Praktisk - Hannenov og Ovstrupskovene

undefined

Adgangsforhold for handicappede

Et godt stisystem gør skovene nemme at færdes i også for kørestolsbrugere. Fra P-pladsen ved Virkethus udgår en lille natursti, som er særligt egnet for kørestolsbrugere. Alle bålpladser er let tilgængelige for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Bål- og lejrpladser

Bålpladser findes tre steder i Hannenov Skov. Ved Langmosepladsen og Virkethus er der desuden madpakkehus. Nærmeste bålhytte findes i Bangsebro Skov.

Der er fri teltning flere steder i Hannenov og Ovstrupskovene. Ved Virkethus findes en bookbar stor lejrplads. Ved Berregaards Sten i Ovstrup Skov kan du overnatte i shelter på en lille lejrplads.

Hunde

Mellem Fjellebrovej og Hannenovvej findes et 5 hektar stort, indhegnet område, hvor du må slippe din hund løs. Også i Bangsebro Skov findes en hundeskov. Alle andre steder i skovene skal din hund være i snor.

P-pladser

Du kan parkere på en række P-pladser i alle fire skovområder.

Toiletter

Handicaptoilet findes ved Virkethus. Primitive toiletter findes flere steder i skovene.

Minguide om Hannenov og Ovstrupskovene

Download miniguide om Hannenov og Ovstrupskovene i pdf

Find vej

Hannenov og Ovstrupskovene ligger på Falster i området mellem Nykøbing F., Nørre Alslev og Stubbekøbing. Bangsebro og Sdr. Kohaveskovene omkranser Nykøbing F.

Med bil

Fra Eskilstrup er der ca. 6,5 km til Hannenov og Ovstrupskovene. Fra Nykøbing F. er der ca. 9,5 km. Hannenovvej, Virketvej og Listrupvej fører frem til skovene.

Offentlig transport

Der kører bus fra Nykøbing F til landsbyen Falkerslev, hvorfra der er 2,5 km at gå til skovene.

Link til rejseplanen.dk


 

Mere om Hannenov og Ovstrupskovene:

Kort med seværdigheder  Aktiviteter  Dyr og planter  Året rundt  Historie