Praktisk - Draved Skov

Draved Skov kortudsnit

Se detaljeret kort på udinaturen.dk

Forskning

Flere områder i skoven er genstand for intensiv forskning. Pas derfor på ikke at beskadige de opstillede pæle og måleinstrumenter og fjern ikke blomster, grene eller svampe.

Pas på i skoven

Det er altid forbundet med risiko at gå i skoven, hvor der kan falde grene eller vælte rådne træer ned på stien. Og i en urørt skov som Draved Skov er denne risiko større – ikke mindst når det blæser. Da skoven er så fugtig i forvejen, kan blot en enkelt dag med regn betyde, at det er sværere at færdes nogle steder i skoven. Vær derfor altid opmærksom, når du går i skoven.

Handicapforhold

Da skoven generelt er meget fugtig og vandreruterne flere steder går ad små stier, er de ikke egnede for kørestolsbrugere. Skovvejen lige syd for Dravedhus er normalt i en sådan tilstand, at kørestolsbrugere her kan få et indtryk af skoven. Derudover er der i Kongens Mose et fugletårn med handicap adgang (se Seværdigheder).

Hunde

Hunde skal altid være i snor i Draved Skov

Toiletter

Der findes ikke toiletter i Draved Skov.

Find vej

Offentlige trafikforbindelser

Busruten Løgumkloster-Øster Højst (linie 641) kører gennem skoven.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk