2. Gulstavskovene

Vestre og Østre Gulstav er to af Sydlangelands særlige naturattraktioner. De to skove er såkaldte stævningsskove, der også kaldes gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og den har været brugt siden stenalderen. Stævningsdrift er kun bevaret få steder i Danmark.
Stævningsskov - en gammel driftsform
Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Det vil sige, at roden og den nederste del af stammen kan overleve, at træet fældes. Det gælder fx for hassel, navr, eg og ask. Når træerne stævnes/fældes vokser nye skud frem fra stubbene eller støddene. På den måde undgår man at skulle plante nye træer. Træerne i en stævningsskov kan være flere hundrede år gamle, for støddene kan have været stævnet mange gange, og hver gang have sat nye skud. Derfor findes meget store, og ofte hule stød i de få stævningsskove, der er tilbage. Træerne i stævningsskovene bliver ikke så høje, fordi den regelmæssige stævning betyder, at træerne aldrig når fuld størrelse.
Oftest var stævningsskove mindre skove, der blev benyttet af egnens bønder. En stævningsskov blev inddelt i omkring 20 parceller, og hvert år stævnede man én af parcellerne. På den måde nåede man skoven igennem i løbet af en snes år. I stævningsskove er der derfor en stor mangfoldighed af levesteder til forskellige planter og dyr, for der vil altid være partier i skoven, hvor sollyset kan nå skovbunden, andre partier med unge tætte krat, og ældre partier med tætte trækroner og en dunkel underskov. I Gulstavskovene er der registreret 42 arter træer og buske, her er en rig urtevegetation, et rigt liv af insekter og andre smådyr, og og stor bestand af rådyr. Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter - både for ynglefugle og for trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske.
Stævningsskovene har forsynet mennesker med træ til tømmer, redskaber, brænde og "gærdsel", dvs. hegnsmaterialer siden slutningen af jægerstenalderen for over 6.000 år siden. Gulstavskovene har leveret træ til den slags formål indtil ca. 1950.
I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år. Træet hugges til flis og anvendes i varmeværker.