Varieret og vild skov
I dag er skoven mere varieret end dengang. Udover østrigsk fyr og sitkagran, der også tog godt fat og i dag sår sig selv, er der bl.a. skovfyr, eg, bøg og birk samt flere arter af gran. Jo længere ind i land, man kommer, desto bedre klarer skoven sig, og jo nemmere har træerne ved at så sig selv. Med tiden bliver Sonnerup Skov mindre plantageagtig og mere ”vild”, når den får lov til at vokse på naturens præmisser.
Efter sjællandske forhold er Sonnerup Skov speciel. Mange steder er skovbunden helt grøn af mos, og der er mange bregner. Flere steder kan man også finde pletter af lyng, der voksede på området, før det lykkedes at rejse skoven.
Når muldvarpen har været på færde, vil du kunne se muslingeskaller fra det gamle stenalderhav i muldvarpeskuddene. I egekrattet ud mod kysten vokser kaprifolium vildt, og på de åbne arealer er der masser af skovhindbær.
Et særegent planteliv
Ude ved kysten vokser hybenrosen, som man forsøger at holde nede for at den ikke skal tage fuldstændig over. Men der er også revling, røllike, kornet stenbræk, engelskgræs, kamille og peberrod. Og ude på stenstranden vokser strandkål.
På de kølige nordvendte kyster ved skovlyngen og ud mod Klintebjerg finder du planter, som man ellers vil vente at finde på skovstepper i det sydlige Europa. Det er fx hulkravet kodriver, dunet vejbred, blåhat samt svalerod og blodrød storkenæb.