EU LIFE projektet ASPEA har givet erfaring med målrettet naturpleje for dagsommerfuglen hedepletvinge
Den naturpleje, der udføres for at skabe bedre livsvilkår for hedepletvinge, sigter på at skabe optimale betingelser for hedepletvingen på dens eksisterende levesteder, og på de potentielle levesteder, den har tæt ved. Plejen hænger nøje sammen med hedepletvingens krav til levestederne.
Når der plejes målrettet efter at fremme hedepletvinge, gælder det først og fremmest om at skabe gode vækstvilkår for Djævelsbid, at skabe læ - og adgang for solen - samtidig, og naturligvis helst en artsrig flora med blomster, som hedepletvinge og andre sommerfugle kan søge nektar i. Idealet er en varieret urtevegetation på mellem 10 og 25 cm i gennemsnitshøjde. Undersøgelser viser, at der ikke findes larvespind, hvis højden overstiger 30 cm. Djævelsbid trives kun på næringsfattig, sur jordbund, så undlad helt gødskning, kalkning og sprøjtning.
Kontakt din kommunes naturafdeling inden du går i gang med naturpleje, fordi:
- Du kan få råd og vejledning
- Måske skal du have en tilladelse efter loven
- Måske skal arbejdet anmeldes, hvis du bor i et habitatområde
- Måske kan du få hjælp til rydning og hegning, eller - der er måske en tilskudsmulighed du har overset!
Vidensblad om pleje for hedepletvinge
Læs om naturpleje for hedepletvinge her på siden, og udskriv og gem vores vidensblad
After LIFE
Ja hvad sker der efter et LIFE projekt, der jo har tilført penge, viden og inspiration til et område? Primært til brug for de ansvarlige myndigheder er der udarbejdet en After Life plan (på engelsk). Særligt interesserede kan hente den her:
Vedligeholdende pleje
Ekstensiv afgræsning
Ekstensiv afgræsning med kreaturer eller heste er godt for hedepletvinge. Afgræsning forhindrer tilgroning ved at holde arealerne lysåbne, der er ofte en meget varieret flora på ugødede, afgræssede arealer, og man sikrer samtidigt en god variation i planternes højde. Kødkvægsracer er ofte helt optimale, da de er meget glade for opvækst af træer og buske.
Variationen er vigtig. Derfor er det ikke godt at afgræsse arealer med får, når det gælder hedepletvinge. Får bider græs og planter helt ned til jorden. Ydermere er fårene meget glade for bitre urter - som f.eks. Djævelsbid. Får bør derfor ikke bruges direkte på arealer, hvor hedepletvinge yngler, men kan med forsigtighed anvendes på nærliggende områder, hvor man ønsker opvækst - eller f.eks. Bjørneklo - bidt ned, så der kan etableres en varieret urteflora. Sønderjyllands sidste bestand af hedepletvinge i Frøslev Mose blev udryddet på grund af et behjertet forsøg på naturpleje - med får!
Høslæt
Høslæt er lige så velegnet som afgræsning i forhold til pleje for hedepletvinge, det forhindrer også tilgroning, og giver en varieret flora. Høslæt er velegnet på arealer hvor afgræsning ikke er ønsket eller ikke er muligt. Høslættet skal tages i ca. 15 cm. højde, for at skåne hedepletvingens æg og larver.
Engangspleje
Rydning
Tilgroning medfører, at de planter der er tilknyttet den lysåbne natur forsvinder. Samtidigt forsvinder levestederne for de insekter, der har brug for varme og blomstrende urter.
Rydning skal foretages på arealer der er groet til, eller som er under tilgroning. Man fælder træer og buske så langt nede ved jorden som muligt, så eventuel fremtidige færdsel med maskiner på arealet bliver nem. For at tilgodese hedepletvinge, skal man ikke fjerne alle træer og buske på et areal. Det er bedst at lade små holme med løvtræer eller buske stå, så der er små arealer med læ, hvor sommerfuglen kan sole sig og opholde sig på dage med megen blæst.
Afbrænding
En tæt "græspels" kan udkonkurrere og forhindre Djævelsbid og andre urter i at spire. Afbrænding bruges derfor som naturpleje på arealer, hvor man ønsker at forny vegetationen. Afbrænding blotlægger mineraljorden, og giver derved gode spiringsbetingelser på arealet. Afbrænding skal udføres i tidsrummet 1. okt. – 1. april, uden for den vilde faunas ynglesæson. Man skal melde en afbrænding til de lokale brandmyndigheder, før man brænder af.
Tørveafskrælning
Tørveafskrælning består i, at man skræller græs- og lyngtørven af et areal, og kører den væk. På den måde blotlægges mineraljorden, hvilket giver virkeligt gode spiringsforhold for de planter der er tilknyttet næringsfattig jord. Tørveafskrælning er en dyr pleje-metode, der primært udføres på arealer med meget næringspåvirket vegetation, der befinder sig tæt på gode urtelokalilteter.