder og vandlevende insekter. Strandtudsens natlige kvækken i yngletiden lyder som et elektrisk bor og kan høres flere kilometer væk.

Den grønbrogede tudse kaldes også fløjtetudsen på grund af dens fløjtelignende kvækken. Fløjtetudsen kan yngle i søer med lidt saltvand fra havet, og hvis vejret er godt, kan de klare udviklingen fra æg til tudse på 3 – 4 uger.

Hold øje med den spættede sæl

Avnø er et af de bedste steder at opleve den spættede sæl, som er den ene af Danmarks to sælarter. Omkring stenrevet i fjorden lever en koloni på ca. 250 dyr, som er her hele året. Chancen for at se mange sæler er størst fra august til oktober, hvor de voksne dyr skifter pels, og hannerne kommer til området for at parre sig.

Sælerne blev tidligere jagtet som skadedyr, fordi de spiser fiskene i garn og ruser. Fra 1889 til 1927 betalte staten ligefrem skydepræmie for dræbte sæler, og da den anden danske sælart, gråsælen, blev fredet i 1967, var den nærmest totalt udryddet. Den spættede sæl blev fredet i 1977. Siden har begge arter været i fremgang.
Læs mere om sælerne ved Avnø i " Den, der sløber sig afsted "

Læs mere om dyr og planter i vores artsleksikon