Dyr og planter i Grevinge Skov

Dyr

I Grevinge Skov finder du de fleste af skovens dyr. Her er en stor og sund bestand af rådyr, og i de sidste par år er der også fundet spor efter kronvildt. Der er ræv og grævling, egern og en masse mus, der pusler i skovbunden. Dertil kommer et rigt fugleliv med bl.a. skovsnepper, fasaner, ugler, sangfugle og rovfugle.

Du kan være heldig at støde på rådyr på din tur gennem skoven. Størst er chancen tidligt om morgenen eller omkring solnedgang. Og gerne i skovbryn ud til åbne områder. Om vinteren går rådyrene i spring – det vil sige i større grupper. Så er de lettere at få øje på.

Bestanden af rådyr har været i stadig fremgang siden midten af 1900-tallet. En af forklaringerne er det stigende omfang af vinterafgrøder. De vintergrønne marker er til stor fordel for rådyrene. Det betyder, at rådyret, fra at være et sjældent syn, i dag er en helt almindelig oplevelse, når man går tur i skoven.

Læs mere om rådyret, vores mindste hjort i Miljøstyrelsens artsleksikon

Ræv og grævling

Bestanden af ræve svinger meget. For nogle år siden var den helt ved at forsvinde på grund af sygdommen skab, men nu er den tilbage igen, selv om der stadig findes skab i området. Fra midten af maj til ind i juni har du chancen for at se hvalpene lege foran rævegraven. Sid helt stille, og husk at vinden skal være imod dig. Ellers kan rævene lugte dig.

Grævlingen bor også i en grav. Ofte i store komplekser, der kan rumme store familier – også kaldet klaner – i nogle tilfælde mere end 30 dyr. Grævlingen er nataktiv. De kommer typisk ud af deres underjordiske hul ved solnedgang og vender tilbage omkring solopgang. Tit er deres færden så regelmæssig, at man næsten kan stille uret efter dem.

Læs mere om grævlingen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Snepper i skoven

Skovsneppen er en vadefugl, men den yngler i skoven. Du kan se den søge efter føde i skovbunden om dagen. Den er brunspættet og rigtig godt kamoufleret mod skovbundens visne løv.

I parringstiden kan du høre hannerne i skumringen, når de flyver hen over trætoppene, mens de ”knorter” eller ”pister” for at finde en mage. Når en hun bider på, begynder et langvarigt parringsspil, hvor de to fugle kredser om hinanden med halerne vidt udspilede, så de hvide vingespidser danner en halvcirkel. Mange af de danske skovsnepper trækker vest- eller sydpå i kolde vintre.

Hør skovsneppens stemme på fuglestemmer.dk

Med hovedet nedad

Her kan du også høre mange af de sangere, du kan støde på i skoven. Der er fx tornsanger, havesanger og munk. Sidstnævnte lyder lidt som en solsort i galop. Om foråret kan du også være heldig at høre nattergalen i krattet ved et af de mange små vandhuller i skoven.

Der er også mange mejser. Og du kan møde spætmejsen, der egentlig ikke er en mejse men tilhører sin egen familie med kun én art i Danmark. Spætmejsen er den eneste danske fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer, men også nedad. Den lever i huller i gamle træer i løvskov.

Af rovfugle kan bl.a. nævnes musvåge, tårnfalk og spurvehøg. Desuden ses havørnen af og til om vinteren.

Spætterne trommer og uglerne tuder

Fuglelivet er rigt i Grevinge Skov. Tidligt forår kan du høre stor flagspætte tromme for at markere sit territorium. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, og man må undre sig over, at den ikke får hjernerystelse af sine udfoldelser. Men en helt unik kraniekonstruktion sørger for, at det ikke sker. Til gengæld går det hårdt ud over næbbet. Faktisk slider den tre hele næblængder ned hvert eneste år.

Du kan også høre natuglen tude i Grevinge Skov. ”Huuuu....hu....hu-hu-huhuuuuuu”. Natuglen er en standfugl. Den yngler i huller i gamle træer og bliver som regel i sit territorium året rundt. Parrene holder sammen på livstid. I Danmark regner man med, at der er ca. 3.000-4.000 par.

Læs mere om flagspætten på dofbasen.dk

Læs mere om natuglen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

Da man først begyndte at tilplante Grevinge Skov i slutningen af 1700-tallet, var det først og fremmest rødgran, man satsede på. I de følgende mange år drænede man vådområder og såede og plantede nåletræer på bøndernes gamle overdrev. Udover rødgran plantede man bl.a. skovfyr.

I dag er Grevinge Skov helt overvejende en løvskov med bøg som det dominerende træ. Der er stadig få beplantninger med rødgran og skovfyr – og desuden mindre beplantninger med lærk, douglasgran, thuja og cypres. Men det er bøg og eg, der dominerer med indslag af ask, ær, popler og birk.

Skoven er meget frodig, og træerne trives og producerer meget træ. Skovens oprindelige plantagepræg er for længst vokset væk. I dag, hvor man er gået over til mere naturnær skovdrift, er det kun de lige veje – de såkaldte spor – der minder om skovens første år som plantage. Nu får træer, der er faldet for stormen eller for ælde, lov til at ligge til glæde for insekter og svampe.

Et svampeparadis

Og netop svampe er der masser af i Grevinge Skov. Blandt svampekendere har skoven ry for at være en af de allerbedste i Odsherred. For nogle år siden fandt en lille gruppe svampejægere ikke mindre end 120 forskellige svampe i skoven.

Hvis sommeren har været lun og fugtig – helst med rigelig nedbør i september – så lover det godt for svampehøsten. Der er næsten garanti for kantareller, Karl Johan og andre gode rørsvampe, trompetsvamp, tragtkantarel, foranderlig skælhat m.m.

Der bliver jævnligt arrangeret svampeudflugter, se fx hos Danmarks Naturfredningsforening. Men du kan også tage en kurv, en kniv og en lille børste med og alliere dig med en god svampebog og gå på jagt selv. Du kan også få hjælp til artsbestemmelsen på www.svampeatlas.dk, men husk, at du aldrig skal spise en svamp, hvis du ikke er 100 procent sikker på den.

Få hjælp til at artsbestemme svampe på svampeatlas.dk

Anemoner og orkideer

I øvrigt vil du finde de fleste af skovens planter i Grevinge Skov. Om foråret er der anemoner, selv om rådyrene spiser deres rødder. Du kan også finde fx skovsyre, stor fladstjerne og springbalsamin.

Der er også orkideer i skoven. Det er ægbladet fliglæbe, der er hundredevis af i juni-juli, og skovhullæbe, der typisk står i vejkanterne rundt omkring i skoven.

Ægbladet fliglæbe kan blive næsten en meter høj. Selve blomsterklasen er 7-25 cm lang, og blomsterne er små og lysegrønne. Derfor overser man den let, selv om blomsten kan blive så stor. Ægbladet fliglæbe er ikke sjælden, men den er fredet og må som andre orkideer hverken plukkes eller graves op.

Skovhullæbe kan blive ligeså høj og har grønne eller brune blomster. Den blomstrer fra juli til september. Rådyr spiser den på grund af dens store indhold af nektar. Den vokser i skove og i krat og er en af vore mest almindelige orkideer.

Naturnær skovdrift

Skoven fået et langt mere naturligt og vildt udseende efter at man er gået over til naturnær skovdrift. Det betyder bl.a., at skoven får lov til at så sig selv og i større udstrækning passe sig selv.

Naturstyrelsen genskaber også mange af de gamle vådområder, der engang blev drænet væk og beplantet. Selv om der ikke er søer i skoven er der mange vandløb og små vandhuller, og når man holder op med at vedligeholde dræn, vil gamle vådområder helt naturligt blive genskabt.

Udover at give nye og bedre betingelser for et mere varieret plante- og dyreliv, betyder det også, at underskoven bliver mere uigennemtrængelig med undervegetation i form af buske og krat som fx tjørn, slåen, benved og kvalkved. De typiske søjlehaller med høje ranke bøgetræer bliver afløst af en skov i flere etager.