Okker er iltet jern, der udfældes og lægger sig i vandløb som et rustrødt lag på bund og planter. I så fald er vandløbet kraftigt okkerforurenet.
Alvorlige okkerforureninger opstår især ved dræning af jernholdige og kalkfattige jorde. Problemerne er størst vest for israndslinien, på grund af jordbundsforholdene her.
Jernforbindelserne er under iltfattige forhold normalt bundet. Særligt ved dræning, men også ved udgrøftning og høj vandstand kan jernet frigøre sig og løbe ud i vandløbene. Her kan jernforbindelserne ved iltning udfældes som okker. Udfældet okker og andre jernforbindelser er en betydelig trussel for dyre- og planteliv. Ved kraftige koncentrationer dør fisk og andet dyreliv.
- Døgnfluer, slørvinger og andre smådyr dør ved okkerbelastninger på 0,2 - 0,5 mg ferrojern/l.
- Æg og yngel af ørreder påvirkes negativt ved koncentrationer over 0,5 mg ferrojern/l
- Ved koncentrationer over 2 mg ferrojern/l dør fisk og andet dyreliv.
Der eksisterer grænseværdier for, hvor meget jern der må være i vandløbene, afhængig af vandløbenes målsætning. Grænseværdierne gælder for vinterforholdene, hvor der er størst afstrømning og dermed højest okkerindhold.
Hvad kan der gøres ved okker-problemet?
Tiltag, som hævning af grundvandsstanden eller etablering af okkerudfældningsbassiner i forbindelse med okkerbelastede vandløb, vil ofte have en begrænsende effekt på okkerforureningen. Ved hævning af grundvandsstanden skabes iltfattige jordbundsforhold, der binder og tilbageholder jernet i jorden.
Efter okkerloven kan der opnås tilskud til okkerreducerende foranstaltninger. Okkerloven har som formål at forebygge og bekæmpe okkerforurening i vandløb, søer eller havet.
Der er for indeværende ikke afsat midler på finansloven til støtte til okkerbekæmpelse efter okkerloven. Administrationen af okkerloven varetages siden 2015 ikke længere af Naturstyrelsen.
Lovgivning
Okkerværktøjskassen
I 2008 udarbejdede de tidligere Miljøcentre (Ribe og Ringkøbing) en såkaldt Okkerværktøjskasse.
Okkerværktøjskassen samler erfaringerne med to grundlæggende metoder til nedbringelse af okkerforureningen.
Hævning af grundvandstanden i de ånære arealer.
Okkerrensningsanlæg i form af okkerrensningssøer og lavvandede grødebassiner.
De to metoder er nærmere beskrevet i henholdsvis afsnit 2.3.1 og 2.3.2 og er eksemplificeret ved en gennemgang af eksisterende okkerprojekter i henholdsvis afsnit 2.4 og 2.5.
For okkersøer er der udviklet en operationel regnearks-model, som anskueliggør behovet for anlæggets størrelse i form af en beregnet mindste opholdstid. Modellen finder du i afsnit 2.5.2.
Litteratur
Der er lavet en samlet liste over litteratur. En del af litteraturen foreligger digitaliseret og kan hentes direkte herunder: