Dyr og planter i Sonnerup Skov

Dyr

I Sonnerup Skov kan du både se rådyr, ræve og harer. Både inde i skoven, men også når du går langs med kysten. Der er mange rådyr, og de lever godt – ikke mindst pga. alt det guf i form af fx roser, som de finder i sommerhushaverne i nærheden. Om vinteren går de i spring. Det vil sige i større flokke. Så er de meget nemmere at få øje på.

Et andet spændende dyr, som du kan møde i skoven, er skovmåren. Skovmåren er et rovdyr på størrelse med en kat men med længere krop og kortere ben. Pelsen er brun og gullig på halsen. Om sommeren ser man den oftest tidligt om morgenen.

Læs mere om skovmåren i artsleksikonet

Spættehøjhuse

I de høje gran- og fyrretræer inde i plantagen har musvågen og spurvehøgen deres reder og udkigsposter.

De gamle bøgetræer ved Sonneruphus er fulde af spættehuller. Så mange at de nærmest kan kaldes spættehøjhuse. Tidligere var der sortspætter i Sonnerup Skov. I dag er det stor flagspætte, som du kan høre tromme. Når der er så mange spættehuller skyldes det bl.a., at allikerne ofte med held jager spætterne ud af deres bo og overtager reden. Så må spætterne hakke en ny bolig.

Læs mere om spætten i artsleksikonet

Sæler og marsvin

Som noget helt specielt kan du også tage på skovtur og se på sæler og marsvin. Det er slet ikke ualmindeligt at se en nysgerrig sæl stikke sit hoved op af vandet tæt på stranden. Det skal helst være vindstille med blankt vand, så er sælerne nemmere at få øje på. Det samme gælder marsvinet, der er vores mindste hval. Den jager fisk langs med kysten.

Dompap og korsnæb på frøjagt

Året rundt kan du være heldig at støde på den smukke dompap, der søger efter føde af bær, frø og knopper.

Læs mere om dompap på dofbasen.dk

Efterår og vinter kan du se forskellige arter af korsnæb i nåletræernes kroner. De kommer nordfra. Hvidvinget korsnæb er den mest sjældne og lettest genkendelige af de tre korsnæb-arter. Ligesom stor og lille korsnæb holder den af frø fra lærkekogler. Dens kraftige og særegne næb er udviklet til at pille frøene ud af koglerne.

Læs mere om hvidvinget korsnæb på dofbasen.dk

Der er i det hele taget et rigt fugleliv i Sonnerup Skov og i kystområdet. Her kan du møde alt fra ravn, fuglekonge og gøg til hættemåge og havørn ud over havet.

Slaraffenland for sommerfugle

Hele kyststrækningen samt Skovlyngen og Klintebjerg er et rent slaraffenland for sommerfugle og andre insekter. Det rige planteliv giver dem gode muligheder for at yngle og søge nektar. Du kan se dagpåfugleøje, nældens takvinge, citronsommerfugl og forskellige arter af randøje. Og du kan være heldig at se den store og meget smukke kejserkåbe.

Læs mere om sommerfugle på fugleognatur.dk

Planter

Da man besluttede sig for at rejse Sonnerup Skov, forsøgte skovvæsnet sig med alle mulige slags træer i det næringsfattige og vindblæste miljø. Fyr og birk blev plantet men gik ud. Ligesom man prøvede med el og gran. Uden held.

Til sidst lykkedes det at få østrigsk fyr til at gro bag dobbelte risgærder og et læbælte af løvtræer. Det er det lave og krogede elle- og egekrat, som sammen med fortroptræerne af hvidgran kendetegner skoven længst ud mod kysten.

De ældste østrigske fyrretræer stammer fra 1870erne og står mellem fjerde og femte tværspor. Træerne bruges i dag til frøavl på grund af deres gode kvalitet.

Varieret og vild skov

I dag er skoven mere varieret end dengang. Udover østrigsk fyr og sitkagran, der også tog godt fat og i dag sår sig selv, er der bl.a. skovfyr, eg, bøg og birk samt flere arter af gran. Jo længere ind i land, man kommer, desto bedre klarer skoven sig, og jo nemmere har træerne ved at så sig selv. Med tiden bliver Sonnerup Skov mindre plantageagtig og mere ”vild”, når den får lov til at vokse på naturens præmisser.

Efter sjællandske forhold er Sonnerup Skov speciel. Mange steder er skovbunden helt grøn af mos, og der er mange bregner. Flere steder kan man også finde pletter af lyng, der voksede på området, før det lykkedes at rejse skoven.

Når muldvarpen har været på færde, vil du kunne se muslingeskaller fra det gamle stenalderhav i muldvarpeskuddene. I egekrattet ud mod kysten vokser kaprifolium vildt, og på de åbne arealer er der masser af skovhindbær.

Et særegent planteliv

Ude ved kysten vokser hybenrosen, som man forsøger at holde nede for at den ikke skal tage fuldstændig over. Men der er også revling, røllike, kornet stenbræk, engelskgræs, kamille og peberrod. Og ude på stenstranden vokser strandkål.

På de kølige nordvendte kyster ved skovlyngen og ud mod Klintebjerg finder du planter, som man ellers vil vente at finde på skovstepper i det sydlige Europa. Det er fx hulkravet kodriver, dunet vejbred, blåhat samt svalerod og blodrød storkenæb.