Dyrene

Generelt er der mange rådyr, ræve og harer på Samsø, og det gælder også i området ved Nordby Bakker. Faktisk var det Brattingsborg Gods som i 1870’erne startede et fasaneri og udsatte rådyr, der nu danner grundstammen i Samsøs bestand. Samtidig udryddede man helt ræven på øen, men den er i 1970’erne vandret tilbage over isen, så der i dag er en pæn bestand af ræve.

Nordby Bakkers mange blomsterarter tiltrækker også mange sommerfugle: Sortåret hvidvinge, okkergul randøje, okkergul pletvinge, stor bredpande og flere arter af blåfugle og kålsommerfugle.

Takket være græsningen og køernes efterladenskaber bliver der også en unik fauna af ”møgdyr”.  Nordby Bakker er det eneste kendte sted for den store, næsehornede bille månetorbist, der som den eneste billeart i Danmark laver kugler af lort akkurat som den hellige skarabæ i Ægypten. Desuden findes arter som humlerovbille og stor møggraver - begge arter er tilknyttet værdifulde overdrev. 

Man behøver i øvrigt ikke at bekymre sig om hugorme, når man vandrer på Nordby Bakker. Her er hverken hugorme, muldvarpe eller mosegrise. Til gengæld kan man opleve grønbroget tudse, som har været truet på Samsø, men som igen ”fløjter” i vandhullerne. De kaldes nemlig også for fløjtetudser, fordi deres stemme er en lang, fløjtende trille. Fremgangen for grønbroget tudse skyldes, at der er gravet nye vandhuller, og at de eksisterende vandhuller er blevet oprenset.

Læs mere om grønbroget tudse i Miljøstyrelsens artsleksikon

Markfirben

Nordby Bakkers ukronede dyrekonge er markfirbenet. De åbne, sandede bakker med spredte krat og diger er det ideelle landskab for markfirben. Markfirben er ret store og kraftige. Hannerne er grønne på siderne, mens hunnerne er mere gråbrune. Det elsker græshopper, edderkopper og sommerfugle, som det åbne landskab er rigt på.

I modsætning til skovfirben lægger markfirben æg. Til det kræves områder med tynd og kort plantevækst, hvor solen rigtig kan opvarme jorden. Det er let at finde passende steder at lægge æg, så længe der er græssende dyr. Forsvinder dyrene vokser græs og urter så højt, at jorden bliver kold, og så kan æggene ikke udruges.

Markfirbenet kan smide halen, hvis det bliver angrebet af en fjende. Heldigvis vokser der en ny hale ud, men den bliver ikke så lang som den oprindelige – og ofte med et andet farvemønster. Forsøger man at fange et firben, vil det ofte bide. Biddet er dog ikke kraftigt nok til at bide hul i menneskers hud, men man bliver forskrækket, og måske er det lige det, der skal til for at få en fjende til at slippe.

Fugle

Det er smart at huske kikkerten, når man skal opleve Nordby Bakker, for det er ikke mindst de mange fugle, som er værd at lægge mærke til: Rødrygget tornskade, tornsanger, tornirisk m.fl. Langs kysten ses skarv, måge, svane, fiskehejre, edderfugl, havlit, toppet skallesluger, strandskade, rødben, stor præstekrave, havterne, fløjlsand og gravand, og øverst i klinterne yngler talrige digesvaler. På strandoverdrevene høres lærker, mens engpiber laver deres karakteristiske helikopter-flugt, hvor de stiger op og med hævede, sitrende vinger og spredt hale daler lodret nedad igen.

Smut også forbi Kragemosen, der er ynglested for rørhøg, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, grågås, vandriks og mange rørsangere og rørspurve. I øvrigt det eneste ynglested for skægmejser på Samsø.

Marsvin

Danmarks mest almindelige hvalart er marsvinet, og det elsker at tumle sig i det rene vand omkring Samsø. Især i stille vejr er det let at få øje på marsvinets trekantede rygfinne og sorte, tøndeformede ryg, når den boltrer sig tæt på kysten. Marsvin har ca. 4 vejrtrækninger i minuttet, og kun sjældent vil de være neddykket i mere end to minutter. Marsvin kan blive op til 180 cm lange og med en vægt på ca. 90 kg.

Læs mere om marsvin i Miljøstyrelsens artsleksikon

Sæler

Samsø har et stort antal indbyggere med et gryntende sprog og trang til at drive den af med solbadning på stranden. Vi taler om de spættede sæler, som hygger sig i store flokke på stenrev, og som nu tæller ca. 500-600 sæler.

Fra toppen af klinterne har man et fint overblik og herfra er der chancer for at spotte hovedet af en sæl, der pludselig dukker op af vandet. Men det er ikke sikkert, at du ser de store øjne igen. Den spættede sæl kan opholde sig under vandet i 20-30 min., skyde en fart på 35 km/t og dykke til over 100 meters dybde. Det sidste er dog ikke aktuelt i farvandet omkring Samsø, og sælerne kommer normalt op for at få luft efter 5-10 min's dykning. En voksen spættet sæl er ca. 150 cm lang og vejer omkring de 70 kg.

Sælerne holder sig helt tæt på havet, også når de skal die deres unger på stenrevene i juni og juli måned. I den periode er det vigtigt ikke at forstyrre sælerne, så de skræmmes i havet.                           

Hvis du vil øge chancerne for at opleve sæler, så er der de bedste muligheder ved Stavns Fjord. Om foråret ses ofte en flok sæler nær kysten på Lilleøre. Når det er lavvande, hviler sælerne på et stenrev, der kan ses fra stranden. Også her er det nødvendigt med en kikkert.

Bedst er en 2½ timers sælsafari, der arrangeres af M/S Tunø fra Langør Havn. Båden sejler kun tirsdag og onsdag om sommeren fra midten af juni til midten af august.

Læs mere om spættede sæler i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

”Et mylder af blomster er strøet over disse fattige bakker. Mellem gnistrende røde mosser gror engelsk græs, stenbræk, fandens mælkebøtte, kodrivere og stedmoderblomster; violer vælder op af sandet i store klynger, engelsød og timian, forglemmigej og potentil. Violette storkenæb står med forbavsede ansigter over deres egen pragt på denne magre bund, og evighedsblomsters sølvgrå blade stråler som smykker på mossets puder. Rundt omkring står den alvorlige lyng i lave stride buske”. 

Så smukt skrev Achton Friis om Nordby Bakker i sit værk De Danskes Øer fra 1920’erne. Også i dag kan vi glæde os over den artsrigdom, der findes i floraen i Nordby Bakker.

Samsø har flere solskinstimer, færre frostdage og mindre nedbør end landsgennemsnittet. Solen skinner 10-15% mere, og nedbøren er 25-30% under det danske gennemsnit. Det steppelignende klima har givet en artsrig flora af planter, som tåler varme og tørke, og som mest kendes fra områder med fastlandsklima. På de bølgende, græsklædte overdrev kan man se op mod 200 blomsterarter: røllike-arter, mark-bynke, hulkravet kodriver, håret viol, kornet stenbræk, slangehoved, blå-klokke, blåhat, bakkenellike, tjærenellike, knopnellike, gul evighedsblomst, hjorterod, blodrød storkenæb og de sjældne salep-gøgeurt, bakke-gøgeurt, seglblad, vår potentil, liden sneglebælg, enblomstret fladbælg osv.

Træer og buske som fx gyvel kan tage magten fra blomsterne, og derfor holder Naturstyrelsen området nede, så det bliver ved med at være overdrev. Især gøres der en stor indsats for at begrænse rynket rose (hybenrose). Den er ganske vist køn, men den har den uvane, at den breder sig uhæmmet og udkonkurrerer alle de hjemmehørende planter.

I det hele taget gøres der store anstrengelser for at holde åbent land og krat med slåen og roser i en passende balance. Krattene er naturlige på overdrev og hjemsted for mange fugle som gulspurv og rødrygget tornskade, men uden brug eller pleje vil de tornede krat med tiden danne en uigennemtrængelig mur.

Nogle få skridt fra bakkerne ned mod stranden, og vegetationen er en helt anden. Det ses tydeligst ved Issehoved. På de stenede strandvolde er strandkål og strandbede meget almindelige. Og på strandengene ses en varieret flora med bl.a. strandmalurt, lav hindebæger, strandmælde, strandasters og strandmandstro.