Seværdigheder

 Se stort kort over området med detaljer

1. Kapellet

Kapellet er den flotteste klimp i Frøslev Plantage. Den er fritstående, ca. 5 meter høj og omkring 200 meter i diameter. Som flere af de øvrige klimper har den vand på toppen.
En klimp er en flad sandbakke, der ligger tilbage, efter det omgivende sand er blæst væk. Den er blevet stående, fordi en fugtig lavning på toppen holdt på sandet. Under den fugtige lavning er der dannet et tæt humuslag og tit også et lag af al, så vandet ikke kan sive væk. Ofte er der knastørt ved foden af klimpen.
Klimperne er dannet for ca. 1.000 år siden, og Kapellet ligner en fladtoppet vulkan med sin rand af sand på toppen. Et gammelt mundheld siger, at i Frøslev Plantage ”går køerne opad for at drikke”.
Den gule vandrerute fører forbi Kapellet.

Se den gule rute på kort

2. Den Våde Klimp

I Frøslev Plantage er der registreret i alt 27 klimper. De mindste har en diameter på bare 40 meter. Den største er Den Våde Klimp. Den har oprindelig været på ca. 7 hektar, men en del af den er gravet væk for at skaffe grus bl.a. til skovens veje. En del af gravearbejdet blev udført af fanger fra Frøslevlejren.
Man kan stadig se de enkelte lag i klimpen og danne sig et billede af landskabets dannelse for 1.000 år siden. Ser du på kanten af Den Våde Klimp fra Grusgravsvej, kan du få en fornemmelse af, hvor meget sand der er blæst væk. Det er bl.a. geologiske undersøgelser af Den Våde Klimp, der har afsløret, hvordan klimperne er blevet til. Området med klimper i Frøslev Plantage er udpeget til et europæisk GeoSite på grund af naturtypens sjældenhed.
På den gule vandrerute kommer du forbi Den Våde Klimp.

Læs mere om GeoSites

3. Nissepolde

Nissepolde er tre specielle miniklimper. Toppen af en klimp er normalt højest ved randen og lavest på midten. På Nissepolde mødes randvoldene på midten, så klimperne ligner små gravhøje. Pold er et sønderjysk ord for klit. Den gule vandrerute fører forbi Nissepolde.

4. Finkehede

Finkehede er et smukt klitlandskab med lyng, omkranset af granskov. Sandet er bragt hertil af blæsten fra områder længere mod vest. Indtil 1967 var Finkehede dækket af skov, men da træerne væltede i en voldsom storm, valgte man at lade området ligge frit. Nu har lyngen taget over. Der græsser gallowaykvæg på Finkehede, som kan nås ad den gule vandrerute.

5. Eflingbjerg

Eflingbjerg er skovens højeste punkt. Et gammelt sagn fortæller, at der for længe siden lå en røverborg på toppen af bakken. Da røverkongen engang sad i slottet i vildt drikkelag sammen med sin bande, blev salen pludselig oplyst af et rødt ildskær. Skoven stod i flammer, og der var ingen vej ud. Da ilden var slukket, fandt man ingen spor af borgen. Ingen vidste, hvordan branden var opstået, men de lokale mente, at det var Guds straf.

6. Sandgård

Sandgård er en 4 km lang vold af flyvesand, der løber gennem den nordlige del af plantagen. Den ser ud som menneskers værk, men den skyldes ene og alene naturens kræfter. På toppen vokser nogle steder store, gamle grantræer, mens andre dele er bevokset med egekrat, som sandsynligvis er rester af den oprindelige skov i området. De midterste dele af volden følger en fuldstændig ret linje, og den er bygget op på samme måde som klimperne. Da man gravede i den, viste det øverste lag af flyvesand sig at være seks meter dybt. Først længere nede kommer den oprindelige jordoverflade. Et godt sted at betragte Sandgård er ved Ryttergab umiddelbart nord for Frøslevlejren. Den gule vandrerute går gennem Ryttergab.

7. Kådnermose, Stormenes Hav og Fårevandsted

Kådnermose, Stormenes Hav og Fårevandstedet er nogle af de få vådområder i plantagen.
Kådnermose er en kunstig gravet sø med øer, hvor der vokser buskads og høje træer. Rundt om søen vokser birkeskov, og nord for søen findes en bålplads med grill. Den gule vandrerute går gennem området. Kådner er et lokalt ord for husmand.
Stormenes Hav hed oprindeligt Ålemosen. Det er en mose med to kunstige søer – en stor og en lille. I hjørnet af mosen ned mod Tungsandvej ligger en lille fin mose med flydende spaghnum-mosser. Søerne blev udgravet efter stormfaldet i 1967. Man kommer til Stormenes Hav ved at følge den røde vandrerute, som udgår fra p-pladsen ved Fårevandsted.
Fårevandsted er et af de vådområder, hvor bønderne i gamle dage vandede deres får, som gik på fællesgræsning i området.

8. Frøslev Polde og Karsten Thomsens Plads

Frøslev Polde ved Frøslevlejren er et bakket hedestykke, der ligger i forlængelse af volden Sandgård. Under 2. Verdenskrig var området mineret for at forhindre fangerne i Frøslevlejren i at stikke af.
I udkanten af Frøslev Polde står en mindesten for kroværten og digteren Karsten Thomsen (1837-89). Hans indsats for danskheden i området fik afgørende indflydelse på grænsedragningen i 1920, da Frøslev blev udskilt fra Hanved/Handewitt Sogn og lagt til Danmark. Karsten Thomsen ligger begravet i mindelunden ved Hanved Kirke på den tyske side af grænsen.

Læs mere om Karsten Thomsen på graenseforeningen.dk

9. Frøslev Lyngpolde

Frøslev Lyngpolde er en smuk, kuperet hede med lyng- og græsklædte klitter i den østlige del af plantagen, som grænser op til motorvejen. Der er kun få træer, men langs med Bukkestrømmen vokser buske og andre planter, der tåler det fugtige miljø. Den gule vandrerute går i kanten af Frøslev Lyngpolde.

10. Skovhytten

Skovhytten midt i Frøslev Plantage stammer fra 1944-45, da tyskerne holdt danske fanger interneret i Frøslevlejren. Hytten blev brugt af de tyske vagter, som overvågede fangerne, mens de gravede grus i plantagen. Siden er hytten renoveret og bruges i dag i forbindelse med jagter i plantagen.

11. Frøslevlejren

Frøslevlejren blev oprettet i 1944 som en tysk fangelejr til internering af danske modstandsfolk. Ved at få tyskerne til at etablere lejren på dansk grund håbede de danske myndigheder, at de kunne spare fangerne for grusomhederne i de tyske kz-lejre.
Frøslevlejren havde plads til 1.500 fanger, og aftalen med tyskerne var, at de indsatte skulle blive i Danmark. Men det viste sig snart, at tyskerne ikke havde tænkt sig at overholde den. I september 1944 blev 196 fanger flyttet til kz-lejre, bl.a. til Neuengamme ved Hamborg og til Dachau nær München. I alt ca. 7.000 fanger var interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den eksisterede. Af dem blev omkring 1.600 sendt videre til tyske kz-lejre. Mange af dem overlevede ikke.
Efter krigen ændrede Frøslevlejren navn til Faarhuslejren, og de indsatte var nu folk, der havde samarbejdet med tyskerne. Mange af dem tilhørte det tyske mindretal i Sønderjylland. Faarhuslejren fungerede indtil 1949, hvorefter den blev brugt som kaserne – først af hæren og siden af Civilforsvaret.
I dag er der indrettet museum i en del af bygningerne, mens andre benyttes af Frøslevlejrens Efterskole.

Læs mere om Frøslevlejren på Nationalmuseets hjemmeside

12. Fårhus Feltflyveplads

På markerne nord for Frøslev Plantage anlagde Luftwaffe i 1944 en militær flyveplads til jagerfly. Flyvepladsen med navnet Schafhaus Feldflugplatz var i brug til 1945. De fleste flyskjul og barakker blev etableret under træerne i kanten af plantagen, hvor de var skjult for de allieredes fly. Området blev senere brugt som øvelsesplads af den danske hær.
Mere end 20 velbevarede flyskjul kan ses langs Krybskyttesporet i den nordlige udkant af plantagen. Der er også sandvolde, hvor nogle af barakkerne har stået, brændstofskjul og bilskjul i skovkanten. Flyvepladsen er den bedst bevarede feltflyveplads fra 2. Verdenskrig i Danmark.

Læs mere om Fårhus Feltflyveplads på avlg.dk

13. Frøslev Mose

Vest for plantagen ligger Frøslev Mose. Den fortsætter over grænsen og hedder i Tyskland Jardelunder Moor.
Frøslev Mose er en højmose og beskyttet som europæisk Natura 2000-område. Mosen blev fredet i 1985, og siden er der gennemført en omfattende naturpleje. Mosen er hjem for spændende planter som porse, benbræk og den insektædende soldug. Også ualmindelige fugle som trane og sortstrubet bynkefugl kan ses her.
Lokalt er Frøslev Mose især kendt som stedet, hvor man fandt Frøslevskrinet.
Relikvieskrinet fra ca. 1100 består af kobberplader med billeder af Kristus som verdensdommer, korsfæstelsen og jomfru Maria i stærkt farvet emalje med rester af forgyldning. Skrinet er formentlig fremstillet i Sydeuropa. Det dukkede op under tørvegravning i mosen i 1872, da Sønderjylland var under preussisk herredømme, og blev i stor hemmelighed smuglet til Nationalmuseet i København. En obelisk af egetræ markerer stedet i mosen, hvor skrinet dukkede op.
Ved Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup i 2004 modtog parret en kopi af skrinet i bryllupsgave. Gaven var finansieret via en folkeindsamling i Sønderjylland. Originalen kan ses på Nationalmuseet. Kopien findes på museet på Sønderborg Slot.

Se seværdighederne på kort