Dyr

På Møns Klint kan du møde verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Når den jager, kan den dykke med over 300 km i timen. Sommerfuglen sortplettet blåfugl findes ingen andre steder i Danmark, og flere sjældne sommerfugle og andre insekter nyder godt af den enestående natur på Høje Møn.

Vandrefalken vendte tilbage til Møns Klint

På Møns Klint kan du være heldig at se verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Den lever udelukkende af de fugle, den fanger i luften, især duer og stære. Falken jager sit bytte med op til 180 km i timen og rammer det med voldsom kraft. Men det er dens styrtdyk i luften, som gør den til en ener i dyreriget. Her kan vandrefalken komme op på hastigheder over 300 km i timen. Det kan intet andet dyr gøre den efter.

I over 30 år var vandrefalken forsvundet fra Danmark. Nu yngler den igen på Møns Klint og flere andre steder i Danmark. Den bygger sin rede i en naturlig grotte eller på en pynt på de stejle kridtklinter. Spørg på GeoCenter Møns Klint, hvor du bedst kan observere fuglen.

Trækfugle flokkes i forårsluften over Møns Klint

Møns Klint er et godt sted at se på forårets fugletræk. Rovfugle som rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, fjeldvåge og lærkefalk ses jævnligt. Det samme gælder storke og traner. Blandt de mere sjældne trækgæster er sort glente, steppehøg, hedehøg, lille skrigeørn, aftenfalk og sort stork. Ved Jydelejet kan man af og til støde på arter som vendehals, blåhals og lille fluesnapper.

Læs mere om fuglearterne på Møns Klint

Danmarks mest kræsne sommerfugl flagrer over Høvblege

De sjældne planter på overdrevene Høvblege og Jydelejet trækker mange sommerfugle til. Én art – sortplettet blåfugl – lever kun her. Dens helt specielle krav til omgivelserne betyder, at den er uddød alle andre steder i Danmark. Sortplettet blåfugl er voldsomt kræsen i sit valg af levested. Den lægger kun sine æg, hvor der vokser vild timian eller vild merian. Og samtidig er den afhængig af, at den røde stikmyre finder sommerfuglelarven og slæber den med ned i sit bo. Her udskiller larven et sukkerholdigt sekret, som myrerne er vilde med. De lader den være i fred, mens den til gengæld æder løs af myrernes egne larver. Sortplettet blåfugl flyver i juli måned.

Læs mere om sortplettet blåfugl

Artsleksikon

Planter

På Høje Møn findes Danmarks største udvalg af sjældne planter. 18 af Danmarks ca. 45 indfødte orkidéarter kan opleves på overdrevene og i skoven. Orkideerne trives her, fordi de sætter pris på det høje indhold af kalk i jorden. På Timmesø Bjerg kan du opleve bøgetræer, der slog rod her, da Danmarks konge hed Christian IV.

Orkideer elsker kalk i jorden

Møns Klint er et af de steder i Danmark, hvor man kan opleve flest forskellige planter, især orkideer. Nogle af dem vokser kun her – på overdrevene Jydelejet og Høvblege og i Klinteskoven. Af Danmarks ca. 45 vilde orkidéarter findes hele 18 forskellige på Møns Klint. Mange orkidéarter holder af kalk i jorden. Og på Høje Møn indeholder jordbunden så meget kalk, at det hvide kridt nogle steder titter frem af jordoverfladen. 

Urørt skov og fuglebeskyttelsesområde

Vandrefalken, som er verdens hurtigste dyr, kan opleves på her, hvor den igen yngler efter mange års fravær. Udover vandrefalken kan du også opleve hvepsevåge og rødrygget tornskade. Disse fuglearter er grunden til udpegningen som Natura2000-fuglebeskyttelsesområde.

På Møns Klint er det klinten, overdrevene med orkideer og bøgeskoven på kalkbund, der kalder på særlig beskyttelse. Den del af Klinteskoven, som tilhører staten, er udpeget til urørt skov, så naturen kan udvikles dynamisk. Dele har været urørt i mange år, andre dele naturgenoprettes i disse år så de bliver bedre egnet til urørt udvikling. 

Klinteskoven rummer en række sjældne og truede arter. Flere af dem er direkte knyttet til den kalkrige jordbund. Klinteskoven huser 18 af de danske orkidéarter både i skov og lysåbne dele af området. Derudover rummer Klinteskoven også mange sjældne og rødlistede arter og regnes for Danmarks bedste sted at finde fx orkidéer og svampe.

Læs mere om urørt skov

Bøgetræerne spirede på Christian IV’s tid

De ældste af bøgetræerne på toppen af Timmesø Bjerg i Klinteskoven vest for Geocentret slog rod her på Christian IV’s tid. Boreprøver afslører, at de i dag er mere end 400 år gamle og dermed Danmarks ældste bøge. Bøgebladenes gulgrønne farve skyldes kalken i jorden. Den forhindrer træerne i at optage jern og mangan, som er nødvendige, for at bladene kan blive grønne. Tilstanden hedder klorose.    

Blå anemone blomstrer i bøgeskoven

I bunden af bøgeskoven kan du i marts-april møde den blå anemone. Den vokser kun i kalkholdig jord. I gamle dage brugte man den til behandling af leversygdomme, fordi dens blade i farve og form kan minde om menneskets lever. Blå anemone er lige som andre anemoner giftig i rå tilstand.

Danmarks største orkidé har menneskelignende blomster

Når bøgen i Klinteskoven springer ud i maj, følger stor gøgeurt snart efter. Den er Danmarks største orkidé og kan kendes på de tofarvede blomster, der ligner et menneske med alt for lange arme og en hjelm på hovedet. Stor gøgeurt vokser typisk i bøgeskove ved kysten. Den findes kun få steder i Danmark.

Rød skovlilje kan overleve under jorden

Rød skovlilje er en af vores smukkeste orkideer. De rosa eller lillarøde blomster springer ud omkring Skt. Hans og kan blive op til tre cm lange. Rød skovlilje findes i bøgeskoven. Bliver det for mørkt til at blomstre, kan planten overleve under jorden i adskillige år.

Primula-arter blander sig og skaber nye former

I skovbunden kan man også møde primula-hybrider, som naturen selv har frembragt. De tre vilde danske primula-arter – fladkravet, hulkravet og storblomstret kodriver – deler normalt ikke voksested. Men på Høje Møn viser de alle deres gule blomster og krydser sig gerne med hinanden. Og du kan finde alle mulige hybrider af dem i bunden af Klinteskoven.

Overdrev med enestående planter

Høvblege er sandsynligvis den sidste rest af et større sammenhængende overdrev på den vestlige del af Møns Klint. Området blev fredet allerede i 1917, men var i en periode hårdt medtaget af fåregræsning. Staten overtog Høvblege og Mandemarke Bakker i 1992 og har gjort en målrettet indsats for at hindre, at overdrevet gror til med krat. Kun ved at holde landskabet åbent kan den sjældne flora bevares.

Purpurrød sjældenhed 

Orkideen horndrager er én af områdets absolutte sjældenheder. De purpurrøde blomster springer ud i juni-juli og dufter af honning. I Danmark findes horndrager kun få steder og har sit bedste voksested på Møns Klint, hvor den vokser på overdrev og i krat.

Hør og ærteblomst blev dyrket som afgrøder

På Høvblege kan du også støde på sjældne planter, der en gang har været dyrket som afgrøder her. Østrigsk hør kommer, som navnet siger, fra Centraleuropa, men er indført til Danmark. Den stortrives på Høvblege. I juni forvandles sydskrænten her til ét stort, blåt tæppe. Den rosa esparsette fra ærteblomstfamilien blev tidligere dyrket som foderplante.

Mad for en kræsen sommerfugl

Vild timian og vild merian vokser på Høvblege. De er en betingelse for, at den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl kan overleve her. Sommerfuglens larve er meget kræsen og vil kun spise bladene fra netop disse arter.